Gransanger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 7. sep. 2014, 16:35 af Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) (Bot: Fjerner {{Link GA}} og {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.)
Gransanger
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Aves (Fugle)
Orden Passeriformes (Spurvefugle)
Familie Phylloscopidae
Slægt Phylloscopus
Art P. collybita
Videnskabeligt artsnavn
Phylloscopus collybita
(Vieillot 1817)
Hjælp til læsning af taksobokse

Gransangeren (Phylloscopus collybita) er en mindre spurvefugl, der yngler i de nordlige og tempererede dele af Europa og Asien. Arten overvintrer i det vestlige og sydlige Europa, det sydlige Asien og det nordlige Afrika. Den danske bestand overvintrer især i middelhavsområdet. Navnet skyldes at arten nord for Danmark især yngler i granskov. Den indvandrede til Danmark i 1800-tallet og er nu meget almindelig over hele landet, både i nåleskove, løvskove og blandingsskove.

Gransanger i Danmark

I Danmark er bestanden seksdoblet mellem 1976 og 2005 og er nu almindelig over hele landet, også i Vest- og Nordjylland, hvor den længe var sjælden.[1] Den trivedes oprindelig bedst i blandingsskove med høje, spredtstående træer, men findes nu i mange biotoper. Gransangeren er en trækfugl, men ses af og til om vinteren i Danmark. Den ankommer til landet som den første sanger allerede i marts.

Stemme og udseende

Arten ligner løvsanger, men har mørkere ben. Hos underarten abietinus, der ses på træk i Danmark, er ben og næb sorte. Gransangeren genkendes som andre sangere bedst på sangen, der er en karakteristisk vekslen mellem to toner:  tjif-tjaj, tjif-tjaf, tjif-tjaf... ( hør).

Ynglepladser

Fuglen bygger sin rede i buske tæt ved jorden eller sågar på selve jorden. I den overdækkede rede med sideindgang lægger hunnen 6 æg fra begyndelsen af maj, som udruges i løbet af 13-15 dage. Ungerne er flyvefærdige efter 12-15 dage. Der kan godt forekomme flere kuld i løbet af en sæson.

Føde

Gransangeren er overvejende en insektædende fugl, men æder også bær og frugter.

Noter

Kilde/Eksterne henvisninger



FuglSpire
Denne artikel om fugle er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.