Onkel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Wiktionary-logo.svg Se Wiktionarys definition på ordet:

En onkel er en mand, som enten er bror til ens mor eller far (dvs. morbror eller farbror) eller gift med ens moster eller faster.[1] En persons onkel kan altså både være genetisk beslægtet og ubeslægtet med personen selv. En kvinde med tilsvarende slægtskabsforhold som en onkel kaldes en tante. Ens fars eller mors onkel kaldes en grandonkel.

Ordet kommer (via fransk oncle og tysk Onkel) fra det latinske ord avunculus, der er en diminutiv form af avus: bedstefar.

Ordet bruges også i en række tilfælde uformelt om en mand, der har et venskabeligt forhold til en eller flere (typisk yngre) person(er), som han ikke nødvendigvis er i familie med. Et berømt eksempel fra litteraturen er slaven onkel Tom i romanen Onkel Toms Hytte. Et andet eksempel er Onkel Danny (et tilnavn til Dan Turèll). Tilsvarende findes ordet "legeonkel".

Kilde[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Politikens Store Nye Nudansk Ordbog, 1997. Citeret fra Dansk Sprognævn: Nyt fra Sprognævnet nr. 2, 1998.

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]