Onkel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Wiktionary-logo.svg Se Wiktionarys definition på ordet:

En onkel er enten en mand, der er gift med ens moster eller faster, eller en mand, som er bror til ens mor eller far (dvs. morbror eller farbror).[1][2] Man kan derfor ikke være sikker på, om den, der bruger ordet "onkel", taler om en mand, der er genetisk beslægtet med personen selv, eller en person, der er ubeslægtet med personen selv.

En kvinde med tilsvarende slægtskabsforhold som en onkel kaldes en tante, med samme usikkerhed i betydningen: enten beslægtet (faster eller moster) eller ubeslægtet. Ens fars eller mors onkel kaldes en grandonkel.

Ordet "onkel" kommer (via fransk oncle og tysk Onkel) fra det latinske ord avunculus, der er en diminutiv form af avus: bedstefar.

Ordet bruges også i en række tilfælde uformelt om en mand, der har et venskabeligt forhold til en eller flere (typisk yngre) person(er), som han ikke nødvendigvis er i familie med. Et berømt eksempel fra litteraturen er slaven onkel Tom i romanen Onkel Toms Hytte. Et andet eksempel er Onkel Danny (et tilnavn til Dan Turèll). Tilsvarende findes ordet "legeonkel".

Kilde[redigér | redigér wikikode]