GFAJ-1

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  GFAJ-1 ?
Forstørrede celler af bakterienGFAJ-1 vokset på et mediumindeholdende arsenat
Forstørrede celler af bakterien
GFAJ-1 vokset på et medium
indeholdende arsenat
Videnskabelig klassifikation
Domæne: Bacteria
Rige: Bacteria
Række: Proteobacteria
Klasse: Gammaproteobacteria
Orden: Oceanospirillales
Familie: Halomonadaceae

GFAJ-1 er en cultivar af stavformede bakterier i familien Halomonadaceae. Den ekstremofile mikrobe blev isoleret fra en basisk saltsø lokaliseret i det østlige Californien, Mono Lake[1] – og rapporteret som ny for videnskaben af et forskningsteam ledet af NASA astrobiologen dr. Felisa Wolfe-Simon, i en 2010 Science-artikel. [2] Ifølge forfatternes hypotese vil mikroben, når den fosfor-underernæres, være i stand til at anvende arsen i stedet for fosfor i dets strukturer; proteiner, lipider og metabolitter så som ATP, såvel som dets DNA og RNA. [3][4] Øjeblikkeligt efter offentliggørelsen, udtrykte andre mikrobiologer og biokemikere tvivl om denne hypotese og påstanden om at denne bakterie anvender arsen i stedet for fosfor i dens stofskifte bliver debatteret heftigt i det videnskabelige samfund.

Senere (2012), er hypotesen om at GFAJ-1 kan erstatte fosfor med arsen, blevet afkræftet. Det der kan fastslås er at GFAJ-1 selv i lav koncentration af fosfor kan udvinde fosfor – og det selv i høj koncentration af arsen. [5]

Opdagelse[redigér | redigér wikikode]

Tufa formationer langs bredden af Mono Lake.

GFAJ-1 bakterien blev opdaget af geomikrobiologen Felisa Wolfe-Simon, en NASA astrobiologisk stipendiat fra US Geological Survey i Menlo Park. [1] GFAJ står for "Give Felisa a Job". [6] Organismen blev isoleret og kultiveret i begyndelsen af 2009 fra prøver hun og hendes kolleger samlede fra sedimenter på bunden af Mono Lake, Californien, USA. [7] Mono Lake er en saltsø (omkring 90 gram/liter) og basisk (pH=9,8). [8] Saltsøen har også en af de højeste naturlige koncentrationer af arsen i verden (200 μM). [2] Opdagelsen blev offentliggjort den 2. december 2010. [3] [9] [10] [11]

Taksonomi og fylogeni[redigér | redigér wikikode]




Escherichia coli strain O157:H7






Halomonas alkaliphila



Halomonas venusta strain NBSL13



GFAJ-1



Halomonas sp. GTW



Halomonas sp. G27





Halomonas sp. DH77



Halomonas sp. mp3






Halomonas sp. IB-O18



Halomonas sp. ML-185






Fylogeni af GFAJ-1 og tæt beslægtede bakterier baserede på ribosomal DNA sekventering.[12]

