Folketingsvalget 2019

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Ambox currentevent.svgDenne artikel beskriver en aktuel begivenhed
Informationerne kan blive ændret hurtigt, som begivenheden skrider frem.
Folketingsvalget 2019
Kongeriget Danmark
← 2015 5. juni 2019

Alle 179 mandater i Folketinget
175 fra Danmark, 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne.[1]

Parti Leder Mandater
Partier, der opstiller i Danmark
Socialdemokraterne Mette Frederiksen 46
Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl 37
Venstre Lars Løkke Rasmussen 34
Enhedslisten Kollektivt lederskab[a] 14
Liberal Alliance Anders Samuelsen 13
Alternativet Uffe Elbæk 10
Radikale Venstre Morten Østergaard 8
Socialistisk Folkeparti Pia Olsen Dyhr 7
Det Konservative Folkeparti Søren Pape Poulsen 6
Kristendemokraterne Stig Grenov[b] 0
Nye Borgerlige Pernille Vermund Nyt parti
Klaus Riskær Pedersen Klaus Riskær Pedersen Nyt parti
Stram Kurs Rasmus Paludan Nyt parti
Partier, der opstiller på Færøerne
Tjóðveldi Høgni Hoydal 1
Javnaðarflokkurin Aksel V. Johannesen 1
Fólkaflokkurin Jørgen Niclasen 0
Sambandsflokkurin Bárður á Steig Nielsen 0
Sjálvstýri Jógvan Skorheim 0
Miðflokkurin Jenis av Rana 0
Framsókn Poul Michelsen 0
Partier, der opstiller i Grønland
Inuit Ataqatigiit Sara Olsvig 1
Siumut Kim Kielsen 1
Demokraatit Niels Thomsen 0
Partii Naleraq Hans Enoksen 0
Atassut Siverth K. Heilmann 0
Suleqatigiissitsisut Michael Rosing Nyt parti
Nunatta Qitornai Vittus Qujaukitsoq Nyt parti[c]
Siddende statsminister
Lars Løkke Rasmussen Lars Løkke Rasmussen
Venstre

Folketingsvalget 2019 afholdes 5. juni 2019, som også er grundlovsdag.[4][5] Det er det 69. valg til Folketinget.

Der skal vælges 179 medlemmer, hvoraf 175 er fra Danmark, og to hver er fra Færøerne og Grønland. Valget blev udskrevet 7. maj 2019.

Valgdato[redigér | redigér wikikode]

Da valgperioden ville udløbe fire år efter sidste valg, skulle valget afholdes senest 17. juni 2019. I hele foråret 2019 var der mange spekulationer om valgdatoen, f.eks. at folketingsvalget måske ville blive afholdt den 26. maj samtidig med Europaparlamentsvalget 2019. Af praktiske grunde udskrives valg traditionelt med mindst 20-21 dages varsel, men der er ingen formel regel om dette.[6]

Statsministeren meddelte den 7. maj at han dagen forinden havde meddelt dronningen at der udskrives valg til 5. juni 2019. Det giver 29 dage til at føre valgkamp i, hvilket er det længste tidsrum mellem udskrivning og valgdato siden en valgkamp på 35 dage ved folketingsvalget 1975.[7]

Opstillingsberettigede partier[redigér | redigér wikikode]

Danmark[redigér | redigér wikikode]

Ni partier blev indvalgt i folketinget ved forrige folketingsvalg og er fortsat repræsenteret. De er automatisk opstillingsberettigede:[8][9]

Fire partier uden for folketinget er blevet opstillingsberettiget ved at indsamle mindst 20.109 vælgererklæringer, svarende til 1/175 af de gyldige stemmer (et mandat) ved forrige folketingsvalg:[10][11][12]

Heraf har Kristendemokraterne også deltaget tidligere, mens de andre tre er nye partier. Antallet af partier er det højeste siden valgene i 1990, 1984 og 1981, hvor der også var 13 partier, kun overgået af valget i 1987 med 16 partier. I modsætning til dengang er de fleste nye partier nu på den borgerlige fløj.

Fristen for at anmelde nye partier er 15 dage før valget, dvs. 21. maj. I opgørelsen fra økonomi- og indenrigsministeriet den 6. maj havde ingen andre partier indsamlet mere end lidt over 5.000 vælgererklæringer.[13]

Færøerne[redigér | redigér wikikode]

Syv partier i Løgtingið ved forrige Lagtingsvalg er repræsenteret til Folketingsvalget. De er automatisk opstillingsberettigede:[14][15]

Grønland[redigér | redigér wikikode]

Syv partier indvalgt i Inatsisartut ved forrige Inatsisartutvalg er repræsenteret til Folketingsvalget. De er ligeledes automatisk opstillingsberettigede:[16][17]

Kandidater[redigér | redigér wikikode]

Fristen for anmeldelse af kandidater, både inden for et parti og uden for partierne, er 11 dage før valgdagen, dvs. 25. maj. Kandidater som opstilles af et parti, skal godkendes af partiet. En person kan kun være kandidat i én storkreds, i Grønland og på Færøerne.

