Spring til indhold

Majgøgeurt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Maj-Gøgeurt)
Majgøgeurt
Bevaringsstatus

Ikke truet  (IUCN 3.1)[1]

Ikke truet (DKRL)[2]
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede)
KlasseLiliopsida (Enkimbladede)
OrdenAsparagales (Asparges-ordenen)
FamilieOrchidaceae (Gøgeurt-familien)
SlægtDactylorhiza
ArtD. majalis
Videnskabeligt artsnavn
Dactylorhiza majalis
(Rchb.) P.F.Hunt & Summerh.
Hjælp til læsning af taksobokse

Majgøgeurt (Dactylorhiza majalis), ofte skrevet maj-gøgeurt, er en 15-60 cm høj orkidé. Den er udbredt i Vest- og Centraleuropa, mod øst til Rusland. Majgøgeurt vokser i moser og andre sumpede områder som enge og kær. Det er den mest almindelige art i Dactylorhiza-slægten i Centraleuropa. Dens udseende varierer meget.[3]

Arten ligner kødfarvet gøgeurt, men bladene er bredest omkring eller lige under midten. Blomstens støtteblad er meget fint savtakket. Den blomstrer i Danmark i maj-juli.[4]

Majgøgeurt (Dactylorhiza majalis ssp. majalis) kan have både plettede og uplettede blade. Blomstens læbe har stregtegninger, der sjældent når ud på de tilbagebøjede lapper. I Danmark er den ret almindelig i næringsrige enge og kær i både Himmerland, Østjylland, det østlige Sydjylland samt Øerne. I resten af landet er den sjælden.[4] I det øvrige Skandinavien findes majgøgeurt især i den sydlige del, f.eks. i Skåne.[5]

Purpurgøgeurt

[redigér | rediger kildetekst]

Purpurgøgeurt (Dactylorhiza majalis ssp. purpurella) kendes fra den almindelige underart majalis på, at læbens stregtegninger ofte når ud på de fremadbøjede lapper. Denne underart findes hist og her på enge i Nord- og Nordvestjylland samt Rømø. Den er meget sjælden eller helt manglende i resten af landet.[4] Purpurgøgeurt er opført i kategorien "Ikke truet" i den danske rødliste.[6]

Priklæbet gøgeurt

[redigér | rediger kildetekst]

Priklæbet gøgeurt (Dactylorhiza majalis ssp. integrata) kendes på, at blomstens læbe er fladt udbredt med prikker på den centrale del eller med stregtegninger, der når ud på sidelapperne. Den vokser i Danmark meget sjældent i næringsrige enge og kær,[4] men er ikke truet.[2] En særlig varietet er Ringplettet gøgeurt (Dactylorhiza majalis ssp. integrata var. junialis).

Thygøgeurt (Dactylorhiza majalis ssp. calcifugiens) vokser sjældent i fattigkær i Nordvestjylland. Blomsterne er hvide og læben flad.[4] Thygøgeurt er ikke en del af den danske rødliste.[6]

  1. ^ Rankou, H. (2011). Dactylorhiza majalis. The IUCN Red List of Threatened Species 2011. Hentet 24. januar 2020.
  2. ^ a b Wind, P. (2019), "Karplanter", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 20. januar 2020
  3. ^ J. Williams, A. Williams, N. Arlott (1978): A Field Guide to the Orchids of Britain and Europe. ISBN 0002193140.
  4. ^ a b c d e Signe Frederiksen et al., Dansk flora, side 124. 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
  5. ^ Arne og Anna-Lena Anderberg (2011): Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet. Arkiveret udgave fra 27. apr. 2014 Med udbredelseskort for Norden samt den nordlige halvkugle. (svensk)
  6. ^ a b Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste. - Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, [2004]-. http://redlist.dmu.dk (opdateret april 2010)


Søsterprojekter med yderligere information: