Metafysik

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.

Indledningen til den 7. bog i Aristoteles' Metafysik. Manuskript fra 1300-tallet

Metafysikken er en central del af den teoretiske filosofi, og har været diskuteret siden de tidligste græske filosoffer. I middelalderen blev metafysikken opfattet som "videnskabernes dronning", som disciplinen ofte blev benævnt. Behandlingen af emneområdet strækker sig tilbage til de tidligste filosoffer.

Metafysikken har to hovedspørgsmål:

• Hvad der er
• Hvordan de ting der er, er

Ordets oprindelse

Betegnelsen 'metafysik' kan være opstået på to måder. Den første mulighed er, at ordet opstod fordi, at der i en standardkompilering af Aristoteles' samlede værker fra det 1. århundrede kom bogen med titlen "Metafysikken" (τὰ μετὰ τὰ φύσικα) efter bogen "Fysikken". (Aristoteles selv kalder bogen for "førstefilosofien"). Så metafysik kan oprindeligt have betydet 'bogen der kommer efter Fysikken'. Den anden mulighed er, at metafysik betyder studiet af det, der ligger på grænsen af – eller uden for – den verden, mennesket umiddelbart har tilgang til. Fordi meta på græsk også betyder 'på grænsen af' eller 'udenfor'/'udover'. Idet fysikken er studiet af den sanselige eller empiriske del af verden, så er metafysikken studiet af den del af verden, der ikke er tilgængelig for sanserne eller som er 'udover' sanserne.

Klassiske problematikker og emner

• Ontologi – studiet af væren. Hvad er væren og virkelighed? Martin Heidegger har i nyere tid undersøgt hvad væren vil sige. I den største del af filosofihistorien er dette ikke diskuteret meget.
• Verdens oprindelse. Har verden eksisteret for evigt eller kan den siges at have haft en begyndelse?
• Sjælens karakter. Platon anser f.eks. sjælen for at have tre dele. Atomisterne som f.eks. Epikur anser den for at være en særlig slags atomer.
• Uendelighed og evighed versus endelighed og timelighed.
• Spørgsmålet om begrebernes status. Fra Platon opstiller sin idelære, der hævder at begreber findes er dette et af de mest diskuterede spørgsmål. I middelalderen kendes diskussionen som universaliestriden.
• Spørgsmålet om viljens frihed opstillet af Augustin overfor determinismen.
• Tidens karakter. Især diskuteret af Augustin og den moderne fænomenologi.
• Spørgsmålet om guds eksistens (ateisme, teisme og Agnosticisme).
• Det psykofysiske problem (også kaldet sjæl/legeme-problematikken) bliver vigtigt efter at Descartes grundlægger den moderne dualisme.

Typer af teorier

Der er to hovedtyper af metafysiske teorier: Substansmetafysik anser det værende for at bestå af substanser, altså af varige ting. Procesmetafysik anser alt for at være en proces, altså en strøm.

Metafysikkritik

Siden renæssancen er den overordnede udvikling at epistemologien tager metafysikkens plads som den vigtigste filosofiske disciplin. Fra midten af 1800-tallet fører naturvidenskabens succes til at materialisme og positivisme bliver dominerende. Disse afviser at gå ud over det sanselige og dermed metafysikkens mulighed og anser metafysikken som tom spekulation. Auguste Comte anser således metafysikken for en førvidenskabelig tankegang. Karl Marx og Friedrich Nietzsche afviser også metafysikken.

Vigtige metafysiske værker

• Platon: Phaidon (347 f. Kr.), Politeia (omr. 370 f. Kr.), Symposion (ca. 380 f. Kr.)
• Aristoteles: Metafysik (4. Århundrede f.Kr.)
• Plotin: Enneader (3. årh. E. Kr.)
• Augustin: Confessiones (Bekendelser)), skrevet i 397-401
• Thomas Aquinas: De ente et essentia ((ca. 1265–1273)
• Francisco Suárez: Disputationes Metaphysicae (1597)
• René Descartes: Meditationes de prima philosophia (1641)
• Gottfried Wilhelm Leibniz: Monadologien (1714)
• Immanuel Kant: Kritik der reinen Vernunft (1781/1787)
• Johann Gottlieb Fichte: Grundlage der gesamten Wissenschaftslehre (1794–1795)
• Friedrich Wilhelm Joseph von Schelling: System des transzendentalen Idealismus (1800)
• Georg Wilhelm Friedrich Hegel: Wissenschaft der Logik (1812–1816), Enzyklopädie der philosophischen Wissenschaften (1817)
• Arthur Schopenhauer: Die Welt als Wille und Vorstellung (1819, 1844)
• Martin Heidegger: Sein und Zeit (1927)
• Alfred North Whitehead: Process and Reality (1929)
• Jean-Paul Sartre: L'Etre et le néant (Væren og intet) (1943)

Litteratur

• Christiansen, Lars (2003): Metafysikkens historie. Museum Tusculanums Forlag. ISBN 978-87-7289-874-2.
• Heidegger, Martin (1997): Hvad er metafysik?. Det lille forlag. ISBN 978-87-90030-08-7.
• Klausen, Søren Harnow (1998): Metafysik – En Grundbog. Gyldendal. ISBN 978-87-00-26408-3
• Jørgensen, Dorte (Red.) (1999): Hvad er metafysik – i dag? : 13 bud på et svar. Århus: Modtryk. ISBN 87-7394-550-1

Se også

• Ontologi (filosofi)
• Epistemologi

Eksterne henvisninger

• Metafysik på Leksikon.org
• Edward Craig: Metaphysics, in E. Craig (Hrsg.): Routledge Encyclopedia of Philosophy, London 1998.
• METAPHYSICA (Internationalt tidsskrift om metafysik og ontologi)
• Aristotle's Metaphysics trans. by W. D. Ross
• Aristotle's Metaphysics trans. by Hugh Tredennick (HTML at Perseus)
• Sami Pihlström: The Return of Metaphysics? (PDF; 272 kB) Problems with Metaphysics as a Philosophical Discipline
• F. Ballantyne Dialectic logic versus Aristotelian logic [1]