Flatbrød

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Flatbrød i en brødkurv.

Flatbrød er en traditionel norsk usyret brød, der hovedsageligt spises med fisk, salt kød og suppe. Oprindeligt var det en basisfødevare for fårehyrder og bønder.

Ingredienser er bygmel, husholdningssalt og vand, men der findes også varianter, der indeholder andre ingredienser.

Flatbrød spises til alle måltider. Jo tyndere brødet er, jo bedre er det. Dejen rulles ud og bliver tilberedt på en stor bageplade. Traditionen med at fremstille flatbrød er blevet givet videre op gennem generationerne af husmødre. Hver person har sin egen måde at fremstille det på. Det tørre klima i Norge tillader at brødet kan opbevares i lang tid uden at blive dårligt.

Fra den sene middelalder er flatbrød hverdagsbrød i Norge. Tidligere anvendelse er usikker. Det mangler både redskaber og omtale af flatbrød i skriftlige kilder, der dokument tidligere brug. I tiden hvor der brugtes håndkværn var sandsynligvis almindeligt at male mel til dagligt forbrug, men med vandmøllernes fremkomst og adgangen til større mængder mel kunne der bages flatbrød til en længere tids opbevaring.

Flatbrød nævnes første gang i en regnskabsbog fra Bergenhus i 1519. Her fortælles det at der er kommet 14 tønder flatbrød fra Sunnhordland, og fra Hardanger fortælles det at flatbrød blev bagt på stenplader.[1]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Grøn, Fredrik (1942): Om kostholdet i Norge. Oslo. S. 63