Grammatisk tal
Numerus (latin) eller tal er en bøjningsform af substantiver (navneord), adjektiver (tillægsord), pronominer (stedord) eller verber (udsagnsord) som bruges i nogle sprog.
Det almindeligste er bøjning i singularis (ental) og pluralis (flertal). Visse sprog har dog også flere mellemformer, f.eks. dualis (total). Der var dualis på urindoeuropæisk og stadig på oldgermansk. Oldnordisk havde ligeledes forskellige personlige pronominer i dualis og pluralis: f.eks. vit 'vi to' ~ vér 'vi'.
Nogle substantiver forekommer kun i én numerus, dvs. enten ental (se singulare tantum) eller flertal (se plurale tantum).
Grammatiske tal[redigér | redigér wikikode]
Singularis[redigér | redigér wikikode]
singularis (latin, af singulus "enkelt") = "ental", tit i modsætning til pluralis.
Pluralis[redigér | redigér wikikode]
Pluralis (latin, af plūrēs "flere") = "flertal", tit i modsætning til singularis.
Pluralis majestatis[redigér | redigér wikikode]
Pluralis majestatis (lat. for "majestætens flertal") er fyrstelige personers brug af vi i stedet for jeg for at give stilen et ophøjet præg eller for derved at udtrykke at der blev talt på folkets vegne.[1]
- Eksempler
- "Vi er ikke fornøjede" (Dronning Victoria, "We are not amused")
- "... Lad os stige derned og forvirre deres sprog, så de ikke forstår hinanden. ..."[2]
Andre pluralisformer[redigér | redigér wikikode]
Pluralis auctoris (latin for "forfatterens flertal") er den skrivendes brug af flertalsform om sig selv, jævnfør "Pluralis modestiae" [3]
Dualis[redigér | redigér wikikode]
Dualis = "to-tal" er et tredje grammatisk tal. Hvor singularis betegner én og pluralis betegner flere, betegner dualis/to-tal to. Muligvis skal kollektivum med i samlingen af grammatiske tal, idet betegnelsen dækker en flerhed, som beskrives samlet.
Dualis bruges ikke på dansk, men der er levn som løber tilbage til sprogets rødder i proto-indoeuropæisk. I slovensk og bretonsk findes dualis stadig. Her kan man se, hvad meningen har været med denne form, nemlig at betegne dobbeltheder, som er naturligt forekommende:
Eksempler på dualis i bretonsk:
- Daouarn = "hænder" (når man vil beskrive begge hænder hos én person). Sammenlign dorn = "hånd" og dorniou = "hænder", (når man vil tale om mange personers hænder).
- Daoul = "øjne" (begge hos én person), lagad = "øje" og lagadoù = "øjne" (flere personers)
På dansk har vi et par ord, som volder besvær, fordi de egentlig er dualis-ord. Det er ordene forældre og tvillinger. Entalsformerne ("en forælder" og "en tvilling") findes nu, men er ikke accepterede af alle. Danske ord som stadigvæk er i dualis, er f.eks. „både” og „begge”.
Fodnoter[redigér | redigér wikikode]
- ^ Fremmedordbogen og den svenske artikel
- ^ Vedrørende "den babyloniske sprogforvirring" i Første Mosebog kapitel 11, hvor en af tolkningerne er at Gud her bruger Pluralis majestatis
- ^ Fremmedordbogen
 | Spire Denne artikel om sprog eller litteratur er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|