Gottfried Wilhelm Leibniz

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Gottfried Leibniz
Christoph Bernhard Francke - Bildnis des Philosophen Leibniz (ca. 1695).jpg
Christoph Bernhard Francke: portræt af Gottfried Leibniz (ca. 1695), Herzog Anton Ulrich-Museum.
Personlig information
Født 1. juli 1646Rediger på Wikidata
LeipzigRediger på Wikidata
Død 14. november 1716 (70 år)Rediger på Wikidata
HannoverRediger på Wikidata
Hvilested Neustädter KircheRediger på Wikidata
Religion LutheranismeRediger på Wikidata
Ægtefælle Blev aldrig giftRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Friedrich-Schiller-Universität Jena,
Leipzig Universitet (1661-1666),
Universität Altdorf (1666-1666)Rediger på Wikidata
Elev af Jakob ThomasiusRediger på Wikidata
Akademisk grad Cand.phil., MA, Habilitation, Bachelor of Laws, dr.jur.Rediger på Wikidata
Medlem af Royal Society (1673),
Académie des sciences (1700),
Det Preussiske Videnskabsakademi (fra 1700),
Pavelige Videnskabsakademi (1689)Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Kristen apologetik, musikolog, musikteoretiker, fysiker, matematiker, bibliotekar, jurist, diplomat, historiker, skuespillerRediger på Wikidata
Fagområde Matematisk analyseRediger på Wikidata
Arbejdssted Hannover, Wien (1712-1714), Leipzig, Wolfenbüttel (fra 1690), Altdorf bei Nürnberg, BerlinRediger på Wikidata
Betydningsfulde elever Jakob Bernoulli, Johann Bernoulli, Christian WolffRediger på Wikidata
Kendte værker integralregningRediger på Wikidata
Bevægelse RationalismeRediger på Wikidata
Påvirket af Hypatia af Alexandria, Jakob Bernoulli, Johann Amos Comenius, Maimonides, Blaise PascalRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Fellow of the Royal Society,
LeibniztempelRediger på Wikidata
Signatur
Leibnitz signature.svg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Gottfried Wilhelm Leibniz (1. juli 16461716), tysk rationalistisk filosof, matematiker og politisk rådgiver.

Han arbejdede ihærdigt for at skabe en religiøs verdensfred, idet han søgte at forene videnskab og religion i en helhed. Han arbejdede også med en ide om et folkenes forbund, der skulle bygge på staternes ligeret. Han anses for den sidste polyhistor, der beherskede hele sin samtids viden og kundskab.

Filosofi[redigér | redigér wikikode]

Leibniz udviklede differential- og integralregningen omtrent samtidig med (og uafhængigt af) Isaac Newton. Derudover er han kendt for sin opdeling af verden i et uendeligt antal metafysiske substanser kaldet Monader, beskrevet i Monadologie 1714, og som er det materielles essens. Leibniz mener, at hvis den materielle verdens essens er udstrækning, som Descartes redegjorde for i sine Meditationer, medfører dette, at de materielle legemer kan deles i en uendelighed, og derfor er det absurd at tildele materien udstrækning som essens. I modsætning til Descartes´ dualistiske verdensbillede har Leibniz et monistisk verdensbillede i form af en værensform, nemlig monaderne, som dog må siges at repræsentere et pluralistisk verdensbillede med et uendeligt antal monader – altså værenssubstanser. Disse monader har "ingen vinduer", altså er et lukket `system` som ikke kan påvirkes, og i følge Leibniz´ metafysik har Monaderne (af Gud) en præetableret harmoni, som sørger for verdensordenen. Det materielle verden er ifølge Leibniz udelukkende en fænomenverden.

Erkendelsesteori[redigér | redigér wikikode]

Der eksisterer kun to arter af sande domme:

  • 1. Domme der nødvendigvis er sande, altså fornuftsandheder.
  • 2. Faktiske sandheder, altså sandheder der faktisk er sande, men ikke nødvendigvis er det.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]