H-dag (Sverige)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Kungsgatan i Stockholm ved overgangen fra venstre- til højretrafik 3. september 1967 kl. 4.50 om morgenen
Trafiktavle i 1934 ved grænsen fra Sverige til Norge

H-dag i Sverige (3. september 1967) var dagen, hvor der blev foretaget en trafikomlægning fra venstretrafik til kørsel i højre side på nationens veje.

Efter almen folkelig modstand blev overgangen til højretrafik vedtaget af den svenske rigsdag i 1963.

Ved en tidligere folkeafstemning i 1955 stemte 83% af befolkningen nej til at køre i højre side.

Argumentet for omlægningen var den voksende internationale trafik, som gjorde det mere besværligt og farligt at være svensk bilist i udlandet og udenlandsk bilist i Sverige.

Også Island havde venstrekørsel og foretog omlægningen til højrekørsel 26. maj 1968, benævnt som H-dagurinn eller Hægridagurinn (Højredagen).

De svenske biler havde overvejende rattet på venstre side, ligesom bilerne i lande med højrekørsel, det gjaldt også importerede biler fra Storbritannien. Modsat havde busserne dørene på venstre og rattet på højre side. Etter beslutningen om indføringen af højretrafik begyndte man at bygge busser med døre på begge sider således at de kunne benyttes både ved venstre- og højrekørsel.

Den praktiske overgang til højretrafik fandt sted den 3. september 1967 i en 29 timers periode, Der blev lagt nye markeringer på vejene og trafikskiltene blev placeret på den anden side, men disse var tildækket indtil H-dag. Den 2. september, om eftermiddagen, blev den private trafik forbudt. Forbudet varede til den 3. september. Hver by bestemte selv tidsintervallet for begyndelse og slutning af kørselforbudet før og efter højretrafikomlægingen. Biler som havde lov til at køre i dette tidsrum skulle standse klokken 04.50, og forsigtig køre over på højre side af vejen og der stoppe igen. Derefter skulle man vente til klokken 05.00, hvor man kunne begynde højrekørslen indenfor midlertidige nedsatte fartgrænser.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger og kilde[redigér | redigér wikikode]