Slovensk (sprog)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Slovensk
(slovenščina)
Talt i: Slovenien, Italien, Ungarn, Østrig, Kroatien
I alt talere: — 
Rang: ?
Sprogstamme: Indoeuropæisk
 Balto-Slavisk
  Slavisk
   Sydslavisk
    Slovensk 
Skriftsystem: Slovensk variant af det latinske alfabet 
Officiel status
Officielt sprog i: Slovenien Slovenien
Italien Italien (Gorizia og Trieste)
Østrig Østrig (Kärnten)
EU EU
Reguleret af: Slovenske akademi for videnskaber og kunster
Sprogkoder
ISO 639-1: sl
ISO 639-2: slv 
ISO 639-3 : slv
ISO 639-3: – 
Det slovenske sprogs udbredelse

Slovensk (slovenski jezik [slɔˈʋèːnski ˈjɛ̀ːzik] eller slovenščina [slɔˈʋèːnʃt͡ʃina]) er et slavisk sprog, der tales af lidt over 2 mio. mennesker, fortrinsvis i Slovenien, hvor det er det officielle sprog. Endvidere er slovensk et officielt sprog i Den europæiske union. Det er et indoeuropæisk sprog af den sydslaviske sprogstamme.

Slovensk skrives med en udvidet udgave af det latinske alfabet; denne blev oprindelig udviklet til kroatisk af Ljudevit Gaj og er baseret på det tjekkiske alfabet. Et af de særligste træk ved slovensk er, at det har bevaret det protoindoeuropæiske dualis ("to-tal") som bøjningsform foruden singularis (ental) og pluralis (flertal).

Navnet "slovensk" betyder "slavisk" (ligesom "slovakisk" og "slavonsk" (et område i det østlige Kroatien).

Skriftsprogets historie[redigér | redigér wikikode]

De ældste skriftlige kilder, som viser typiske slovenske sproglige træk, er Brižinski spomenici (Freisinger-manuskripterne), som er skrevet med latinske skrifttegn omkring år 1000 (972-1039). Disse tekster, som er opstået i Koroška i det nordlige Slovenien, kom dog ikke til at udgøre noget udgangspunkt for et slovensk skriftsprog igennem middelalderen, og det blev først under Reformationen i 1500-tallet, at man kunne tale om en opbygning af et slovensk skriftsprog. Grundlæggeren regnes for at være Primož Trubar, som i 1550 udgav Katakizamkatekismus — og AbecednikABC. I 1557-1560 oversatte han Ta pervi deil Tiga noviga testamenta (Den første del af Det ny testamente), og i 1564 udgav han kirkeforordningen Cerkveno ordningo. Den første slovenske grammatik, Arcticae horulae er skrevet i 1584 af Adam Bohorič, mens den første ordbog (tysk-latin-slovensk-italiensk) blev udgivet i 1592 af Jeronim Megiser.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Sprog og litteratur Stub
Denne artikel om sprog eller litteratur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.