Danmark[redigér | redigér wikikode]

Kandidater kan opstille uden for partierne (som løsgænger). Det kræver underskrifter 150-200 vælgere i en opstillingskreds.[18]

Færøerne[redigér | redigér wikikode]

Man kan ikke stille op som nyt parti men man kan stille op som løsgænger, hvilket kræver mindst 150 stillere.[19]

Grønland[redigér | redigér wikikode]

Man kan ikke stille op som nyt parti men man kan stille op som løsgænger, hvilket kræver mindst 100 stillere.[20]

Valgret[redigér | redigér wikikode]

Personer kan stemme hvis de er fyldt 18 år på valgdagen, er danske statsborgere, bor i Danmark, og ikke er umyndiggjort.[21]

Udlandsdanskere[redigér | redigér wikikode]

Danskere, grønlændere og færinge som bor midlertidigt i udlandet kan ansøge om at bevare stemmeretten. Ansøgning sker til sidste bopælskommune og bør ske så tidligt at den kan opfylde fristen om at være færdigbehandlet 7 dage før valgdagen. Grundlæggende kan alle udlandsdanskere bevare stemmeretten, hvis de agter at vende tilbage til Danmark efter højst to år i udlandet. Ved længere ophold kræves der at man er udsendt af danske, grønlandske og færøske myndigheder, virksomheder eller foreninger eller at opholdet skyldes helbred, uddannelse eller lignende forhold.[22]

Umyndiggørelse[redigér | redigér wikikode]

Personer under værgemål med delvis fratagelse af den retlige (økonomiske) handleevne kan nu for første gang stemme til folketingsvalg. Det skyldes en ændring af værgemålsloven i 2018, som indførte en ny type delvist værgemål. Ca. 1850 personer har ikke stemmeret fordi de er umyndiggjort, men ifølge bladet Socialpædagogen den 15. maj 2019 havde kun syv personer søgt om at få værgemålet ændret til den nye ordning, som vil give dem stemmeret.[23]

Baggrunden er at en gruppe personer med funktionsnedsættelse havde ført sag for at få stemmeretten tilbage, men de tabte sagen i højesteret i januar 2018 under henvisning[24] til grundlovens § 29, stk. 1, som bestemmer:

Citat Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og nået den i stk. 2. omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret. Citat

I 2016 besluttede folketinget at give personer under værgemål stemmeret ved EU-valg og kommunalvalg, hvor grundloven ikke var en hindring. I november 2018 vedtog et enigt folketing en ændring af værgemålsloven, som indførte mulighed for delvis fratagelse af den retlige handleevne, hvilket ikke er umyndiggørelse.

Valgbarhed og godkendelse af valget[redigér | redigér wikikode]

Alle som har stemmeret, kan stille op til valget og blive valgt. Personer som er blevet straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør dem uværdige til at være medlem af Folketinget, er ikke valgbare. De grundlæggende regler er fastlagt i grundloven:

Citat § 30, stk. 1 Valgbar til folketinget er enhver, som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af folketinget.[25]
§ 33 Folketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg samt spørgsmål om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed.[26]
Citat

I praksis bliver vurderingen udført efter valget. Det nyvalgte folketing godkender selv valget og de enkelte medlemmers valgbarhed ifølge regler i folketingets forretningsorden, først i udvalget for valgs prøvelse og derefter ved afstemning i selve folketinget.[21][18] I den nuværende grundlovs tid har folketinget fire gange besluttet at nogen var uværdig til at være folketingsmedlem. Et af dem, Mogens Glistrup, blev senere genvalgt og ikke kendt uværdig efter at hans fængselsstraf var udstået. En række folketingsmedlemmer er blevet dømt for forskellige mindre forseelser uden at blive kendt uværdige, eller uden at nogen har rejst en sag om valgbarhed i folketinget, men en stor del af dem har valgt ikke at genopstille.[27]

Kontroverser[redigér | redigér wikikode]

Digital manipulation i valgkampen[redigér | redigér wikikode]

