Gottfried Wilhelm Leibniz

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Gottfried Leibniz
Christoph Bernhard Francke - Bildnis des Philosophen Leibniz (ca. 1695).jpg
Christoph Bernhard Francke: portræt af Gottfried Leibniz (ca. 1695), Herzog Anton Ulrich-Museum.
Personlig information
Født 1. juli 1646Rediger på Wikidata
LeipzigRediger på Wikidata
Død 14. november 1716 (70 år)Rediger på Wikidata
HannoverRediger på Wikidata
Gravsted Neustädter KircheRediger på Wikidata
Religion LutheranismeRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Friedrich-Schiller-Universität Jena (1663-1663),
Leipzig Universitet (1661-1666),
Alte Nikolaischule (1653-1661),
Universität Altdorf (1666-1667)Rediger på Wikidata
Elev af Jakob ThomasiusRediger på Wikidata
Medlem af Royal Society (1673),
Académie des sciences (1700),
Det Preussiske Videnskabsakademi (fra 1700),
Pavelige Videnskabsakademi (1689)Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Filosof, matematiker, politisk rådgiver
Fagområde Kristen apologetik, matematisk analyseRediger på Wikidata
Arbejdssted Hannover (fra 1676), Wien (1712-1714), Leipzig, Wolfenbüttel (fra 1690), Altdorf bei Nürnberg, BerlinRediger på Wikidata
Elever Jakob Bernoulli, Johann BernoulliRediger på Wikidata
Kendt for Integralregning
Bevægelse RationalismeRediger på Wikidata
Påvirket af Hypatia af Alexandria, Jakob Bernoulli, Johann Amos Comenius, Maimonides, Blaise Pascal med flereRediger på Wikidata
Signatur
Leibnitz signature.svg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Gottfried Wilhelm Leibniz (født 1. juli 1646, død 1716), tysk rationalistisk filosof, matematiker og politisk rådgiver.

Han arbejdede ihærdigt for at skabe en religiøs verdensfred, idet han søgte at forene videnskab og religion i en helhed. Han arbejdede også med en ide om et folkenes forbund, der skulle bygge på staternes ligeret. Han anses for den sidste polyhistor, der beherskede hele sin samtids viden og kundskab.

Filosofi[redigér | redigér wikikode]

Leibniz udviklede differential- og integralregningen[1] uafhængigt af Isaac Newton cirka 10 år efter Newtons udgivelse. Derudover er han kendt for sin opdeling af verden i et uendeligt antal metafysiske substanser kaldet Monader, beskrevet i Monadologie 1714, og som er det materielles essens. Leibniz mener, at hvis den materielle verdens essens er udstrækning, som Descartes redegjorde for i sine Meditationer, medfører dette, at de materielle legemer kan deles i en uendelighed, og derfor er det absurd at tildele materien udstrækning som essens. I modsætning til Descartes´ dualistiske verdensbillede har Leibniz et monistisk verdensbillede i form af en værensform, nemlig monaderne, som dog må siges at repræsentere et pluralistisk verdensbillede med et uendeligt antal monader – altså værenssubstanser. Disse monader har "ingen vinduer", er altså et lukket 'system,' som ikke kan påvirkes, og i følge Leibniz´ metafysik har Monaderne (af Gud) en præetableret harmoni, som sørger for verdensordenen. Det materielle verden er ifølge Leibniz udelukkende en fænomenverden.

Erkendelsesteori[redigér | redigér wikikode]

Der eksisterer kun to arter af sande domme:

  1. Domme der nødvendigvis er sande, altså fornuftsandheder.
  2. Faktiske sandheder, altså sandheder, der faktisk er sande, men ikke nødvendigvis er det.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Pahuus, s. 9

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Mogens Pahuus: "Leibniz" i serien: De store tænkere; Munksgaard, København 1991; ISBN 87-16-10873-6

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]