Germaine de Staël

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Germaine de Staël
Madame de Staël.jpg
Personlig information
Født Anne-Louise Germaine NeckerRediger på Wikidata
22. april 1766Rediger på Wikidata
ParisRediger på Wikidata
Død 14. juli 1817 (51 år)Rediger på Wikidata
ParisRediger på Wikidata
Dødsårsag HjerneblødningRediger på Wikidata
Far Jacques NeckerRediger på Wikidata
Mor Suzanne CurchodRediger på Wikidata
Ægtefæller Albert de Rocca (fra 1811),
Erik Magnus Staël von Holstein (1786-1800)Rediger på Wikidata
Partnere Benjamin Constant,
Louis de Narbonne-LaraRediger på Wikidata
Børn Albertine Staël von Holstein,
Auguste-Louis de Staël-HolsteinRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Dagbogsskribent, salonvært, korrespondent, skribent, litteraturkritiker, filosof, digter, politikerRediger på Wikidata
Fagområde PoesiRediger på Wikidata
Arbejdssted WeimarRediger på Wikidata
Kendte værker Über Deutschland[1]Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Germaine de Staël-Holstein (Madame de Staël, 22. april 176614 juli 1817) var fransk forfatter. Hun var datter af den indflydelsesrige schweiziske bankier og franske finansminister Jacques Necker.[2]

Germaine de Staël, som fra 1786 var gift med Sveriges ambassadør i Paris Eric Magnus Staël von Holstein (død 1802), holdt under revolutionen en populær, litterær salon med mange yderst fremtrædende gæster – herunder La Fayette, Condorcet og Talleyrand – og kaldtes således La Reine de Paris, "Paris' dronning". Som sin far var hun tilhænger af revolutionens progressive ideal, hvilket ikke mindst kom til udtryk i hendes skønlitterære værker Delphine – hvor hun fordækt gik til angreb på den kirkelige vielse og ægteskabets uopløselighed – samt i den erotiske roman Corinne.

I 1810 kom hun i alvorlig konflikt med Napoleon og blev tvunget til at forlade landet, først til Rusland senere via Sverige til Storbritannien.

I Danmark er Mme de Staëls navn gjort kendt ved Georg Brandes, der brugte halvdelen af sine berømte og kontroversielle første forelæsninger i 1871, om "Emigrantlitteraturen", på Mme de Staël og hendes allernærmeste kreds.[3]

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • Sophie ou les sentiments secrets (1786)
  • Lettres sur le caractère et les écrits de Jean-Jacques Rousseau (1788)
  • Jeanne Grey (1790)
  • Réflexions sur le procès de la reine (1793)
  • De l’influence des passions sur le bonheur des individus et des nations (1796)
  • De la littérature considérée dans ses rapports avec les institutions sociales (1800, dansk oversættelse Litteraturen og samfundet, 1973)
  • Delphine (1802)
  • Du caractère de M. Necker et de sa vie privée (1804)
  • Corinne ou l’Italie (1807, dansk oversættelse Corinna eller Italien, 1824-25)
  • De l’Allemagne (1810)
  • Réflexions sur le suicide (1812)
  • Considérations sur les principaux événements de la Révolution française (1817)
  • Dix années d'exil (1821, dansk oversættelse Ti Aar i Landflygtighed, 1913)

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Navnet er anført på tysk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Se Jean-Denis Bredin, 1999.
  3. ^ Georg Brandes, 1999 (1872), ss 58-142.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Brandes, Georg. Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur: Emigrantlitteraturen. Frederiksberg: Det lille Forlag, 1999 (1872). ISBN 87-90030-75-3.
  • Fairweather, Maria. Madame de Staël. London: Constable, 2005. ISBN 1-84119-816-1.
  • Bredin, Jean-Denis. Une singulière famille: Jacques Necker, Suzanne Necker et Germaine de Staël. Paris: Fayard, 1999. ISBN 2-213-60280-8.