Molekylærbiologi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Molekylærbiologi er læren om den molekylære biologi, altså livets molekyler, biologiens allermindste byggesten. Disse molekyler er bl.a. proteiner, nukleinsyrer og kulhydrater. Molekylærbiologien har traditionelt beskæftiget sig med processerne hvor cellen aflæser sine gener, syntetiserer RNA og danner proteiner (proteinsyntese). I dag er grænserne mellem f.eks. molekylærbiolgi, biokemi, genetik og cellebiologi meget flydende og har ikke tidligere tiders skarpe adskillelse. I de senere år efter molekylærbiologien fået en stor indflydelse i medicinsk diagnostik, f.eks. undersøges mange patienter med tyktarmskræft for mutationer i et gen (KRAS) hvilket bruges til at bestemme den optimale behandling. Molekylærbiologien opstod i 1930'erne da flere forskere opdagede fordelen ved at undersøge biologiske problemer med fysisk-kemisk øjne og teknikker. Molekylærbiologien kan på mange måder takke Rockerfeller Foundation som gav stor støtte til den nye, dengang stadig, unavngivne disciplin. Betegnelsen molekylærbiologi blev først brugt i 1938 i Rockerfeller Foundations årsrapport.[1]

Berømte molekylærbiologer og personer med stor betydning for molekylærbiologien[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Andersen, Hanne; Emmeche, Claus; Michael, Sandøe. Videnskabsteori for de biologiske fag. 
Molekylærbiologi Stub
Denne molekylærbiologiartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.