Folketingsvalgkampens første registrerede forsøg på digital manipulation fra "internettrolde" ramte en vælgerafstemningEkstra Bladets hjemmeside. I første omgang tilføjedes adskillige tusinde ekstra stemmer til Stram Kurs, der dermed en overgang så ud til at blive valgtes største parti. Dagen efter var det Kristendemokraterne, der fik tilført tusinder af ekstra stemmer, så de kom til at fremstå som det største parti med 23%’s opbakning. Ekstra Bladet fjernede efterfølgende afstemningen fra deres hjemmeside.[28][29][30][31]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Statsministerkandidat er Pernille Skipper
  2. ^ Sygevikar: Isabella Arendt
  3. ^ Nunatta Qitornai har været repræsenteret i Folketinget siden 25. april 2018 af Aleqa Hammond som oprindeligt var valgt for Siumut.[2][3]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "Mandatfordelingen / Folketinger". Folketinget. Hentet 3 Maj 2019. 
  2. ^ "Grønlandsk løsrivelsesparti er Løkkes sikkerhedsnet". BT. Ritzau. 26 April 2018. 
  3. ^ Aleqa Hammond (NQ). Folketinget. 10. januar 2019. Hentet 17. maj 2019. 
  4. ^ "Lars Løkke Rasmussen udskriver Folketingsvalg". DR Nyheder (Danmarks Radio). 7. maj 2019. Hentet 7. maj 2019. 
  5. ^ Hvornår er der valg eller folkeafstemning?. Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hentet 30. april 2019. 
  6. ^ Uret tikker: Hvornår skal Løkke senest udskrive valg? Og kan han lade være?. Altinget. Hentet 6. maj 2019. 
  7. ^ Det bliver den længste valgkamp i 44 år. DR. 7. maj 2019. Hentet 7. maj 2019. 
  8. ^ Hvilke partier kan opstille til folketingsvalg?. Folketinget. Hentet 30. april 2019. 
  9. ^ Folketingsvalg torsdag 18. juni 2015. Danmarks Statistik. 20. juni 2015. Hentet 7. maj 2019. 
  10. ^ Spørgsmål og svar. Økonomi- og indenrigsministeriet. Hentet 30. april 2019. 
  11. ^ Hvornår er der valg eller folkeafstemning?. Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hentet 30. april 2019. 
  12. ^ Opstillingsberettigede partiers adresser m.v.. Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hentet 7. maj 2019. 
  13. ^ Digitale vælgererklæringer. Økonomi- og indenrigsministeriet. Hentet 8. maj 2019. 
  14. ^ Løgtingsval 2015: Her er endaliga valúrslitið. Kringvarp Føroya. Hentet 11. maj 2019. 
  15. ^ Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg på Færøerne. Retsinformation. 05. januar 2018. Hentet 11. maj 2019. 
  16. ^ Landstingsvalg 2018. Qinersineq. Hentet 11. maj 2019. 
  17. ^ Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland. Retsinformation. 23. maj 2018. Hentet 11. maj 2019. 
  18. ^ a b Opstilling som kandidat til folketingsvalg. Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hentet 1. maj 2019. 
  19. ^ LOV nr 458 af 30/06/1993 om folketingsvalg på Færøerne § 25.
  20. ^ LBK nr 255 af 28/04/1999 Bekendktgørelse af Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland § 26.
  21. ^ a b Folketingsvalg. Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hentet 30. april 2019. 
  22. ^ Udlandsdanskeres valgret. Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hentet 8. maj 2019. 
  23. ^ Få bruger ny stemmeret, Socialpædagogen, 15. maj 2019
  24. ^ Dom i sag 159/2017, Højesteret, 18. januar 2018
  25. ^ Danmarks Riges Grundlov, § 30.
  26. ^ Danmarks Riges Grundlov, § 33.
  27. ^ Fakta om ophævelse af parlamentarisk immunitet, DR, 23. maj 2003
  28. ^ "Orientering 9. maj 2019" (tid: 16:06–16:13 & 17:40–17:47). Orientering (P1).  Citater:
    • "Internettrolde manipulerer med politisk afstemning hos Ekstra Bladet"
    • "Ekstra Bladet fjerner politisk afstemning fra hjemmeside efter troldeangreb"
  29. ^ Ekstrabladets læsere stemmer om hvem der skal stemmes på. Nationen er med.... Reddit - Denmark. 8. maj 2019. 
  30. ^ DR Nyheder (9. maj 2019). "Internettrolde manipulerer med politisk afstemning hos Ekstra Bladet". Danmarks Radio. Hentet 10. maj 2019. 
  31. ^ "Ekspert: Troldeangreb på Ekstra Bladet bør være øjenåbner for medierne". DR Nyheder (DR). 9. maj 2019. Hentet 10. maj 2019. 
Generelle kilder

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Valgresultater