Goats Head Soup

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Goats Head Soup
Studiealbum af The Rolling Stones
Udgivet 31. august 1973
Indspillet 25. november 197221. december 1972
23. maj 197320. juni 1973
Genre Rock
Længde 46:56
Spor 10
Sprog Engelsk
Udgiver Rolling Stones/Atlantic
Producer Jimmy Miller
The Rolling Stones-kronologi
Exile on Main St.
(1972)
Goats Head Soup
(1973)
It's Only Rock 'n' Roll
(1974)

Goats Head Soup er et album fra The Rolling Stones, som blev udgivet i 1973. Det blev indspillet som opfølgeren til Exile On Main St. fra 1972.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Efter at The Rolling Stones havde udgivet det populære Exile On Main St. blev der store forventninger til det næste album, Goats Head Soup. Albummet levede imidlertid ikke op til forventningerne, og regnes som starten på the Rolling Stones dårlige 1970er periode, der ikke sluttede før albummet Some Girls i 1978.

Med ballader som "100 Years Ago", "Coming Down Again", "Winter" og "Angie" fremstår The Rolling Stones på dette album i en mere nedtonet, og mindre rocket udgave end på forgængeren. Sidste nævnte nummer "Angie" huskes nok bedst fra dette album, der blev et hit over hele verden. Til trods for de almindelige rygter handler denne sang ikke om David Bowies kone Angie, men om Keith Richardss forhold til sin kæreste Anita Pallenberg. Titlen "Angie" er deres fælles datters navn, Dandelion/ Angela [1]. Keith Richards datter sammen med Anita Pallenberg, Dandelion, skiftede i sine teenagere år navnet til Angela [2].

Nævneværdigt er også albummets sidste nummer "Star Star". Dette nummer hed oprindeligt "Starfucker", men titlen blev siden hen ændret. Nummeret vakte stor opmærksomhed med sin grove tekst omkring groupies [3]. På den amerikanske udgivelse blev ordene pussy, samt en henvisning til John Wayne fjernet, men begge dele blev inkluderet i den senere cd udgivelse.

Albummet indeholdt også en af The Rolling Stones få politiske tekster. "Doo Doo Doo Doo Doo (Heartbreaker)", der er en politisk sang der kritiserer New York City Police for at de ved et uheld skød på en ti årig dreng, som de hævdede at de havde mistænkt som bankrøver [4].

Dette album blev det sidste som produceren Jimmy Miller lavede sammen med dem. Han havde arbejdet sammen med bandet siden Beggars Banquet, fra 1968. Grunden til han sluttede var udmattelse, og angiveligvis et stort heroin misbrug.

Udover de officielle medlemmer af bandet optrådte andre kunstner som Billy Preston, Nicky Hopkins og Ian Stewart også på Goats Head Soup.

Albummet blev udgivet i slutningen af august 1972, og blev nummer et verden over i tide for deres nye tour i Europa. Det solgte tre dobbelt platin i USA.

Spor[redigér | redigér wikikode]

  1. "Dancing With Mr. D" – 4:53
  2. "100 Years Ago" – 3:59
  3. "Coming Down Again" – 5:54
    • Med Nicky Hopkins på klaver, og Keith Richards som sanger og, Mick Taylor på bass.
  4. "Doo Doo Doo Doo Doo (Heartbreaker)" – 3:27
    • Med Billy Preston på klaver.
  5. "Angie" – 4:33
    • Med Nicky Hopkins på klaver.
  6. "Silver Train" – 4:27
    • Med Ian Stewart på klaver, og Keith Richards på bass.
  7. "Hide Your Love" – 4:12
    • Med Mick Jagger på klaver. Optaget under prøverne på The Doelen i Rotterdam, Holland, i sommeren 1973.
  8. "Winter" – 5:31
    • Med Nicky Hopkins på klaver.
  9. "Can You Hear The Music?" – 5:31
    • Med Nicky Hopkins på klaver.
  10. "Star Star" – 4:25
    • Med Ian Stewart på klaver. Original titlen på nummeret er "Starfucker", men titlen blev ændret af hensyn til salget, og udsendelserne på radioen.

Musikere[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Fodnote[redigér | redigér wikikode]