Hansgeorg Lenz

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Hansgeorg Lenz (11. marts 1926 i Danzig30. juli 2011[1]) var en dansk musikanmelder først ved Dagens Nyheder, så ved Dagbladet Information 1955-1994 og senest ved DR.

Lenz kom til Danmark efter invitation af K.E. Løgstrup efter at have mistet næsten hele sin familie under anden verdenskrig. Han blev cand.mag. fra universitetet i Erlangen på en afhandling om Franz Kafka. Hans anmeldelser var omfangsrige, omdiskuterede og af nogle mere frygtede end respekterede. Lenz' anmeldelser af pladeindspilninger fyldte gerne en tætskrevet avisside. Ud over at demonstrere stor indsigt i europæisk musikliv var de ofte polemiske mod det danske kvalitetsniveau. Lenz var kendt for at sige sin mening, der var båret af journalistens tæft for en god historie forbundet med kontinentets rige kulturliv. Han leflede på ingen måde for det indspiste danske musikliv.

Han var også litteraturanmelder og skrev madopskrifter.

I en årrække anmeldte Lenz klassiske lp'er og cd'er i DR's Pladeforum og Søndagsklassikeren P2. Han og hustruen Inger Marie, der var organist i Store Heddinge Kirke, boede ved en 10 meter høj skrænt på Stevns nær Bøgeskoven Havn. I 2001 byttede de huset med en lejlighed bag Grundtvigskirken og én i Venedig, inden de flyttede til Kerteminde-egnen.

Et udvalg af Lenz' artikler Lykken er en ener er udgivet på Gyldendal. Hans bidrag fremhæves jævnligt i debatten om klassisk musik i DR som eksempel til efterfølgelse.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Per Dabelsteen (2011-08-06). Kompromisløs musikanmelder er død. Politiken. 
Danmark Stub
Denne biografi om en dansker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi