Blaise Pascal
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet Se artiklens diskussionsside eller historik. Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. |  |
| Blaise Pascal | |
|---|---|
 Blaise Pascal | |
| Personlig information | |
| Pseudonym |
Louis de Montalte, Amos Dettonville, Salomon de Tultie  |
| Født |
19. juni 1623 Clermont-Ferrand |
| Død |
19. august 1662 (39 år) Paris |
| Dødsårsag |
Ventrikelcancer |
| Gravsted |
Saint-Étienne-du-Mont |
| Nationalitet |
 Fransk |
| Far |
Étienne Pascal |
| Søskende |
Gilberte Périer, Jacqueline Pascal |
| Ægtefælle |
Blev aldrig gift |
| Uddannelse og virke | |
| Elev af |
Marin Mersenne |
| Beskæftigelse |
Teolog, franske moralister, fysiker, matematiker, statistiker, skribent, filosof |
| Fagområde |
Sandsynlighedsregning |
| Arbejdssted |
Rouen |
| Kendt for | at formulerer Pascals love om tryk |
| Kendte værker |
Lettres provinciales, Tanker |
| Hovedværk | Pensées (1670) |
| Påvirket af |
Epiktet, Cornelius Jansenius, Michel de Montaigne, Augustin, René Descartes |
| Signatur | |
 | |
| Andet | |
| måleenheden Pascal og Pascals trekant er opkaldt efter ham. | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Blaise Pascal (født 19. juni 1623 i Clermont-Ferrand, død 19. august 1662 i Paris), var en fransk matematiker og fysiker, som lagde grunden til sandsynlighedsregningen. Han formulerede Pascals love om tryk og opfandt den hydrauliske presse. Pascal udførte et pionerarbejde indenfor sandsynlighedsregningen og hydrodynamikken. Han byggede den første regnemaskine.
I 1654 havde han en religiøs oplevelse så stærk, at den ændrede hans liv. Han forlod videnskaben og matematikken og begyndte at arbejde på en bog, som skulle forklare og retfærdiggøre kristendommen overfor tvivlende, men han døde, inden værket var færdigt. Han efterlod en imponerende samling essays og noter, som blev udgivet efter hans død under titlen Pensées (1670).
Pensées var overraskende. Formuleret af en videnskabsmand ville læseren forvente, at værket var skolastisk med en perlerække af kølige argumenter for troen fra A til Z. I stedet søgte Pascal at skabe en slags åndelig krise i læseren, en identitetskrise, så læseren næsten måtte råbe på hjælp efter noget til at udfylde dette tomrum. Denne hjælp skal efter Pascals opfattelse komme fra Gud. Pascals budskab var, at fornuften var et begrænset redskab, som ikke kunne levere den endelige sandhed om Gud og universet, så vi måtte hengive os til troen. Hele livet var han svagelig, og han døde i 1662, 39 år gammel.
Galleri[redigér | redigér wikikode]
Pascal, der studerer en cykloide (1785) af Augustin Pajou (1730–1809), ved statuens fødder ses Pensées. Opbevaret på Louvre.
Pascals dødsmaske.
Referencer[redigér | redigér wikikode]
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]
- "Ord och Bild": Blaise Pascal Till 250-årsminnet af hans död, den 19 augusti 1662 i Projekt Runeberg (svensk)
af Kerstin Hård af Segerstad (Tjuguförsta årgången; 1912, 8 sider). - Blaise Pascal i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1924) (Side 932-933)
