Almindelig Hør

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Almindelig hør
Vlas bloem.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (planter)
Division Magnoliophyta (dækfrøede planter)
Klasse Magnoliopsida (tokimbladede)
Orden Malpighiales (barbadoskirsebær-ordenen)
Familie Linaceae (hør-familien)
Slægt Linum (hør)
Art L. usitatissimum
Videnskabeligt artsnavn
Linum usitatissimum
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Almindelig hør (Linum usitatissimum) er en 30-50 centimeter høj kulturplante, der i Danmark vokser forvildet på uopdyrket jord. Planten er rig på lange fibre, og frøenes lag af slimstof gør dem egnede som et mildt afføringsmiddel. Linolie er en naturlig planteolie, som findes i plantens olieholdige frø.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Almindelig Hør er en spinkel, opret énårig plante. Stænglerne er tynde og elastiske. Bladene er spredte, helrandede og elliptiske. Over- og undersiderne er ensartet grågrønne. Blomsterne er klart blå og regelmæssige og bæres i små stande for enden af stænglen. Frugterne er kapsler med fem blanke frø. Frøene spirer villigt på egnede voksesteder.

Rodnettet er fint forgrenet og dybtgående. Planten laver jordtræthed allerede efter ét år.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,60 x 0,05 meter (60 x 5 centimeter pr. år).

Hjemsted[redigér | redigér wikikode]

Toårig hør (Linum bienne) på Korsikas kyst. Det giver et indtryk af hørrens oprindelige tilpasning. Læg mærke til naboplanten: flyvehavre.

Hør er en af vore ældste kulturplanter, og dens . Men allerede de gamle egyptere kendte og dyrkede hør.

Plantens blev dyrket i den Frugtbare halvmåne for mere end 10.000 år siden. Almindelig hør stammer oprindelig fra toårig hør (Linum bienne), som voksede i det nuværende Kurdistans bjergskove. Her var forskellige arter af eg dominerende, og i skovbundenvoksede forfædrene til hvede, byg, ært, linse og kikært.

I Danmark findes den forvildet hist og her på uopdyrket jord og på affaldspladser.

Snylteplanten hør-silke[redigér | redigér wikikode]

Ved dyrkning af hør i stor stil får man visse steder uden for Danmark ofte problemer med snylteplanten hør-silke (Cuscuta epilinum), der udsuger og skygger store arealer med hør.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Hørfrø anses nu for at være meget sunde, men potentielt giftige i store mængder. Frøet kan anvendes som drys på eller tilsættes brød. Desuden fremstilles hørfrømel.

Hør dyrkes til fremstilling af tekstiler (linned). Før i tiden havde tekstiler af hør fremstillet i de baltiske lande, Rusland og Irland ry for at være af særlig god kvalitet. De lange fibre i hørplantens stængler gjorde det i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet til et foretrukkent materiale til fiskeliner.

Frøenes kendetegn[redigér | redigér wikikode]

Hørfrø.

Hørfrøene sidder på blomsterstængelen i en femrummet kapsel med to blanke brune frø i hvert rum. De ovale frø er glatte, blanke og brune og omkring en halv centimeter lange. De indeholder op til 40 % fed olie. Denne olie kaldes populært for linolie.

Hørfrøolie (linolie) udvindes ved presning eller ekstraktion af hørfrø. Restproduktet, hørfrøkager, bruges til foder.

Hørfrø indeholder 27,9 gram fibre pr. 100 gram.

Billeder[redigér | redigér wikikode]


Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:


Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Eksterne lænker[redigér | redigér wikikode]