Hamiltonoperatoren

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Hamiltonoperatoren er en kvantemekanisk operator H, der beskriver energien af et system og opfylder Schrödingerligningen , hvor E er energien. Hamiltonoperatoren er defineret ved , hvor ħ er den reducerede Planckkonstant , m er massen, Δ er Laplace-operatoren og V er potentialet.[1]

Ved at udnytte at impulsoperatoren er er -iħ∇, og at den kinetiske energi er , kan Hamiltonoperatoren omskrives som .

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Quantum Physics of Atoms, Molecules, Solids, Nuclei and Particles (2nd Edition), R. Resnick, R. Eisberg, John Wiley & Sons, 1985, ISBN 978-0-471-87373-0
Fysik Stub
Denne artikel om fysik er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.