Halleys komet
 | Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2026) |
Halleys komet, systematisk betegnet komet Halley efter den engelske naturvidenskabsmand Edmond Halley, som i 1700-tallet var den første, der beregnede dens bane og forudsagde dens genkomst. Den er den bedst kendte komet og har sin oprindelse i Kuiper-bæltet i udkanten af Solsystemet. Den bevæger sig på en langstrakt elliptisk bane og når det indre Solsystem med ca. 76 års mellemrum. Den officielle betegnelse er 1P/Halley, idet den er den første komet i listen over kortperiodiske kometer, dvs. kometer med en omløbstid på under 200 år.
Kilder viser, at man har kendt til kometen helt tilbage siden 240 f.Kr. og muligvis så langt tilbage som i 1059 f.Kr. Komet Halley passerer Jordens nabolag en gang hvert 75.-76. år. Dette kan dog variere med flere år, dels på grund af tyngdepåvirkning fra de store planeter og dels på grund af Solens varmestråling og påvirkning fra solvinden.
Kernen af komet Halley måler ca. 16 × 8 × 8 km og har en massetæthed på 0,1 g/cm³. Den lave værdi skyldes, at kometen har udviklet sig til en grusbunke, da den is, som kometen oprindeligt hovedsageligt bestod af, er fordampet.
Flere rumsonder har undersøgt kometen. Blandt dem kan nævnes to russiske sonder, Vega 1 og Vega 2, to japanske sonder, Suisei og Sakigake, og den mest kendte europæiske rumsonde Giotto, som den 13. marts 1986 passerede kometer i en rekordlav mindste afstand af 596 km.
Næste gang komet Halley passerer gennem det indre solsystem, er i 2061.
Sammensætning
[redigér | rediger kildetekst]Målinger foretaget af Giotto rumsonden viste, at kometens overflade har et højt indhold af kulstof. Af det materiale, som afgives fra kometen, består 80 % af vand, 10 % af kulstof og 2,5 % af en blanding af metan og ammoniak. Andre stoffer som kulbrinter, jern, natrium og cyanid blev fundet i små mængder.
Materiale fra kometen, som i tidens løb er blevet spredt ud langs den bane, forårsager hvert år to meteorsværme: Eta-Aquariderne i maj og Orioniderne i oktober.
Forhistorie
[redigér | rediger kildetekst]
Efter at have beregnet at kometen, der blev observeret i 1682, havde samme bane som kometerne fra 1531 (observeret af Petrus Apianus) og 1607 (observeret af Johannes Kepler i Prag), konkluderede Halley, at alle tre kometer var ét og samme objekt, der vendte tilbage hver 76. år. Efter en grov beregning af den tyngdepåvirkning, som kometen ville blive udsat for fra planeterne forudsagde han at den ville vende tilbage i 1757. Den blev dog først genfundet den 25. december 1758 af Johann Georg Palitzsch (sv), en tysk landmand og astronom: Den passerede føst banens perihel i marts 1759. Dette skyldes, at tyngdepåvirkningen fra Jupiter og Saturn havde forårsaget en forsinkelse på 618 dage. Halley nåede ikke selv at opleve kometens genkomst, da han døde i 1742.
Halleys erkendelse gjorde det muligt at spore kometens tidligere optrædener i historien:
- Da kometen blev observeret i 1456, passerede den så tæt på Jorden, at dens hale strakte sig over 60º af himlen.
- I 1066 anså man kometen for et dårligt varsel: Senere det år døde Harold Godvinson (Harold d. II) i Slaget ved Hastings. Kometen vises på Bayeux-tapetet, og i de bevarede fortegnelser angives, at den var fire gange så lysstærk som Venus.
- Ifølge beregninger passerede komet Halley så tæt som 0,03 ae (4,5 millioner kilometer) fra Jorden i 837.
- Det er muligt, at komet Halleys tilsynekomst i år 12 f.Kr. gav inspiration til stjernen over Betlehem. Den italienske maler og arkitekt Giotto kunne have set kometen i 1301, og hans afbildning af stjernen over Betlehem i krybbescenen i Arena-kapellet (en) er muligvis en af de tidligste afbildninger af Halleys komet.
- Historiske optegnelser viser, at kinesiske astronomer observerede kometen i 240 f.Kr. og muligvis så tidligt som 2467 f.Kr. Observationer af kometen efter 240 f.Kr. er beskrevet af kinesiske, japanske, babyloniske og islamiske astronomer.
Nyere historie
[redigér | rediger kildetekst]
Solen • Venus • Jorden • Jupiter • 1P/Halley
Kometen vendte tilbage i 1835, 1910 og 1986.
Genkomsten i 1910 var bemærkelsesværdig af flere grunde. For første gang kunne der tages fotografier af fænomenet. Kometen passerede relativt tæt på Jorden, hvilket gjorde et stort indtryk. Især da Jorden på et tidspunkt passerede gennem kometens hale, som man vidste indeholdt giftige cyanidgasser. Gasserne var dog så tynde at det ingen effekt havde.
Passagen i 1986 var ikke nær så spektakulær som tidligere passager. Kometen passerede set fra Jorden på den modsatte side af Solen, og den store afstand medførte derfor en lav lysstyrke. Lysforureningen gjorde, at mange ikke fik set kometen. Til forskel fra tidligere blev der som nævnt ovenfor afsendt rumsonder til udforskning af kometen.
Komet Halley nåede det fjerneste punkt af sin bane den 9. december 2023. Den passerer perihel næste gang den 28. juli 2061, hvor den vil stå tættere på Jorden og med en størrelsesklasse på −0.3 være ca. 9 gange mere lysstærk end i 1986.
Datoer for genkomster
[redigér | rediger kildetekst]Komet Halley er eller har været nærmest Solen på følgende datoer. Den har tidligere været synlig med det blotte øje i et par måneder omkring klimaks.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- cometography.com
- seds.org
- Giotto Mission til Halleys komet Arkiveret 22. marts 2005 hos Wayback Machine
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |