Folketingsvalget 2019 på Færøerne
Folketingsvalget 2019 på Færøerne var en del af folketingsvalget 2019. Ved valget valgtes på Færøerne 2 af de 179 medlemmer i det danske Folketing.[1] Valget blev afholdt den 5. juni 2019.[2]
Valgregler
[redigér | rediger kildetekst]Valget blev ledet af en valgbestyrelse på 13 medlemmer som er udpeget af Landsstyret.[3] Rigsombudsmanden på Færøerne fastsætter valgdatoen,[4] træffer afgørelser i sager om optagelse på valglisten, indberetter valgresultatet og varetager forskellige andre opgaver i forbindelse med valget.[3]
Valgret
[redigér | rediger kildetekst]Man kunne stemme til Folketingsvalget hvis man havde dansk indfødsret, var fyldt 18 år og boede i det danske rige, medmindre man var umyndiggjort.[4] Vælgere som boede på Færøerne, skulle stemme ved valget på Færøerne.[5]
Vælgere som tidligere havde boet på Færøerne, men som ved valget boede midlertidigt uden for det danske rige, kunne også stemme ved folketingsvalget på Færøerne i nogle tilfælde. Rigsombudsmanden træffer afgørelse om betingelserne for stemmeret på Færøerne er opfyldt. Personer fra Færøerne som midlertidigt boede i Danmark eller Grønland, skulle stemme ved Folketingsvalget i Danmark henholdsvis Grønland.[4][6]
Partier og kandidater
[redigér | rediger kildetekst]Til folketingsvalget på Færøerne kunne opstille kandidater for partier som blev repræsenteret i det færøske parlament, Lagtinget, ved det sidst afholdte lagtingsvalg, og som fortsat var repræsenteret i Lagtinget ved folketingsvalgets udskrivelse, samt kandidater uden for partierne. Partierne i Landstinget skulle godkende kandidater som stillede op for partiet. Kandidater uden partierne skulle have 150-200 stillere.[7]
Kandidater til Folketingsvalget 2019 skulle anmeldes senest 25. maj 2019 kl. 18.00.[2]
Ved det foregående valg til Lagtinget 2015 blev der indvalgt 7 partier,[8] som derfor var opstillingsberettigede til folketingsvalget 2019. Det var:
- Javnaðarflokkurin (Socialdemokratiet, 8 mandater)
- Tjóðveldi (Det Republikanske Parti, 7 mandater)
- Fólkaflokkurin (Folkepartiet, 6 mandater)
- Sambandsflokkurin (Samhørighedspartiet, 6 mandater)
- Framsókn (Det Liberale Nationalistiske Parti, 2 mandater)
- Miðflokkurin (Centerpartiet, 2 mandater)
- Nýtt Sjálvstýri (Selvstyrepartiet, 2 mandater)
Miðflokkurin stillede ikke op til folketingstingsvalget. De øvrige seks partier i Lagtinget stillede op,[9][10] og der var ingen kandidater uden for partierne.[10]
Opgørelse
[redigér | rediger kildetekst]Folketingsvalget på Færøerne opgøres efter d'Hondts metode: Stemmetallene for hvert parti og hver kandidat uden for partierne deles med 1 og 2, og de to største kvotienter giver valg til partiet eller kandidaten.[11] Det vil i praksis sige at det største parti får begge mandater hvis det har fået mere end dobbelt så mange stemmer som det næststørste parti; ellers får de to største partier et mandat hver.[kilde mangler]
Resultat
[redigér | rediger kildetekst]Parti | Folketingsvalget 2015[12] | Folketingsvalget 2019[13] | +/- | |||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Stemmer | % | Mand. | Stemmer | % | Mand. | % | Mand. | |
Tjóðveldi | 5718 | 24,5 % | 1 | 4.830 | 18,6 % | 0 | -5,9 % | -1 |
Javnaðarflokkurin | 5670 | 24,3 % | 1 | 6.630 | 25,5 % | 1 | +1,3 % | 1 |
Sambandsflokkurin | 5496 | 23,5 % | 0 | 7.349 | 28,3 % | 1 | +4,8 % | +1 |
Fólkaflokkurin | 4384 | 18,8 % | 0 | 6.181 | 23,8 % | 0 | +5,1 % | |
Framsókn | 744 | 3,2 % | 0 | 639 | 2,5 % | 0 | -0,8 % | |
Miðflokkurin | 605 | 2,6 % | 0 | Stillede ikke op | -2,6 % | |||
Sjálvstýriflokkurin | 400 | 1,7 % | 0 | 333 | 1,3 % | 0 | -0,4 % | |
Zakarias Wang (kandidat uden for partierne) | 347 | 1,5 % | 0 | Ingen løsgængere stillede op | -1,5 % |
Færøernes første mandat gik til Edmund Joensen fra det borgerlige parti Sambandsflokkurin. Partiet fik 28,3 % af stemmerne,[14] og Edmund fik 1.885 personlige stemmer.[15] Det andet mandat var genvalg til Sjúrður Skaale fra det socialdemokratiske Javnaðarflokkurin. Partiet fik 25,5 % af stemmerne,[14] og Sjúrdur fik med 3.331 stemmer valgets højeste personlige stemmetal.[15]
Det konservative Fólkaflokkurin fik på tredjepladsen 23,8 % af stemmerne, mens uafhængighedspartiet Tjódveldi kun fik 18,6 % og derved mister det mandat som Magni Arge havde før valget.[14]
Stemmeprocenten var 70,3 % hvilket var en stigning fra 65,6 fra folketingsvalget i 2015.[14]
Personlige stemmer
[redigér | rediger kildetekst]Nr. | Kandidat | Parti | Stemmer |
---|---|---|---|
1 | Sjúrður Skaale | Javnaðarflokkurin | 3.331 |
2 | Edmund Joensen | Sambandsflokkurin | 1.885 |
3 | Høgni Hoydal | Tjóðveldi | 1.301 |
4 | Kaj Leo Holm Johannesen | Sambandsflokkurin | 1.031 |
5 | Bárður á Steig Nielsen | Sambandsflokkurin | 977 |
6 | Magni Arge | Tjóðveldi | 950 |
7 | Uni Rasmussen | Fólkaflokkurin | 827 |
8 | Aksel V. Johannesen | Javnaðarflokkurin | 769 |
9 | Jørgen Niclasen | Fólkaflokkurin | 747 |
10 | Christian Andreasen | Fólkaflokkurin | 709 |
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Folketingsvalg". Folketinget. Arkiveret fra originalen 17. maj 2019. Hentet 18. maj 2019.
- ^ a b "Bekendtgørelse om afholdelse af valg til Folketingetonsdag den 5. juni 2019" (PDF). Rigsombudsmanden på Færøerne. 8. maj 2019. Arkiveret (PDF) fra originalen 18. maj 2019. Hentet 18. maj 2019.
- ^ a b "Folketingsvalg og folkeafstemninger". Rigsombudsmanden på Færøerne. Arkiveret fra originalen 27. april 2019. Hentet 18. maj 2019.
- ^ a b c "Folketingsvalg på Færøerne". Rigsombudsmanden på Færøerne. Arkiveret fra originalen 18. maj 2019. Hentet 18. maj 2019.
- ^ I henhold til lov om folketingsvalg på Færøerne Arkiveret 18. maj 2019 hos Wayback Machine, § 12.
- ^ I henhold til lov om folketingsvalg på Færøerne Arkiveret 18. maj 2019 hos Wayback Machine, § 3 og 13.
- ^ I henhold til lov om folketingsvalg på Færøerne Arkiveret 18. maj 2019 hos Wayback Machine, § 25.
- ^ "Færøernes Lagting" (PDF). Lagtinget. s. 6 (partiernes danske navne) og s. 8 (valgresultat). Arkiveret (PDF) fra originalen 29. juli 2018. Hentet 18. maj 2019.
- ^ "Valevnislistarnir skulu vera inni í kvøld". dagur.fo (færøsk). 25. maj 2019. Arkiveret fra originalen 31. maj 2019. Hentet 31. maj 2019.
Miðflokkurin stillar ikki upp til hetta fólkatingsvalið, men tað gera allir hinir flokkarnir, sum eru í løgtinginum í løtuni. Sostatt er talan um seks flokkar, sum stilla upp til fólkatingsvalið.
- ^ a b Fólkatingsvalnevndin (27. maj 2019). "Valevnislistar til fólkatingsvalið 5. juni 2019" (PDF) (færøsk). Kunoyar kommuna. Hentet 31. maj 2019.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "Folketingsvalget 18. juni 2015" (PDF). Danmarks Statistik. marts 2016. s. 242. Arkiveret (PDF) fra originalen 17. maj 2019. Hentet 17. maj 2019.
- ^ "Folketingsvalget 18. juni 2015" (PDF). Danmarks Statistik. marts 2016. s. 246. Arkiveret (PDF) fra originalen 17. maj 2019. Hentet 17. maj 2019.
- ^ "Fólkatingsval 5. juni 2019". Kringvarp Føroya. 5. juni 2019. Arkiveret fra originalen 5. juni 2019. Hentet 6. juni 2019.
- ^ a b c d "Rød og blå blok får et mandat hver på Færøerne". Fyens.dk. 6. juni 2019. Arkiveret fra originalen 10. juni 2019. Hentet 6. juni 2019.
- ^ a b "Færøerne vælger en rød og blå kandidat". KNR. 5. juni 2019. Arkiveret fra originalen 8. november 2020. Hentet 6. juni 2019.
- ^ "Top 10: Hesi fingu flestar persónligar atkvøður". Kringvarp Føroya. 5. juni 2019. Arkiveret fra originalen 6. juni 2019. Hentet 6. juni 2019.