Molekylær analyse baseret på 16S rRNA sekventiering viser GFAJ-1 til at være tæt beslægtede til andre moderat halofile ("salt-elskende") bakterier fra familien Halomonadaceae. Selvom forfatterne opstiller et kladogram i hvilket cultivaren er indlejret blandt medlemmer af Halomonas, inklusiv H. alkaliphila og H. venusta,[12] tildelte de ikke eksplicit cultivaren til denne slægt.[2][7] Mange bakterier er kendt til at være i stand til at tolerere høje koncentrationer af arsen, og til at være foruddisponeret til at optage det i deres celler. [2][13] GFAJ-1 kan selv når den fosfor-underernæres, fortsætte med at vokse – og det selv i høj koncentration af arsen.[7]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Bortman, Henry (5 October 2009). Searching for Alien Life, on Earth. Astrobiology Magazine (NASA). Hentet 2010-12-02. 
  2. ^ a b c d Wolfe-Simon, Felisa; Blum, Jodi Switzer; Kulp, Thomas R.; Gordon, Gwyneth W.; Hoeft, Shelley E.; Pett-Ridge, Jennifer; Stolz, John F.; Webb, Samuel M.; Weber, Peter K.; Davies, Paul C. W.; Anbar, Ariel D.; Oremland, Ronald S. (2 December 2010). "A bacterium that can grow by using arsenic instead of phosphorus" (PDF). Science. doi:10.1126/science.1197258. PMID 21127214.  Citat: "...Geomicrobiology of GFAJ-1. Mono Lake, located in eastern California is a hypersaline and alkaline water body with high dissolved arsenic concentrations (200 μM on average, [kilde] 9)...[Kilde 9:]...9. R. Oremland, J. F. Stolz, J. T. Hollibaugh, FEMS Microbiol Ecol 48, 15 (2004)...."
  3. ^ a b Katsnelson, Alla (2 December 2010). "Arsenic-eating microbe may redefine chemistry of life". Nature News. doi:10.1038/news.2010.645. Hentet 2010-12-02. 
  4. ^ Palmer, Jason (2 December 2010). "Arsenic-loving bacteria may help in hunt for alien life". BBC News. doi:10.1038/news.2010.645. Hentet 2010-12-02. 
  5. ^ 11. jul 2012, ing.dk: Ny forskning: Påstand om arsenbaseret liv var en fuser Citat: "...To nye forskningsartikler fastlår med sikkerhed, at bakterier i californisk sø ikke kan erstatte fosfor med arsen, som det tidligere sensationelt blev hævdet i en artikel i Science..."
  6. ^ Davies, Paul (4 December 2010). "The 'Give Me a Job' Microbe". Wall Street Journal. Hentet 2010-12-05. 
  7. ^ a b c Bortman, Henry (2 December 2010). Thriving on arsenic. Astrobiology Magazine (NASA). Hentet 2010-12-04. 
  8. ^ Oremland, Ronald S.; Stolz, John F. (9 May 2003). "The ecology of arsenic" (PDF). Science 300 (5621): 939–944. doi:10.1126/science.1081903. PMID 12738852. 
  9. ^ 2. dec 2010, ing.dk: Mystisk Nasa-fund var arsen-ædende bakterie i saltsø – ikke E.T. Citat: "...Den gængse opfattelse har nemlig været, at alle former for liv behøver fosfor – sædvanligvis i form af uorganisk fosfat...En hypotese om, at liv måske alligevel kunne være baseret på arsen er udviklet af Felisa Wolfe-Simon og to andre forskere fra Arizona State University og offentliggjort i januar 2009 i International Journal og Astrobiology under titlen: ”Did nature also choose arsenic?”...Det er nu bevist...Felisa Wolfe-Simon peger også på, at det i virkeligheden ikke kun drejer sig om arsen. »Hvis noget her på Jorden kan være så uventet, hvilke former for liv har vi så ikke set endnu?«..."
  10. ^ December 2, 2010, washingtonpost.com: Second Genesis on Earth? Citat: "...But now researchers have uncovered a bacterium that has five of those essential elements but has, in effect, replaced phosphorus with its look-alike but toxic cousin arsenic..."
  11. ^ (Engelsk) NASA – Officiel præsentation den 2010-12-02: NASA-Funded Research Discovers Life Built with Toxic Chemical — Video (56:53) og relateret information.
  12. ^ a b Wolfe-Simon, Felisa; et al. (2 December 2010). "A bacterium that can grow by using arsenic instead of phosphorus: Supporting online material" (PDF). Science. doi:10.1126/science.1197258. 
  13. ^ Stolz, John F.; Basu, Partha; Santini, Joanne M.; Oremland, Ronald S. (2006). "Arsenic and selenium in microbial metabolism". Annual Review of Microbiology 60: 107–30. doi:10.1146/annurev.micro.60.080805.142053. PMID 16704340. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: