Goldfinger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Goldfinger
Logo goldfinger de.svg
Filmens logo
Overblik
Dansk titel Agent 007 contra Goldfinger
Genre Action
Instrueret af Guy Hamilton
Produceret af Albert R. Broccoli
Harry Saltzman
Manuskript af Richard Maibaum
Paul Dehn
Baseret på GoldfingerRediger på Wikidata
Medvirkende Sean Connery
Honor Blackman
Gert Frobe
Shirley Eaton
Filmmusik GoldfingerRediger på Wikidata
Musik af John Barry
Fotografering Ted Moore
Klip Peter Hunt
Distributør United ArtistsRediger på Wikidata
Udgivelsesdato 17. september 1964
Længde 110 min.
Oprindelsesland Storbritannien
Sprog Engelsk
Efterfulgte From Russia with Love
Fortsættes i Thunderball
Nomineringer og priser
Oscar for bedste lydredigeringRediger på Wikidata
Links
på IMDb
på scope.dkRediger på Wikidata
i DFI's filmdatabaseRediger på Wikidata
i SFDbRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Goldfinger (Agent 007 contra Goldfinger) er en britisk actionfilm fra 1964. Filmen er den tredje i EON Productions serie om den hemmelige agent James Bond, der blev skabt af Ian Fleming. Den er baseret på Flemings roman af samme navn og følger i store træk denne.

Filmen introducerede eller fastslog en række elementer, der ofte kom til at indgå i de efterfølgende film i serien.[1] Den var for eksempel den første, hvor Bond bruger hjælpemidler i stort omfang,[2] og den første med et besøg i Q's værksted, hvor de laves.[3] Indslag som en karakteristisk håndlanger og en pige der bliver dræbt af skurken samt den generelle tendens til at balancere mellem humor og action går også igen i mange af de efterfølgende film.[4][5][6][7]

Filmen betragtes generelt som den, der for alvor gjorde James Bond populær.[8] De oprindelige romaner solgtes som aldrig før, og der produceredes en masse merchandise. Også en række parodier og kopier blev produceret i de følgende år.[9][10][11]

Handling[redigér | redigér wikikode]

Bond kommer på tværs af rigmanden Goldfinger, da han afslører, at han snyder i kort. Efterfølgende får Bond til opgave at undersøge Goldfingers smugleri af guld. Bond følger Goldfingers spor fra en engelsk golfbane til rigmandens fabrik i Schweiz, hvor han imidlertid bliver taget til fange. Han overbevise dog Goldfinger om ikke at dræbe sig og kommer i stedet med til Goldfingers store mål: Fort Knox.

Medvirkende[redigér | redigér wikikode]

Gert Fröbe kunne kun lidt engelsk, så han blev dubbet af den engelske skuespiller Michael Collins.[12]

I en af filmens kendte scener bliver Jill Masterson dræbt ved at blive dækket ved guldmaling. På den tid var det en udbredt opfattelse, at man åndede gennem huden, og at man ville dø, hvis den var fuldstændig dækket. I praksis vil kroppen overophede, hvilket dog også kan være livsfarligt, hvis man gør det for længe. Under optagelserne var der læger til stede for at sikre, at der ikke skete noget, ligesom et stykke af Shirley Eatons krop var udækket, for at den efter den tids tro kunne ånde. Scenen og omtalen fik dog efterfølgende folk til at tro, at man faktisk kunne dø af at blive dækket af maling. Det blev forstærket af, at Shirley Eaton efter nogle yderligere film forsvandt fra rampelyset. I praksis var hun dog ikke komme noget til under optagelserne, og hun lever stadig i bedste velgående.[13]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Benson, Raymond (1988). The James Bond Bedside Companion. London: Boxtree Ltd. s. 178. ISBN 978-1-85283-234-6. 
  2. ^ Pfeiffer, Lee; Worrall, Dave (1998). The Essential Bond. London: Boxtree Ltd. s. 33. ISBN 978-0-7522-2477-0. 
  3. ^ Smith, Jim (2002). Bond Films. London: Virgin Books. s. 46. ISBN 978-0-7535-0709-4. 
  4. ^ Valero, Gerardo (4. december 2010). "The James Bond template". Chicago Sun-Times. Arkiveret fra originalen 9. april 2011. Hentet 23. juli 2011. 
  5. ^ Rubin, Steven Jay (1981). The James Bond Films: a Behind the Scenes History. Arlington House Publishers. s. 40. ISBN 978-0-87000-523-7. 
  6. ^ Pfeiffer, Lee; Lisa, Philip (1997). The Films of Sean Connery. Carol Publishing Group. s. 74. ISBN 978-0-8065-1837-4. 
  7. ^ Lehman, Peter; Luhr, William (2003). Thinking About Movies: Watching, Questioning, Enjoying. Wiley-Blackwell. s. 129-131. ISBN 978-0-631-23358-9. 
  8. ^ Pfeiffer, Lee; Worrall, Dave (1998). The Essential Bond. London: Boxtree Ltd. s. 43. ISBN 978-0-7522-2477-0. 
  9. ^ Neaverson, Bob (1997). The Beatles Movies. Cassell. s. 38. ISBN 978-0-304-33796-5. 
  10. ^ Britton, Wesley Alan (2004). Spy Television. Greenwood Publishing Group. s. 2. ISBN 978-0-275-98163-1. 
  11. ^ Moniot, Drew (Summer 1976). "James Bond and America in the Sixties: An Investigation of the Formula Film in Popular Culture". Journal of the University Film Association. 28 (3): 25–33. JSTOR 20687331. 
  12. ^ Behind the Scenes with 'Goldfinger'. [DVD]. MGM/UA Home Entertainment Inc. 2000. 
  13. ^ Goldfinger på Snopes.com. Besøgt 11. februar 2019.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]