Folketingets Ombudsmand

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Folketingets ombudsmand)
Spring til navigation Spring til søgning

Folketingets Ombudsmand er en kontrolinstans i Danmark for den offentlige forvaltning, som er udpeget af Folketinget.[1] Ombudsmanden er siden d. 1. december 2019[2] Niels Fenger (pr. april 2022).[3]

Folketingets Ombudsmand er chef og ansigt udadtil for ombudsmandsinstitutionen, der er underinddelt i syv områdeafdelinger eller kontorer og består af 50-60 sagsbehandlere, der alle er jurister med erfaring fra andre stillinger.[4] Pr. 2022 er der 100 personer beskæftiget i ombudsmandsinstitutionen.[5]

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Ombudsmandsinstitutionen blev oprettet i 1954 efter svensk forbillede.[6] Den første version af lov om Folketingets ombudsmand blev vedtaget den 11. juni 1954.[6] Den første ombudsmand, Stephan Hurwitz, blev udpeget i 1955.[7]

Hjemmelsgrundlag[redigér | rediger kildetekst]

Hjemmelsgrundlaget for ombudsmanden er Grundlovens § 55, der skal opfattes som en løfteparagraf.[8] Da det er en løfteparagraf, er det nødvendigt med uddybende lovgivning. Den gældende ombudsmandslov er fra 1996 med senere ændringer.[9] Den udvider ombudsmandens kompetenceområde til også at omfatte områder som kommunerne og regionerne (dengang amterne). Imidlertid levner ombudsmandsloven rum for at den til enhver tid siddende ombudsmand kan udfylde rollen på dennes foretrukne måde.[10]

Ombudsmandsloven[redigér | rediger kildetekst]

Den gældende version af ombudsmandsloven (egentlig: lov om Folketingets Ombudsmand) er lovbekendtgørelse nr. 349 af 22/03/2013. Loven består af 9 kapitler.[11]

Kapitel 1 (Valg, afskedigelse m.v.) og vedrører ombudsmandens valg og afskedigelse.

Kapitel 2 (Ombudsmandens kompetence) fastlægger ombudsmandens kompetence til at kontrollere den offentlige forvaltning; dog fraregnet domstole og folkekirkens teologiske spørgsmål. Særligt omfattet af ombudsmandens kontrol er frihedsberøvelse og børns forhold på institutioner.

Kapitel 3 (Forholdet til Folketinget) vedrører ombudsmandens forhold til Folketinget.

Kapitel 4 (Indgivelse af klage) giver enhver mulighed for at indgive klage til ombudsmanden, som dog ikke er forpligtet til at undersøge det emne, som klagen vedrører.

Kapitel 5 (Iværksættelse af undersøgelse på eget initiativ og inspektion) rummer hjemmel til, at ombudsmanden kan iværksætte undersøgelser af egen drift og foretage inspektioner.

Kapitel 6 (Sagens oplysning) pålægger offentlige myndigheder pligt til at medvirke til at oplyse de sager, som ombudsmanden ønsker at undersøge.


Kapitel 7 (Bedømmelse og reaktion) giver ombudsmanden mulighed for at udtale kritik og henstille til, at en person får fri proces. I dette kapitel findes § 21, hvoraf princippet om god forvaltningsskik udledes.[12]

§ 21 lyder: Ombudsmanden skal bedømme, om myndigheder eller personer, der er omfattet af ombudsmandens virksomhed, handler i strid med gældende ret eller på anden måde gør sig skyldige i fejl eller forsømmelser ved udøvelsen af deres opgaver. I forbindelse med Ombudsmandens inspektionsvirksomhed gælder desuden bestemmelsen i § 18.


Kapitel 8 (Personale, organisation, habilitet m.v.) fastsætter, at ombudsmanden selv ansætter sit personale, men Folketinget skal afholde udgifterne.

Kapitel 9 (Ikrafttræden m.v.) vedrører bl.a. Færøerne og Grønland.

Folketinget[redigér | rediger kildetekst]

Ombudsmandens forhold til Folketinget er tosidet. På den ene side er denne fuldstændig uafhængig, men på den anden side skal denne vælges og afskediges af samme. Det kaldes for personel afhængighed.[10] Det forventes i egenskab af uafhængigheden, at ombudsmanden er politisk neutral,[13] hvilket vil sige, at denne ikke lader sig "bruge" af de forskellige grupperinger i Folketinget til diverse politiske formål.[13]

Kompetence og inkompetence[redigér | rediger kildetekst]

Ombudsmanden har kompetence til at udtale sig om alle forvaltningens institutioner, det være sig kommunerne, regionerne eller statsforvaltningen.[14] Inden for forvaltningsret skelnes der mellem Ombudsmandens kompetence og inkompetence.[15]

Kompetence[redigér | rediger kildetekst]

Kompetencen er hjemlet ved lov, ombudsmandsloven.[16] Ombudsmanden har kompetence til at udtale sig om forhold i forvaltningen, det vil sige kommune, region og stat. Han har endvidere ret til at udtale sig om ministre i deres rolle som forvaltningschefer samt andre dele af et ministeriums departement. Ombudsmanden behandler ikke klager over nævn, der i betryggende former træffer afgørelse om tvister mellem private, selv om vedkommende nævn i anden sammenhæng betragtes som tilhørende den offentlige forvaltning.[17]

Inkompetence[redigér | rediger kildetekst]

