Folketeatret

Folketeatret
Folketeatret
Generelle informationer
Sted	Nørregade 34, ; 1165 København K
Indviet	1857; 164 år siden
Arkitekt	H.C. Stilling
Kapacitet	4 scener; 80-574 publikummer
Direktør	Kasper Wilton
Andet
Adresse	Nørregade 34, 1165 København K
Cvr-nummer	30635051
Websted	https://www.folketeatret.dk/
	v; d; r;

Denne artikel omhandler Folketeatret i København. Opslagsordet har også en anden betydning, se Folketeatret (Århus).

Folketeatret er et dansk teater beliggende på Nørregade i København. Teatret blev grundlagt i 1857 af Hans Wilhelm Lange, hvilket gør teatret til det ældste fungerende professionelle teater i Danmark.^[1] Som tidligere leder af to andre succesfulde teatre i København, havde Lange råd og mulighed for at indrette et teater i den cirkusbygning, aktieselskabet Kjøbenhavns Hippodrom ejede i Nørregade. Lange måtte som start dog nøjes med at opføre lystspil, operetter og folkekomedier, fordi Det Kongelige Teater havde eneret på al, i litterær forstand, betydelig dramatik helt frem til 1889. Folketeatret blev anset som almuens og middelstandens skuespilhus, hvor også børn var velkomne i modsætning til Det Kongelige Teater, hvor den siddende direktør, Johan Ludvig Heiberg, havde forbudt adgang for børn under ti år.^[1]

Teatret rummer over fire scener; Store Scenen, Hippodromen, Kvisten, og Snoreloftet, med plads til mellem 80-574 publikummer, hvor Store Scenen er den største af scenerne, og Snoreloftet den mindste.^[1]

Teatret er i sin nuværende en fusion af Folketeatret og Det Danske Teater, der fandt sted i 2007 i forbindelse med oprettelsen af Københavns Teater.^[1]^[2]

Teatret har gennem sin levetid haft adskillige direktører, hvor de mest prominente som kan nævnes er J.F.S. Dorph-Petersen (1900-1908), Thorvald Larsen (1935-1959) og Preben Harris (1971-2001), som hver især bidrog til at udvikle og forny teateret. Teatrets nuværende direktør er Kasper Wilton, som har haft posten siden 2010.^[1]

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Folketeatret blev grundtlagt i efteråret 1857 af Hans Wilhelm Lange , og teatret havde sin første åbningsaften fredag den 18. september 1857.^[1] Lange havde været leder af det første københavnske privatteater, Casino, i Amaliegade og fik i 1855 ved Frederik VII's og ikke mindst grevinde Danners hjælp overladt Hofteatret på Christiansborg, hvortil han knyttede Frederik Ludvig Høedt og Michael Wiehe, som netop havde forladt Det Kongelige Teater i protest mod den siddende direktør Johan Ludvig Heibergs kompromiløse ledelse. Hofteatret fungerede kun i én sæson, men denne var så succesfuld, at Lange året efter havde råd til at indrette et teater i den cirkusbygning, aktieselskabet Kjøbenhavns Hippodrom ejede i Nørregade. Lange måtte som en start dog nøjes med at opføre lystspil, operetter og folkekomedier, fordi Det Kongelige Teater havde eneret på al, i litterær forstand, betydelig dramatik helt frem til 1889. Med Orfeus i Underverdenen indførte Lange Jacques Offenbachs operetter i Danmark, og han knyttede samtidig dramatikere som Jens Chr. Hostrup, Peter Faber og Thomas Overskou til teatret. Det blev almuens og middelstandens skuespilhus, hvor også børn var velkomne i modsætning til Det Kongelige Teater, hvor Heiberg havde forbudt adgang for børn under ti år.^[1]