En bonde (fra oldnordiskbúandi = "bofast mand"), der dyrker jorden (et landbrug eller en bondegård), eller holder og avler dyr: Modsat en jæger, der jager vildt. En bonde er bofast og passer jorden, til forskel fra nomaden, som er nødt til at flytte rundt for at skaffe græsning til dyrene.
Ordet har en gammeldags klang og bruges også nedsættende med betydningen: "Dum og tilbagestående". Derfor foretrækker de fleste udøvere af erhvervet i stedet betegnelsen landmand.
Sammen med Karl og Svend er Bonde blandt de mest almindelige danske personnavne. Alle tre navne forekommer i runeindskrifter, men aldrig som forled i stennavne på -lev og -sted, så de er oprindeligt tilnavne.[1]
For alternative betydninger, se Bonde (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Bonde)
