Spring til indhold

Friedrich August Wolf

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Friedrich August Wolf
Personlig information
Født15. februar 1759 Rediger på Wikidata
Hainrode, Thüringen, Tyskland Rediger på Wikidata
Død8. august 1824 (65 år) Rediger på Wikidata
Marseille, Frankrig Rediger på Wikidata
NationalitetTysk-romerske rige Tysk
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedGeorg-August-Universität Göttingen Rediger på Wikidata
Elev afChristian Gottlob Heyne Rediger på Wikidata
Medlem afDet Preussiske Videnskabsakademi,
Académie des Inscriptions et Belles-Lettres (1819-1824),
Bayerische Akademie der Wissenschaften Rediger på Wikidata
BeskæftigelseSprogforsker, universitetsunderviser, klassisk filolog, antikhistoriker, forfatter, litteraturkritiker Rediger på Wikidata
FagområdeFilologi Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverMartin-Luther-Universität Halle-Wittenberg Rediger på Wikidata
ArbejdsstedOsterode am Harz, Berlin, Ilfeld Rediger på Wikidata
EleverKarl Otfried Müller, August Boeckh, Johann August Ernesti, Friedrich Christoph Dahlmann Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Friedrich August Wolf (født 15. februar 1759 i Haynrode i Thüringen, død 8. august 1824 i Marseille) var en tysk filolog.

Allerede 1782 blev han rektor i Osterode og 1783 professor i Halle, hvor han virkede til 1806, da universitetet blev lukket. Han udøvede her ved sine forelæsninger, hvori han bestræbte sig for at fremstille filologien som en organisk sammenhængende videnskab, en meget stor indflydelse, hvorimod han i sine senere år, efter at han i 1807 var gået til Berlin og havde deltaget i grundlæggelsen af det derværende universitet uden selv at blive fast professor derved, trådte mere tilbage og også følte sig noget tilsidesat.

Hans betydningsfuldeste værk er Prolegomena ad Homerum (Halle 1795 og oftere), hvori han rejser det homeriske spørgsmål, som siden den tid har været stærkt debatteret. I Halle udgav han tillige flere skrifter af klassiske forfattere, Homer (4 bind, 1784—85), Demosthenes (1789), Platon (1790) og Cicero (1792). Fra denne tid hidrører også hans Antiquitäten von Griechenland (1787). Af andre skrifter, delvis udgivne efter hans død, kan mærkes Vermischte Schriften und Aufsätze (1802), Encyclopädie der Philologie (1830), Darstellung der Alterthumswissenschaft (1833), Vorlesungen über die Alterthumswissenschaft (5 bind, 1831—35). Hans Kleine Schriften udgav Bernhardy (2 bind, 1869).

Wikimedia Commons har medier relateret til: