Spring til indhold

Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gruppen Europæiske Konservative og Reformister eller engelsk: European Conservatives and Reformists (ECR) er en konservativ,[1] anti-føderalistisk[1][2] og euroskeptisk[1][3][4] politisk gruppe i Europa-Parlamentet. Gruppen bestod 2009-14 af 57 EP-medlemmer, hvilket gjorde den til den femtestørste i Europa-Parlamentet.[5][6] Gruppen havde efter Europa-Parlamentsvalget 2014 fået tilslutning af 70 nyvalgte medlemmer, hvilket gjorde den til den tredjestørste gruppe i Europa-Parlamentet.

Gruppen blev etableret efter Europa-Parlamentsvalget 2009 og er baseret på den tidligere alliance Movement for European Reform. De største partier i gruppen er Det Konservative Parti fra Storbritannien, Lov og Retfærdighed (PiS) og Et Samlet Polen (PRJG) fra Polen og Borgerdemokraterne (ODS) fra Tjekkiet. De fleste medlemmer tilsluttede sig fra De Europæiske Demokrater som var en del af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti og fra Union for Europe of the Nations.

I medierne beskrives gruppen som en centrum-højre[7][8][9] til højreorienteret gruppe.[10][11][12] Den er mere euroskeptisk[13] end de tre største grupper, men mindre euroskeptisk end den stærkt euroskeptiske gruppe EFD. Den er partner med det europæiske parti Alliancen af Europæiske Konservative og Reformister, men også med det europæiske parti ECPM.

Frem til EP-valget i 2019 var Danmark repræsenteret i gruppen af Dansk Folkeparti med 4 medlemmer valgt for perioden 2014-19. 2009-14 var Danmark repræsenteret gennem den partipolitiske løsgænger Anna Rosbach Andersen, som tidligere var medlem af Dansk Folkeparti.

Dansk Folkeparti forlod ECR og skiftede til ID-gruppen efter valget i 2019.

Kilder

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c Christophe Gillissen (2010). Ireland: Looking East. Peter Lang. s. 157–. ISBN 978-90-5201-652-8.
  2. ^ "Conservative MEPs form new group". BBC. 2009-06-22. Hentet 2009-06-22.
  3. ^ Ingo Peters (september 2011). 20 Years Since the Fall of the Berlin Wall: Transitions, State Break-Up and Democratic Politics in Central Europe and Germany. BWV Verlag. s. 277–. ISBN 978-3-8305-1975-1. Hentet 6. februar 2013.
  4. ^ Senem Ayd?n-Düzgit (15. december 2012). Constructions of European Identity: Debates and Discourses on Turkey and the EU. Palgrave Macmillan. s. 16–. ISBN 978-1-137-28351-1.
  5. ^ "New Tory European group: Dave pulls it off". The Daily Telegraph. London. 2009-06-22. Arkiveret fra originalen 15. april 2014. Hentet 2010-05-02.
  6. ^ "MEPs by Member State and political group". Europarl.europa.eu. 11. marts 2011. Arkiveret fra originalen 27. november 2013. Hentet 8. maj 2014.
  7. ^ Mulholland, Hélène (22. juni 2009). "Tories unveil group of controversial new allies in European parliament". The Guardian. London. Hentet 5. marts 2011.
  8. ^ "Conservative MEPs form new 'anti-federalist' group in the European Parliament". The Telegraph. London. 22. juni 2009. Hentet 5. marts 2011.
  9. ^ "Cuban dissident wins Sakharov Prize". European Voice. 21. oktober 2010. Hentet 5. marts 2011.
  10. ^ "EU parliament sees birth of new right-wing group", EUobserver, 22. juni 2009, hentet 18. juli 2011
  11. ^ "Tory minders gag right-wing allies in the ECR", The Times, London, 8. november 2009, hentet 18. juli 2011 (Webside ikke længere tilgængelig)
  12. ^ New-look European Parliament, BBC News, 3. september 2009, hentet 18. juli 2011
  13. ^ Ian Traynor in Strasbourg (2009-07-15). "Conservatives lose leadership of new Eurosceptic grouping in EU | Politics". London: The Guardian. Hentet 2010-04-27.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Gruppen_af_Europæiske_Konservative_og_Reformister&oldid=11875652"