The Spy Who Loved Me

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
The Spy Who Loved Me
Overblik
Originaltitel The Spy Who Loved Me
Dansk titel Spionen der elskede mig
Genre Actionfilm,
spionagefilm,
thrillerfilm,
eventyrfilm,
Film baseret på litteraturRediger på Wikidata
Instrueret af Lewis GilbertRediger på Wikidata
Produceret af Albert R. BroccoliRediger på Wikidata
Manuskript af Christopher Wood,
Richard MaibaumRediger på Wikidata
Baseret på James BondRediger på Wikidata
Medvirkende Cyril Shaps,
Edward de Souza,
Albert Moses,
Roger Moore,
Valerie Leon,
George Baker,
Bob Sherman,
Michael Billington,
Milton Reid,
Vernon Dobtcheff med flereRediger på Wikidata
Musik af Marvin HamlischRediger på Wikidata
Fotografering Claude RenoirRediger på Wikidata
Klip John GlenRediger på Wikidata
Distributør InterComRediger på Wikidata
Udgivelsesdato 1977,
25. august 1977 (Tyskland)Rediger på Wikidata
Længde 125 min.Rediger på Wikidata
Oprindelsesland StorbritannienRediger på Wikidata
Sprog EngelskRediger på Wikidata
Links
på IMDbRediger på Wikidata
på scope.dkRediger på Wikidata
i DFI's filmdatabaseRediger på Wikidata
i SFDbRediger på Wikidata
The Spy Who Loved Mes hjemmesideRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

The Spy Who Loved Me (Spionen der elskede mig) er en britisk actionfilm fra 1977. Filmen er den tiende i EON Productions serie om den hemmelige agent James Bond, der blev skabt af Ian Fleming.

Filmens titel stammer fra Flemings roman The Spy Who Loved Me men efter aftale med Fleming, der tilsyneladende havde fortrudt sin historie, måtte man kun bruge netop titlen på romanen.[1] Til handlingen måtte man derfor skrue en ny historie sammen, hvilket viste sig at være lettere sagt end gjort. Der måtte en række forfattere og manuskripter til,[2][3] før Christopher Wood havde fundet succes-formlen.[4] En tanke om at benytte figuren Blofeld og terrororganisationen SPECTRE fra tidligere film måtte dog droppes efter protester fra Kevin McClory, der gjorde krav på rettighederne til dem.[5] Men da filmen til gengæld ikke havde noget med en af de oprindelige romaner, autoriserede EON Productions Wood til at skrive en på basis af filmmanuskriptet. Det blev til James Bond, The Spy Who Loved Me, der udkom samme år.[6]

For at få plads til scenerne med det indre af supertankeren Liparus var det nødvendigt at opføre et nyt studio, 007 Stage, hos Pinewood Studios for 1, 8 mio. USD.[7] Ved de udvendige scener med skibet blev der benyttet modeller, der blev filmet i Bahamas.[4] Til scenen hvor Lotus Esprit-bilen bliver forvandlet til en undervandsbåd blev der benyttet syv modeller og mock-ups til at vise de forskellige stadier i forvandlingen.[4] Kun en enkelt bil fungerede faktisk som undervandsbåd.[8] Den var dog ikke vandtæt, så de ombordværende måtte have dykkerudstyr på.[9]

Plot[redigér | redigér wikikode]

En britisk og en sovjetisk ubåd forsvinder på mystisk vis. James Bond og den sovjetiske agent major Anya Amasova sættes på sagen. De støder på hinanden i Egypten og på den tårnhøje Jaws, der arbejder for skurken Stromberg, der vil skabe et nyt Atlantis.

Crew[redigér | redigér wikikode]

Medvirkende[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Barnes, Alan; Hearn, Marcus (2001). Kiss Kiss Bang! Bang!: the Unofficial James Bond Film Companion. Batsford Books. s. 121. ISBN 978-0-7134-8182-2. 
  2. ^ Anthony Burgess (3 April 2014). You've Had Your Time. Random House. s. 313. ISBN 978-1-4735-1239-9. 
  3. ^ Goldberg, Lee (1983). "Richard Maibaum 007's Puppermaster". Starlog: 63. 
  4. ^ a b c Inside the Spy Who Loved Me. The Spy Who Loved Me Ultimate Edition DVD, Disk 2
  5. ^ The Spy Who Loved Me: Script History. Arkiveret fra originalen 13. februar 2006. Hentet 3. september 2007. 
  6. ^ Wood, Christopher (1977). James Bond, The Spy Who Loved Me. Glidrose Publications. ISBN 0-446-84544-2. 
  7. ^ Frayling, Christopher (2005). Ken Adam and the Art of Production Design. London/New York City: Macmillan Publishers. s. 179. ISBN 978-0-571-22057-1. 
  8. ^ Auto Evolution (ae), "Wet Nellie: The Second Most Famous Bond Car", Alex Oagana, 9. maj 2011 (besøgt 13. november 2013)
  9. ^ THM Magazine, "James Bond’s “Wet Nellie” Hits Nearly $1 Million at Auction", Matt Gergeni, 10 september 2013 (besøgt 13. november 2013)