Spring til indhold

Grapefrugt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Grapefrugt
Blad og grapefrugt.
Blad og grapefrugt.
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenSapindales (Sæbetræ-ordenen)
FamilieRutaceae (Rude-familien)
SlægtCitrus (Citrus)
ArtC. x paradisi
Hjælp til læsning af taksobokse
Grapefrugt

Grapefrugt (Citrus x paradisi) er en stor citrusfrugt, som har været kendt i Vestindien i over 200 år. Den findes første gang beskrevet i 1814 i Puerto Rico som en tilfældig krydsning mellem appelsin og pomelofrugten.

I dag er Florida hjemsted for alle de kendte sorter, men grapefrugt dyrkes over det meste af kloden i tropiske og subtropiske egne. Grapefrugten kom til Europa i 1910.

Det stedsegrønne træ bliver op til 5 meter højt og kan bære helt op til 700 kg frugter om året. Frugterne dannes i klaser. De er store, runde og lyst gule eller orange alt afhængig af sorten. Frugtkødet er normalt lysegult, men der findes også sorter med rødligt frugtkød.

Grapefrugtens smag varierer, afhængig af sort samt hvor de kommer fra. På grund af klimaet er grapefrugter fra hhv. Florida/Caribien og Sydafrika normalt de mest sødmefulde, hvorimod frugter fra Middelhavslandene oftere er mere bitre, altsammen på grund af dyrkningsklimaets forskelligheder i varme og nedbør. Det er desværre blevet en udbredt opfattelse, at hvide grapefrugter er surere end de rødlige (i frugtkødet), og derfor er det efterhånden sjældent at se de hvide i handelen. Men det er ufortjent, for det er dyrkningsklimaet, der afgør hvor sure og bitre de bliver. Desuden er grapefrugterne, af transport og opbevaringshensyn, ikke altid helt modne, når de kommer i forretningerne. Det kan mange gange svare sig at have dem liggende 1-2 uger hjemme ved stue temperatur inden man spiser dem. Det gør dem som regel mindre bitre.

Det er USA, der har inspireret til brugen af grapefrugter i Danmark. De anvendes som morgenmad, i frugtsalater og andre salater og som tilbehør til forskellige retter eller presset til juice.

I Mad uden tårer anbefaler Else Algreen og Lise Nørgaard at servere grapefrugten iskold og uden sukker.[1]

[redigér | rediger kildetekst]

Navnet grapefrugt menes opstået, fordi frugterne dannes i klaser lige som vindruer ('grape' betyder 'vindrue' på engelsk). En anden teori går ud på, at frugtens smag i tidligere sorter mindede om vindruens.

Medicinkombination

[redigér | rediger kildetekst]

Juice af grapefrugt påvirker i forskellig grad en lang række medikamenter.[2][3]


Søsterprojekter med yderligere information:



Kilder/Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Else Algreen; Lise Nørgaard (1968), Mad uden tårer, Gyldendal, s. 31Wikidata Q110768323
  2. ^ medicin.dk (2018-07-18). "Grapefrugt og medicin".
  3. ^ Lægemiddelstyrelsen. "Kombinationsoversigt Grapefrugt".