Folketingets Ombudsmand

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Folketingets ombudsmand)
Spring til navigation Spring til søgning

Folketingets Ombudsmand er en kontrolinstans for den offentlige forvaltning, som er valgt af Folketinget. Ombudsmandsinstitutionen oprettedes i 1954 efter svensk forbillede. Den første ombudsmand, Stephan Hurwitz, blev valgt d. 29. marts 1955.[kilde mangler] Ombudsmanden er pr. 6. november 2019 Henrik Bloch Andersen,[a] der tiltrådte den 1. november 2019.[2]

Folketingets Ombudsmand er chef og ansigt udadtil for ombudsmandsinstitutionen, der er underinddelt i syv områdeafdelinger eller kontorer og består af 50-60 sagsbehandlere, der alle er jurister med erfaring fra andre stillinger.[3]

Hjemmelsgrundlag[redigér | redigér wikikode]

Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i dette afsnit, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres.

Hjemmelsgrundlaget for ombudsmanden er Grundlovens §55, der skal opfattes som en løfteparagraf.[4] Da det er en løfteparagraf, er det nødvendigt med uddybende lovgivning. Den gældende ombudsmandslov er fra 1997. Den udvider ombudsmandens kompetenceområde til også at omfatte områder som kommunerne og regionerne (dengang amterne). Imidlertid levner ombudsmandsloven rum for at den til enhver tid siddende ombudsmand kan udfylde rollen på dennes foretrukne måde.[5]

Folketinget[redigér | redigér wikikode]

Ombudsmandens forhold til Folketinget er tosidet. På den ene side er denne fuldstændig uafhængig, men på den anden side skal denne vælges og afskediges af samme. Det kaldes for personel afhængighed.[5] Det forventes i egenskab af uafhængigheden, at ombudsmanden er politisk neutral,[6] hvilket vil sige, at denne ikke lader sig "bruge" af de forskellige grupperinger i Folketinget til diverse politiske formål.

Kompetence og inkompetence[redigér | redigér wikikode]

Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i dette afsnit, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.
Question book-4.svg

Ombudsmanden har kompetence til at udtale sig om alle forvaltningens institutioner, det være sig kommunerne, regionerne eller statsforvaltningen. Inden for forvaltningsret skelnes der mellem Ombudsmandens kompetence og inkompetence.

Kompetence[redigér | redigér wikikode]

Kompetencen er hjemlet ved lov. Ombudsmanden har kompetence til at udtale sig om forhold i forvaltningen, det vil sige kommune, region og stat. Han har endvidere ret til at udtale sig om ministre i deres rolle som forvaltningschefer samt andre dele af et ministeriums departement. Endvidere har han kompetence overfor nævn, der træffer afgørelser om tvister mellem private, men hvor det dominerende er administrative forhold.

Inkompetence[redigér | redigér wikikode]

Ombudsmanden er derimod inkompetent over for Folketinget og dets forvaltning. Ombudsmanden kan derfor kun under nogle omstændigheder blande sig i forvaltningssager, der er under behandling i Folketinget. Det afhænger af, om man vurderer, at Folketinget har taget stilling til sagen eller ej. Har Folketinget dette, blander Ombudsmanden sig som udgangspunkt ikke under hensyn til sin politiske neutralitet. Han kan hellere ikke udtale sig om forhold i den private sektor. Det gælder virksomheder, privatiserede offentlige institutioner etc. Herudover kan afgørelser ved domstolene heller ikke påklages til ombudsmanden. Domstolslignende nævn (der i deres procedure minder om en domstol) kan heller ikke påklages til ombudsmanden. Sluttelig er han også inkompetent overfor Flygtningenævnet, Fredningsnævn, Valgbarhedsnævn samt Valgretsnævn.

Klage til ombudsmanden[redigér | redigér wikikode]

Der findes regler for, hvem som kan klage til ombudsmanden. Der findes også en række kriterier, som skal være opfyldte for, at det er muligt at klage. Ombudsmandsloven siger, at enhver kan klage til ombudsmanden.[7] Dette enhver omfatter også udenlandske statsborgere. Derudover skal klage være navngivet, og den skal være afgivet senest år efter, at afgørelsen er truffet.[8] For at ombudsmanden vælger at acceptere en klage,[9] skal klageren have prøvet alle administrative muligheder. Det vil sige, denne skal have klaget til den øverste myndighed.[10]

Reaktionsmuligheder[redigér | redigér wikikode]

Folketingets Ombudsmand har forskellige reaktionsmuligheder. Han kan komme med en udtalelse, der hvert år bliver samlet i Folketings Ombudsmandsberetning (FOB).[11][12] Han kan endvidere påpege mangler, der bør rettes. Slutteligt kan han anbefale fri proces [13].

Folketingets Ombudsmænd[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Uddybende noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Midlertidig Ombudsmand efter uenighed i Folketingets Retsudvalg.[1]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Jon Michelsen (24. oktober 2019). "Folketinget har fundet en midlertidig ombudsmand". Altinget.dk. 
  2. ^ "Folketinget vælger midlertidig ombudsmand" (pressemeddelelse). ombudsmanden.dk. 24. oktober 2019. 
  3. ^ "Organisation". ombudsmanden.dk. 24. april 2013. Hentet 24. april 2013. 
  4. ^ Garde, Jens; Jensen, Jørgen Albæk; Jensen, Orla Friis; Madsen, Helle Bødker; Revsbech, Karsten (2009). Forvaltningsret. Almindelige emner. Jurist- og Økonomiforbundets forlag. s. 449.
  5. ^ a b Garde et al., 2009: 451
  6. ^ Garde et al., 2009: 453
  7. ^ Lov nr. 473 af 12. juni 1996, §13, stk. 1, 1. punktum
  8. ^ Lov nr. 473 af 12. juni 1996, §13
  9. ^ Lov nr. 473 af 12. juni 1996, §16, stk. 1, 1. pkt.
  10. ^ Lov nr. 473 af 12. juni 1996, §14
  11. ^ Lov nr. 473 af 12. juni 1996, §11
  12. ^ Ombudsmandens beretning
  13. ^ Lov nr. 473 af 12. juni 1996, §25
  14. ^ tidslinie Ombudsmandens webside, 15. januar 2012

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]