Freden i Bukarest (1918)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Freden i Bukarest
{{{image_alt}}}
Den rumænske premierminister Alexandru Marghiloman underskriver traktaten
Underskrevet 7. maj 1918
Underskrivelses-
sted
Buftea, Rumænien
Betingelse Ratification af Rumænien og Centralmagterne
Underskrivere Tyskland Tyskland
Østrig-Ungarn Østrig-Ungarn
Osmanniske Rige Osmanniske Rige
Bulgarien Bulgarien
Rumænien Rumænien
Sprog Tysk
En fransk karikatur om traktaten: Kejser Wilhelm peger med en sabel mod en kvinde (Rumænien), mens han viser hende fredstraktaten og træder på en mand (Rusland)

Freden i Bukarest var en fredsaftale mellem Rumænien på den ene side og Østrig-Ungarn, Bulgarien, Tyskland og det Osmanniske Rige på den anden. Den blev indgået efter at man var nået til et dødvande efter felttoget i 1916–17 og Rumæniens isolation efter Ruslands ensidige udtræden af 1. verdenskrig (se Brest-Litovsk freden). Den blev underskrevet i Buftea, nær Bukarest den 7. maj 1918.

Traktatens vigtigste betingelser[redigér | redigér wikikode]

  • Rumænien skulle tilbagegive det sydlige Dobrogea og afstå den sydlige del af det nordlige Dobrogea (se kortene) til Bulgarien, mens resten af provinsen forblev under Centralmagternes fælles kontrol.
  • Rumænien skulle give Østrig-Ungarn kontrollen over passene i Karpaterne (se kort).
  • Rumænien skulle lade Tyskland leje sine oliekilder i 90 år.
  • Centralmagterne anerkendte indlemmelsen af Bessarabien i Rumænien [1]

Efterspil[redigér | redigér wikikode]

Alexandru Marghiloman underskrev traktaten i Buftea (nær Bukarest) den 7. maj 1918; men kong Ferdinand 1. af Rumænien nægtede at underskrive den (selv om traktaten var blevet ratificeret af deputeretkammeret den 28. juni og af senatet den 4. juli 1918).

Selv om Bulgarien fik en del af det nordlige Dobrogea, fortsatte det med at presse Tyskland og Østrig-Ungarn for at få hele provinsen, herunder det fællesområde, som var blevet skabt med traktaten. Efter forhandlinger blev der underskrevet en protokol i Berlin den 25. september 1918 om overdragelse af fællesområdet til Bulgarien af Tyskland, Østrig-Ungarn, Osmanniske Rige og Bulgarien. Til gengæld gik Bulgarien ind på at afstå den venstre bred af Maritsafloden til Tyrkiet. Denne aftale fik imidlertid en kort levetid, for efter 4 dage, den 29. september måtte Bulgarien kapitulere til de fremrykkende allierede styrker.

Traktaten blev undsagt i oktober 1918 af Alexandru Marghilomans regering og efterfølgende nullificeret af betingelserne i Våbenstilstanden i Compeigne den 11. november 1918.

I 1919 blev Tyskland i forbindelse med Versaillestraktaten tvunget til at opgive alle de fordele, som det havde opnået i Traktaten i Bukarest i 1918.[2] De territoriale afståelser til Østrig-Ungarn og Bulgarien blev annulleret i Saint-Germain-traktaten (1919), Trianon-traktaten (1920) and Neuilly-sur-Seine-traktaten (1919).

Kort[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ R. J. Crampton, Eastern Europe in the twentieth century, Routledge, 1994, ISBN 0415053463, p.24-25
  2. ^ Artikel 248 - 263 - World War I Document Archive

Eksterne kilder[redigér | redigér wikikode]