For Your Eyes Only

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
For Your Eyes Only
Overblik
Genre Actionfilm,
spionagefilm,
thrillerfilmRediger på Wikidata
Instrueret af John GlenRediger på Wikidata
Produceret af Albert R. BroccoliRediger på Wikidata
Manuskript af Michael G. Wilson,
Ian Fleming,
Richard MaibaumRediger på Wikidata
Baseret på For Your Eyes Only (bog)Rediger på Wikidata
Medvirkende Carole Bouquet,
Roger Moore,
Janet Brown,
Fred Haggerty,
James Villiers,
John Hollis,
John Wyman,
Stefan Kalipha,
Lois Maxwell,
Jeremy Bulloch med flereRediger på Wikidata
Musik af Bill ContiRediger på Wikidata
Fotografering Alan HumeRediger på Wikidata
Klip John GroverRediger på Wikidata
Distributør InterComRediger på Wikidata
Udgivelsesdato 26. juni 1981 (USA),
22. august 1981 (Sverige),
6. august 1981 (Tyskland)Rediger på Wikidata
Længde 127 min.Rediger på Wikidata
Oprindelsesland StorbritannienRediger på Wikidata
Sprog EngelskRediger på Wikidata
Efterfulgte MoonrakerRediger på Wikidata
Fortsættes i OctopussyRediger på Wikidata
Links
på IMDbRediger på Wikidata
på scope.dkRediger på Wikidata
i DFI's filmdatabaseRediger på Wikidata
i SFDbRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
I filmen bor James Bond nogle dage på det 5-stjernede Hotel Miramonti[1] i Cortina d'Ampezzo i Norditalien.

For Your Eyes Only (Strengt fortroligt) er en britisk actionfilm fra 1981. Filmen er den tolvte i EON Productions serie om den hemmelige agent James Bond, der blev skabt af Ian Fleming. Dele af handlingen stammer fra novellerne For Your Eyes Only og Risico i Flemings novellesamling For Your Eyes Only, men også Live and Let Die er repræsenteret.[2][3]

I den foregående film Moonraker havde Bond været en tur ude i verdensrummet, men med denne film ønskede man at få ham ned på jorden igen i enhver forstand.[4] Historien skulle være mere simpel og realistisk, og uden at det nødvendigvis var hele verdenen, der var i fare.[5][6] Desuden skulle Bond gøre mere brug af sine evner end af hjælpemidler.[7] Endvidere blev der skabt realistiske scenerier i stedet for de omfattende interiørscener, serien ellers var blevet kendt for.[5]

Plot[redigér | redigér wikikode]

Et britisk efterretningsskib synker ud for den græske ø Korfu med efterretningsapparatet ATAC om bord. En marinarkæolog sættes til at lokalisere vraget, men bliver myrdet. Bond sættes til at finde morderen og den, der hyrede ham. Sporene peger mod to konkurrerende græske smuglere, men hvem af dem er til at stole på?

Crew[redigér | redigér wikikode]

Medvirkende[redigér | redigér wikikode]

I indledningssekvensen ender Bond med at dræbe en skaldet skurk i en kørestol. Personen er hverken navngivet eller krediteret men blev spillet af John Hollis og dubbet af Robert Rietti.[8][9] Personen minder en del om Blofeld fra tidligere film, der imidlertid ikke kunne bruges officielt, fordi Eon Productions og Kevin McClory lå i strid om rettighederne til figuren.[10][11] Scenen kan ses som en hilsen fra producenten Albert R. Broccoli om, at han ikke havde brug for figuren.[12] Ifølge instruktøren John Glen skulle publikum dog selv drage deres konklusioner.[13]

I de elleve foregående film havde Bernard Lee spille Bonds chef M. Han afgik imidlertid ved døden 16. januar 1981, før han kunne gennemføre sine scener. I respekt for ham undlod man at lade en anden overtage rollen men fordelte hans scener mellem stabschefen Bill Tanner og forsvarsministeren, idet man sagde, at M var på ferie.[14]

Tre måneder efter premieren kom det frem, at en af Gonzales' piger oprindelig var en mand, der havde fået foretaget en kønsskifteoperation, hvilket vakte en del opmærksomhed. Der var tale om den britiske model Caroline Cossey (oprindeligt Barry Cossey).[15]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Miramontis historie med bl.a. James Bond-filmen omtalt
  2. ^ Smith, Jim (2002). Bond Films. London: Virgin Books. s. 175. ISBN 978-0-7535-0709-4. 
  3. ^ Barnes, Alan; Hearn, Marcus (2001). Kiss Kiss Bang! Bang!: the Unofficial James Bond Film Companion. Batsford Books. s. 135. ISBN 978-0-7134-8182-2. 
  4. ^ Hibbin, Sally (1989). The making of Licence to kill. Salem House. s. 14. ISBN 978-0-88162-453-3. 
  5. ^ a b Inside For Your Eyes Only. For Your Eyes Only – Ultimate Edition, Disk 2: MGM Home Entertainment. 
  6. ^ Cork, John; Stutz, Collin (2007). James Bond Encyclopedia. London: Dorling Kindersley. s. 292. ISBN 978-1-4053-3427-3. 
  7. ^ Michael G. Wilson. For Your Eyes Only audio commentary. For Your Eyes Only – Ultimate Edition, Disk 1: MGM Home Entertainment. 
  8. ^ Pfeiffer, Lee; Worrall, Dave (1998). The Essential Bond. London: Boxtree Ltd. s. 127. ISBN 978-0-7522-2477-0. 
  9. ^ Cork, John; Stutz, Collin (2007). James Bond Encyclopedia. London: Dorling Kindersley. s. 40. ISBN 978-1-4053-3427-3. 
  10. ^ Smith, Jim (2002). Bond Films. London: Virgin Books. s. 178. ISBN 978-0-7535-0709-4. 
  11. ^ Boshoff, Alison (22. oktober 1997). "Double agent Bond held hostage in studio wars". The Daily Telegraph. 
  12. ^ Smith, Jim (2002). Bond Films. London: Virgin Books. s. 178. ISBN 978-0-7535-0709-4. 
  13. ^ Barnes, Alan; Hearn, Marcus (2001). Kiss Kiss Bang! Bang!: the Unofficial James Bond Film Companion. Batsford Books. s. 137. ISBN 978-0-7134-8182-2. 
  14. ^ Pfeiffer, Lee; Worrall, Dave (1998). The Essential Bond. London: Boxtree Ltd. s. 98, 128. ISBN 978-0-7522-2477-0. 
  15. ^ Omtale i BT af den mandlige Bond-pige

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]