Folketingets Ombudsmand er udpeget of Folketinget til at føre tilsyn med forvaltningen, og forhold vedrørende Folketinget og Folketingets forvaltning ligger derfor udenfor Ombudsmandens rolle. Ombudsmanden er således inkompetent over for Folketinget og dets forvaltning. Ombudsmanden kan derfor kun under nogle omstændigheder blande sig i forvaltningssager, der er under behandling i Folketinget. Det afhænger af, om man vurderer, at Folketinget har taget stilling til sagen eller ej. Har Folketinget dette, blander Ombudsmanden sig som udgangspunkt ikke under hensyn til sin politiske neutralitet. Han kan hellere ikke udtale sig om forhold i den private sektor. Det gælder virksomheder, privatiserede offentlige institutioner etc. Herudover kan afgørelser ved domstolene heller ikke påklages til ombudsmanden.[18] Domstolslignende nævn (der i deres procedure minder om en domstol) kan heller ikke påklages til ombudsmanden, herunder Flygtningenævnet, Fredningsnævn, Valgbarhedsnævn samt Valgretsnævn.

Klage til ombudsmanden[redigér | rediger kildetekst]

Der findes regler for, hvem som kan klage til ombudsmanden.[19] Der findes også en række kriterier, som skal være opfyldte for, at det er muligt at klage. Ombudsmandsloven angiver, at enhver kan klage til ombudsmanden.[20] Dette enhver omfatter også udenlandske statsborgere. Derudover skal klage være navngivet, og den skal være afgivet senest år efter, at afgørelsen er truffet.[21] For at ombudsmanden vælger at acceptere en klage,[22] skal klageren have prøvet alle administrative muligheder. Det vil sige, denne skal have klaget til den øverste myndighed.[23]

Reaktionsmuligheder[redigér | rediger kildetekst]

Folketingets Ombudsmand har forskellige reaktionsmuligheder. Han kan komme med en udtalelse, der hvert år bliver samlet i Folketings Ombudsmands Beretning (FOB).[24][25] Han kan endvidere påpege mangler, der bør rettes. Slutteligt kan han anbefale fri proces.[26]

Folketingets Ombudsmænd[redigér | rediger kildetekst]

Liste pr. december 2019:

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Midlertidig Ombudsmand efter uenighed i Folketingets Retsudvalg.[32]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Stephan Hurwitz". Den Store Danske. 7. maj 2020. Hentet 21. april 2022.
  2. ^ a b "Niels Fenger valgt som ny ombudsmand". Folketingets Ombudsmand. 26. november 2019. Arkiveret fra originalen 6. december 2019. Hentet 6. december 2019.
  3. ^ "Ombudsmande Niels Fenger". Folketingets Ombudsmand. 1. december 2019. Hentet 21. april 2022.
  4. ^ "Organisation". ombudsmanden.dk. 24. april 2013. Arkiveret fra originalen 22. oktober 2012. Hentet 24. april 2013.
  5. ^ "Medarbejdere". Folketingets Ombudsmand.
  6. ^ a b https://www.ombudsmanden.dk/findviden/artikler/foer_folketingets_ombudsmand_en_forhistorie/#cp-title
  7. ^ https://denstoredanske.lex.dk/Folketingets_Ombudsmand
  8. ^ Garde, Jens; Jensen, Jørgen Albæk; Jensen, Orla Friis; Madsen, Helle Bødker; Revsbech, Karsten (2009). Forvaltningsret. Almindelige emner. Jurist- og Økonomiforbundets forlag. s. 449.
  9. ^ "Ombudsmandsloven på Retsinformation". Arkiveret fra originalen 8. maj 2020. Hentet 21. april 2020.
  10. ^ a b Garde et al., 2009: 451
  11. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2013/349
  12. ^ side 105 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  13. ^ a b Garde et al., 2009: 453
  14. ^ Ombudsmandslovens § 7
  15. ^ Ombudsmandslovens kap. 2
  16. ^ "LBK nr 349 af 22/03/2013". Justitsministeriet – via Retsinformation.
  17. ^ Ombudsmandslovens § 7, stk. 3
  18. ^ Ombudsmandslovens § 7, stk. 2
  19. ^ "Inden du klager". Folketingets Ombudsmand.
  20. ^ Lov nr. 473 af 12. juni 1996, §13, stk. 1, 1. punktum
  21. ^ Lov nr. 473 af 12. juni 1996, §13
  22. ^ Lov nr. 473 af 12. juni 1996, §16, stk. 1, 1. pkt.
  23. ^ Lov nr. 473 af 12. juni 1996, §14
  24. ^ Lov nr. 473 af 12. juni 1996, §11
  25. ^ "Ombudsmandens beretning". Arkiveret fra originalen 1. januar 2013. Hentet 18. april 2010.
  26. ^ Lov nr. 473 af 12. juni 1996, §25
  27. ^ tidslinie Arkiveret 10. marts 2016 hos Wayback Machine Ombudsmandens webside, 15. januar 2012
  28. ^ "Lars Nordskov Nielsen". Dansk Biografisk Leksikon. 6. november 2014.
  29. ^ "Niels Eilschou Holm". Den Store Danske.
  30. ^ "Hans Gammeltoft-Hansen". Den Store Danske.
  31. ^ "Jørgen Steen Sørensen". Den Store Danske.
  32. ^ Jon Michelsen (24. oktober 2019). "Folketinget har fundet en midlertidig ombudsmand". Altinget.dk. Arkiveret fra originalen 12. november 2019. Hentet 12. november 2019.
  33. ^ "Folketinget vælger midlertidig ombudsmand" (pressemeddelelse). ombudsmanden.dk. 24. oktober 2019. Arkiveret fra originalen 12. november 2019. Hentet 12. november 2019.

Yderligere læsning[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]