Gopler

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Ikke at forveksle med Ribbegopler.
Aurelia aurita vist i en falsk farve i Pairi Daiza

Gopler er betydelige ikke-polyp-formede individer af nældecelledyr. De kan klassificeres som frit-svømmende havdyr bestående af en geléagtig paraply-formet klokke med bagudrettede tentakler. Klokken kan pulsere bevægelse, mens tentaklerne bruges til at skaffe byttedyr.

Gopler findes i alle have, fra overflade til dybt hav. Enkelte gopler lever i ferskvand. Store, ofte farverige, gopler er almindelige langs hele verdens kyster. Gopler har levet i havene i mindst 500 mio. år,[1] og muligvis i 700 mio. år eller mere, hvilket gør dem til de ældste multi-organ-dyr.[2]

Gopler inddeles i tre grupper:

  1. klokkegopler - mange af disse svier rimeligt meget. De svømmer ved hjælp af sin klokkelignende medusa, som trækkes sammen og sendes ud igen. På undersiden findes de sviende tentakler. Dog ikke på alle arter. Mange klokkegopler kan blive utroligt store. Almindelig Brandmand kan i kolde hav danne en klokke (eller meduse) med en diameter på over 10 meter og tentakler på 80-100 meter. Udenfor de japanske kyster findes en bare lidt mindre art, men der i sted er mere "robust" og er tungere. Selv kan klokkegopler dog ikke , eller meget sjældent, forårsage dødsfald, bør man opsøge læger, når en større del af kroppen er blived udsat for mange tentakler (som på de fledste arter sidder strammere tædt på goplens meduse - og mund.)
  2. ribbegopler - svier normalt ikke, men en parasit der lever på dem, kan svie lidt.[3]
  3. kubegopler - meget farlige, ofte dødelige, findes mest omkring Australien og Indonesien, men kan ikke udelukkes nogen sted i varme hav. De findes også i Atlanterhavet. Man tror de har nået dertil via ballastvand fra fartøjer. Havhvepse Chironex fleckeri, er sandsynligt verdens mest giftige dyr.[4] Kubegopler svømmer på to forskellige måder. Det normale, er at den lader sine dødsensfarlige tentakler "trawle". Goplerne svømmer da langsomt. Men de kan også trække sig sammen (også på længden). Og kan på denne måde svømme hurtigere end langt de fledste mennesker. Det sker for eksempel når kubegoplerne føler stærke ferskvand strømmer, straks efter kaftige regn. Da samles de ved flodmundinger og begynder på ny at "trawle". Efter regn og omkring solopgang og solnedgang sker de fleste dødsfald med mennesker. Kubegoplerne ligger roligt på havets bund under døgnets (helt) mørke tid, formodes det. (Men hvis alle arter gør sådan, er uklart). Det er endvidere opdaget , at disse gopler har fire knipper af øjne. Og de kan se forskellige farver. [5]

Irukandji-goplen er muligvis en meget lille kubegople. Men det er lidt uklart. Den har en størrelse på 1 cm3 (eller mindre). Een af dem er næppe farlige, men hvis man bader blandt tusindvis, bliver man senere ofte meget syg. Tidligere var det ikke kendt hvorfor badere i varme hav pludseligt kunne blive dødssyge en kort tid efter et bad. Men Irukandjisygen har i senere tid fået sin forklaring - store stimer med disse meget små gopler (der ikke svier). Det er sygdommen, der har givet navn til goplen, ikke det omvendte.[6]

NB! Den "Portugisiske orlogsmand" er dog ikke en gople men en hydrozooid. Den består af flere forskellige dyrearter. Den ser ellers ud som en slags gople. Og den svier dog meget, og kan forårsage dødsfald. I Australiens kystvand findes en mindre af slagsens. Den svier også meget, men årsager næppe dødsfald.


I Danske vand[redigér | redigér wikikode]

Klokkegoplen Rhizostoma pulmo, der måske ikke svier, den ser ud til at mangle tentakler

I Danske badevand findes den ufarlige Vandmand (Aurelia aurita) ved alle kyster, også rndt Bornholm. Rød brandmand (Cyanea capillata) ned til Køge Bugt i Øresund, Blå brandmand (Cyanea lamarckii) -der er mer sjælden, og måske, generelt lidt mindre. Men den svier lige så godt som den røde. Fra nordlige Øresund og Beltene mod nord. Rhizostoma pulmo (På engelsk Barrel jellyfish, på svensk Lungmanet) - der manglewr lange tentakler, og måske ikke svier. I Kattegat, Skagerrak og langs vestkysten. Den svømmer sjælden, og "filtrerer" havbunden. Chrysaora hysoscella (engelskt navn Copmass Jellyfish svenskt Kompassmanet) er meget almendelig i Atlanterhavet og kan nå Vesterhavet og det nordlige Kategatt[7]Den har alltid 24 lidt kraftigere tentakler[8], og må antaes svie rimeligt. Ved danke kyster kan muligvis lidt af de små ufarlige Ribbegopler findes, ellers drejer det sig bare om klokkegopler. Dog - hvis en kubegople skulle finde vej til danske hav, er det en meget ubehagelig biologisk sensation.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]