Fucking Åmål

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 30. mar. 2015, 15:55 af KnudW (diskussion | bidrag) KnudW (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved JayPeque, fjerner ændringer fra 80.62.117.102 (diskussion | bidrag))
Fucking Åmål
Overblik
Instrueret af Lukas Moodysson
Manuskript af Lukas Moodysson
Medvirkende Alexandra Dahlström,
Rebecka Liljeberg,
Erica Carlson,
Mathias Rust
Distributør Sonet Film
Udgivelsesdato 23. oktober 1998
Censur 11 år Tilladt for børn over 11 år
Længde 89 min.
Sprog Svensk
Budget 9.000.000 SEK
Links
på IMDb
på scope.dk Rediger på Wikidata
i DFI's filmdatabase Rediger på Wikidata
i SFDb Rediger på Wikidata

Fucking Åmål er en svensk film som i de fleste engelsk-talende lande blev distribueret som Show Me Love (og i visse andre lande med lignende nedtonede titler som Raus Aus Åmål, Descubriendo el Amor, Amigas de Colégio etc.). Titlen henviser til den lille by Åmål i det vestlige Sverige. Filmen er dog ikke filmet i Åmål, men i Trollhättan.

Filmen fra 1998 var skrevet og instrueret af Lukas Moodysson og var hans første store film. I filmen medvirker Alexandra Dahlström som Elin og Rebecka Liljeberg som Agnes. Den vandt fire Guldbagge (Guldbillen) ved Guldbagge-uddelingen i 1999. Den har også vundet flere andre internationale priser, deriblandt Teddy-prisen på Filmfestivalen i Berlin i 1999.

Handling

Filmen handler om to piger, Agnes og Elin, som går i skole i den ubetydelige lille by Åmål ("fucking" er et ord som Elin bruger til at beskrive den). Elin er udadvendt og har mange venner, men er ikke tilfreds med sit liv. Agnes har derimod næsten ingen venner. Agnes er forelsket i Elin, men kan ikke finde en måde at vise det på. Elin deltager i Agnes' fødselsdagsfest, hovedsageligt for at undgå en anden fest med folk hun gerne vil undgå. Elins storesøster, Jessica, som kommer med hende, udæsker hende til at kysse Agnes, hvilket hun gør. Elin opdager at hun også føler sig tiltrukket af Agnes men tør ikke indrømme det. I slutningen af filmen afslører de dog deres følelser for hinanden, da de bogstavelig talt kommer ud af et toilet for at tale ud om deres forhold til hele skolen.

Produktion

Filmen er optaget i Trollhättan af produktionsselskabet Film i väst i foråret 1998. Filmen havde et lille budget og castingen af skuespillerne blev delvist foretaget af instruktøren Lukas Moodysson og hans kone Coco.

Skuespillere

Modtagelse

Fucking Åmål blev både en publikums- og kritikersucces, og kom på top-10 listen i Sverige over mest sete biograffilm nogensinde [kilde mangler]. I Danmark blev den nomineret til Bodilprisen for bedste ikke-amerikanske film.

Eksterne links

SvenskSpire
Denne artikel om svensk film er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Artikelstump