Grevskabet Knuthenborg

Knuthenborg hovedbygning (2023), grevskabets hovedsæde.

Grevskabet Knuthenborg var et dansk grevskab, der blev erigeret den 19. april 1714 af Søster Knuth, født Lerche, til hendes søn Adam Christopher Knuth, greve af Knuthenborg. Grevskabet var erhvervet gennem arv og køb og omfattede hovedgårdene Knuthenborg, Maribo Ladegaard, Bandholmgård, Havlykke, Vårskov og Knuthenlund, med Knuthenborg som hovedsæde.

Sammen med besiddelsen af Grevskabet Knuthenborg arvedes det fideikommis, der var substitueret for Stamhuset Lerchenfeld (Mørup), oprettet den 16. september 1699. Ved lensafløsningen var grevskabets besidder Frederik Marcus lensgreve Knuth (1904-1970), der altså tillige besad det for Lerchenfeld substituerede fideikommis.

Grevskabet blev lensafløst den 25. marts 1926. Dets nettoværdi blev anslået til knap 10 mio. kr.; heraf udgjorde den tvungne statsafgift til jordfonden omkring 2,5 mio. kr., omkring 2,9 mio. kr. blev henlagt til successorfonden, og omkring 4,4 mio. kr. tilfaldt besidderen. Der blev desuden afgivet 429 hektar jord.

Besiddere af lenet

• 1714-1736: Adam Christopher lensgreve Knuth
• 1736-1747: Ide Margrethe Reventlow gift Knuth
• 1747-1776: Eggert Christopher lensgreve Knuth
• 1776-1802: Johan Henrik lensgreve Knuth
• 1802-1818: Frederik lensgreve Knuth
• 1818-1856: Frederik Marcus lensgreve Knuth
• 1856-1874: Eggert Christopher lensgreve Knuth
• 1874-1888: Adam Wilhelm lensgreve Knuth
• 1888-1925: Eggert Christopher lensgreve Knuth
• 1925-1926: Frederik Marcus lensgreve Knuth

Litteratur

• Erichsen, John; Tamm, Ditlev (2014). Grever, baroner og husmænd: Opgøret med de store danske godser 1919. Vol. 1. København: Gyldendal. ISBN 978-87-02-15957-8.

Spire Denne artikel om Danmarks historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.