Grønlandsk (sprog)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Grønlandsk (På grønlandsk: kalaallisut "Grønlændernes sprog") er en del af Inuit-Aleut-sprogstammen, der tales i hele det arktiske område.

Grønlandsk er et polysyntetisk sprog, dvs. at mange betydningsenheder (morfemer) kan sættes sammen i ét ord. På grønlandsk kan man derfor ofte udtrykke en hel dansk sætning med et enkelt ord.

Grønlandsk har tre hoveddialekter, nordgrønlandsk, østgrønlandsk og vestgrønlandsk. De tre dialekter er distinkte, men grønlændere undervises i den vestgrønlandske dialekt, der tales i det centrale Vestgrønland, fordi det er den dialekt, der ligger til grund for det grønlandske skriftsprog.

Selv om det grønlandske sprog er beslægtet med mange øvrige arktiske sprog, adskiller den grønlandske ortografi sig markant fra mange af disses. Det skyldes blandt andet den relativt tidlige overgang til et enhedsskriftsprog; grønlandsk ortografi blev fastlagt af Samuel Kleinschmidt i 1850'erne og grundlæggende revideret i 1973. Grønlandsk skriftsprog anvender det latinske alfabet.

En sejlivet myte vil vide, at grønlandsk – eller inuitsprog i almindelighed – har hundredevis af ord for sne. Det er imidlertid noget af en overdrivelse, da grønlandsk reelt kun har to basale ord for sne, nemlig qanik (faldende sne, dvs snevejr) og aput (liggende sne, dvs snedække). Disse kan selvfølgelig udbygges med allehånde kvalificeringer, som også det danske ord "sne" kan (tøsne, nysne osv).

Fonologi

Det mest omfattende studie af grønlandsk fonologi er Jørgen Rischel's "Topics in West Greenlandic Phonology" (1974)[1].

Grønlandsk har kun tre vokallyde: /i/, /u/ og /a/

Før en uvulær konsonant ([q] eller [ʁ]) skrives /i/ og /u/ som henholdsvis [e] og [o] . Dette fordi udtalen af de to høje konsonanter gøres lavere af den efterfølgende uvulære lyd hvorved /i/ kommer til at lyde som [e] eller[ɛ] og /u/ som [o] eller[ɔ]. Da disse udtale forskelle er allofoniske, det vil sige betingede af andre lyde i ordet, analyseres grønlandsk dog som havende kun tre vokaler.

Dobbelt vokaler udtales som to stavelser, so fonologisk set er de dobbeltvokaler og ikke lange vokaler, de skrives også som dobbeltvokal i retskrivningen. Grønlandsk sprog har ikke noget egentligt tryk men visse "tunge" stavelser f.eks. stavelser med lang vokal eller stavelser før en dobbeltkonsonant lyder som tryk og forskellige intonationsforskelle kan også lyde som tryk.

Konsonanter

Bogstaver mellem // er fonemer og det følgende bogstav er den måde hvorpå dette fonem skrives ifølge retskrivningen af 1973.

  Labial Alveolær Palatal Velær Uvulær
Lukkelyde /p/ - p /t/ - t /k/ - k /q/ - q
hæmmelyde /v/ - v~f [2] /s/ - s /ɣ/ - g
Nasaler /m/ - m /n/ - n /ŋ/ -  ng
Likvider /l/ - l ~ /ɬ/ -  ll /ʁ/ - r
Halvvokal /j/ - j

Eksempel på sprogets polysyntetiske natur

Det er vigtigt at vide, at /t/ og /p/ udtales uaspirerede.

Vi vil gerne lave sætningen: "Eleven plejer at læse i skolen."

At læse = atuarneq
Han/hun læser = atuarpoq
Han/hun plejer at læse = atuartarpoq
-
Et sted (hvor, der sker noget) = fik
Skole (et sted til læsning) = atuarfik
i (udvidelse af steder) = mi
(assimilation, /-km-/ > /-mm-/) = atuarfimmi. Fx (I skolen)
-
Elev (læsende person) = atuartoq
-
Eleven plejer at læse i skolen = atuartoq atuarfimmi atuartarpoq

Hvordan siger man tak på grønlandsk? Qujanaq

Wikipedia på grønlandsk
Der findes også en Wikipedia på grønlandsk.

Se også

Eksterne henvisninger

  1. ^ Jørgen Rischel, 1974, Topics in West Greenlandic Phonology. Copenhagen: Akademisk Forlag.
  2. ^ <f> er måden hvorpå dobbeltkonsonanten /vv/ skrives.
SprogSpire
Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.