Gustaf Adolf Reuterholm
| Gustaf Adolf Reuterholm | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
7. juli 1756  Siuntio, Finland |
| Død |
27. december 1813 (57 år) Slesvig by, Slesvig-Holsten, Tyskland |
| Far |
Esbjörn Christian Reuterholm |
| Mor |
Maria Gyllenstierna af Lundholm |
| Søskende |
Axel Christian Reuterholm |
| Uddannelse og virke | |
| Medlem af |
Kungliga Vetenskapsakademien |
| Beskæftigelse |
Politiker |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Serafimerordenen |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Gustaf Adolf Reuterholm (1756-1813) var en svensk friherre og politiker, som mellem 1792 og 1796 var Sveriges reelle hersker. I 1792 myrdedes Gustav III, og da Gustav IV Adolf var umyndig, blev hans farbror, prins Karl (den senere Karl XIII), rigsforstander. Prins Karl, der var frimurer, søgte råd hos sin ordensbroder, kammerherre Reuterholm, der blev den reelle magthaver i formynderskabsregeringen. Reuterholm sværmede for oplysningstidens frihedsidealer, men sværmeriet ophørte, da de første tegn på revolutionære sympatier bredte sig i Sverige. I 1795 suspenderedes Svenska Akademin af Reuterholm som følge af at han ikke indvalgtes.[1] Reuterholms styre var hårdt, men det lykkedes ham ikke at opnå Gustav IV Adolfs tillid, så da denne blev myndig, gik Reuterholm i eksil. Efter afsættelsen rejste Reuterholm omkring i udlandet under navnet Tempelcreutz.[1]
Kilder og noter[redigér | rediger kildetekst]
- Lars-Ove Larsson: "Vem är vem i svensk historia", Rabén Prisma 1993, ISBN 91-518-2647-X
- Stig Hadenius, Torbjörn Nilsson og Gunnar Åselius: "Sveriges historia", Bonnier Alba 1996, ISBN 91-34-51857-6
 | Spire Denne biografiske artikel om en svensker, eller en person født i Sverige, er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |