Almue

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Almue er et fællesnordisk ord, hvis betydningsudvikling har været ensartet i alle de nordiske sprog. I de allerældste kilder (f.eks. de ældste danske love) findes ordet ikke; fra ca. 1300-tallet bruges det derimod ofte (oldnordisk almugi, gammelt svensk almoghe, gammelt dansk almughæ} med betydningen "hele folket", især "rigets fri og myndige mænd", dernæst bruges det også om landets befolkning i modsætning til kongen eller om borgerne i modsætning til øvrigheden ("borghemester, raad oc almughe"). Endnu i middelalderen kan ordet – især i forbindelsen "mene" eller "meneghæ almughe" – bruges om de lavere, ikke privilegerede klasser i modsætning til gejstlighed og adel ("biscope oc klerkæ, ridderæ oc swenæ, oc ganze oc menæ rikesens almughæ", som det hedder ved oprettelsen af Kalmarunionen i 1397), og endelig får det sin nuværende betydning: "Småfolk, især på landet" ("Bønder og meenig Almue, Huusmænd, Inderster", Danske Lov 2-23-1). denne sidste betydning findes allerede hos Christiern Pedersen, som 1510 gengiver plebs ved "almuges folk".

Ordet bruges i dag sjældent, med mindre man taler om historiske forhold.

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.