Gaula (Sogn og Fjordane)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Gaula. (Se også artikler, som begynder med Gaula)
Gaula
Gaula-Gaular-Norway.jpg
Gaula ved Eldalsosen i Viksdalen
Foto: Peter John Acklam
Overblik
Region Sogn og Fjordane
Land Norge
Løber igennem Gaular, Førde
Geografi
Udspring Nordlige løb: Grovabreen, Troget, Jostefonn - Femtevatnet
Sydlige løb: Skarvedalsbreen, Gottoppbreen, Norddalsvatnet
- højde
Nordlig 928
Sydlig 1197 m.o.h.
61°29′43.44″N 6°37′8″Ø / 61.4954000°N 6.61889°Ø / 61.4954000; 6.61889 (udspring)
Udmunding Dalsfjorden Koordinater: 61°22′4″N 5°26′23″Ø / 61.36778°N 5.43972°Ø / 61.36778; 5.43972 (udmunding)
61°22′4″N 5°40′23″Ø / 61.36778°N 5.67306°Ø / 61.36778; 5.67306
Bifloder Daleelva og Isaelva i Haukedalen, Risbotnelva i Eldalsdalen, Løfallelva ved Sande, Åmotselva fra Langeland
Fysiske kendetegn
Længde 73,8 [1] km
Middelvandføring 51,11 [1] /s
Afvandingsareal 625,62 [1] km²
Oversigtskort
Gaula er placeret i Sogn og Fjordane
Udspring
Udspring
Udmunding
Udmunding
Gaulas udspring og udmunding
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Gaula er en elv i kommunerne Gaular og Førde i Sogn og Fjordane fylke i Norge. Gaula er hovedelven i Gaularvassdraget, et af de største vassdragVestlandet, 73,8 kilometer langt og med afvandingsområde på 626 km².[1]

Gaularvassdraget har udspring i to dale, Haukedalen og Eldalsdalen. Bræer i den sydvestlige del af Jostedalsbreen nationalpark leder mod Haukedalen, disse er Grovabræen, Troget og Jostefonni. Elven i Eldalsdalen kommer fra sne og mindre bræer på Gaularfjellet. De to dalstrøg mødes i Viksdalsvatnet. Elven løber videre igennem hele Gaular, udløbet er ved Osen gård i Bygstad, hvor den løber ud i Dalsfjorden.

Vandfald[redigér | redigér wikikode]

Gaularvassdraget er kendt for sine mange vandfald (fosser), 28 stykker, og bliver ofte kaldt "Fosselandet". Nogle af de mest kendte vandfald er:

Søer[redigér | redigér wikikode]

Der er flere store søer i vassdraget. Nogle af disse er:

Fiskeri og friluftsliv[redigér | redigér wikikode]

Der er bygget en sti, Fossestien, langs dele af vassdraget for at gøre adgangen til elven og fosserne enklere.

Dele af vassdraget er med i Sunnfjord aurefiskefest, en årlig konkurrance i kommunerne Gaular, Førde og Jølster.[2]

De nedre dele af Gaula er en god lakseelv, den lakseførende strækning er 14,5 km og rækker til Fossfossen lidt øst for Sande. For at få laksen op i elven er der flere laksetrapper, landets ældste trappe ligger ved Osfossen, ved udløbet til Dalsfjorden. Den blev bygget i 1870'erne.[3]

Vandkraft[redigér | redigér wikikode]

Kraften i elven og fosserne er en vigtig ressource for bygderne omkring. I tidlige tider blev kraften benyttet til slibestene, kværne, møller og savværker. Efterhånden blev der også startet kraftværker i mange af fossefaldene, bl.a. Bellsfossen, Lyngstadfossen og Fossevikfossen.[4]

I 1920'erne var der planer om at bruge vassdraget til kraftproduktion for aluminiumsværket i Høyanger, men disse planer blev ikke gennemført. Kraftstationen skulle da ligge ved Vallestadfossen, Haukedalsvatnet skulle fungere som højdebassin, og vandstanden skulle øges med 20 meter.[5]

Vandkraften bliver også i dag udnyttet, dog i mindre grad end tidligere. Der findes nogle små kraftværker i vassdraget, bl.a. i Vallestadfossen, ved Fossevikfossen er der også et savværk som udnytter vandkraften.

Beskyttelse[redigér | redigér wikikode]

Vassdraget er beskyttet i henhold til Verneplan IV for vassdrag.[6] Det var en lang kamp mellem modstridende parter som endte til beskyttelse i 1993.

Baggrunden for beskyttelsen var planer fra Sogn og Fjordane Energi om at regulere vassdraget. De omfattende planer fra 1960'erne indeholdt en omfattende udbygning af hele vassdraget, fra højfjeldet under Jostedalsbreen til udløbet i Dalsfjorden.[7]

En stor del af modstanderne samlede sig i Informasjonskomiteen for Gaularvassdraget i 1971. Komiteen arbejdede på flere plan, de opsatte plakater med Vern om Gaula langs hele vassdraget, drev lobbyvirksomhed og lavede en egen liste ved kommunevalget.[7]

Kampen om beskyttelse eller udbygning prægede bygderne i 20 år, og sagen skabte fjendskab mellem naboer. Sagen blev central da arbejdet med Samlet plan for vassdragsvern i Norge blev påbegynt i 1970'erne, to miljøministre var på besigtigelse under sagsgangen. I 1980'erne var Wenche Frogn Sellæg i kommunen, og tidlig i 1990'erne var Sissel Rønbeck på besøg.[8]

Kampen er også blevet dokumenteret i bogform: Ulvedal, Terje; Kampen om Gaula[9]

Langs elven[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d NVE Atlas Vassdrag – Nedbørfelt – Nedbørfelt til hav hentet 23. september2017}}
  2. ^ Sunnfjord.no Informasjonsside om aurefiskefest. Besøkt 8.okt 2008
  3. ^ Sunnfjord.no Laksetrappa. Besøkt 8.okt 2008
  4. ^ NRK Sogn og Fjordane fylkesleksikon Fleire småkraftverk langs vassdraget. Besøk 8.okt 2008
  5. ^ NRK Sogn og Fjordane fylkesleksikon Gaularvassdraget. Besøkt 8.okt 2008
  6. ^ "083/2 Gaularvassdraget". nve.no -> Vann, vassdrag og miljø -> Verneplan for vassdrag (Norges vassdrags- og energidirektorat). 
  7. ^ a b NRK Sogn og Fjordane fylkesleksikon Kampen for vern om Gaula. Besøkt 8.okt 2008
  8. ^ NRK Sogn og Fjordane fylkesleksikon Ei splitta bygd. Besøkt 8.okt 2008
  9. ^ Ulvedal, Terje; Kampen om Gaula, ISBN 9788291722269, Selja Forlag

Eksterne lenker[redigér | redigér wikikode]