Haplorhini
| Haplorhini | |
|---|---|
 Dødningehovedabe (Saimiri sciureus) | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
| Orden | Primates (Primater) |
| Underorden | Haplorhini |
| Infraordener | |
| |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Haplorhini, også kaldet Haplorrhini, er den ene af to underordner inden for primaterne. Underordnen opdeles i de to grupper spøgelsesaber og aber (Simiiformes).
Etymologi[redigér | rediger kildetekst]
Det taksonomiske navn Haplorhini kommer af det oldgræske haploûs (ἁπλούς, "enkel, simpel") og rhinos (ῥινός, "næse"). Det sigter til manglen på rhinarium, et vådt og nøgent område omkring næseborene, hvilket findes hos mange pattedyr, inklusiv hos den anden underorden af primater Strepsirrhini (halvaber).[1]
Fællestræk[redigér | rediger kildetekst]
Arterne i underordnen Haplorhini har en række fællestræk, der adskiller dem fra halvaberne (Strepsirrhini), fra hvilke de udspaltede sig for cirka 63 millioner år siden. Arterne i Haplorhini har alle mistet evnen til at producere C-vitamin, mens halvaberne som de fleste andre pattedyr har bibeholdt evnen til selv at danne C-vitamin.[2] Overlæben hos arterne i Haplorhini har erstattet halvabernes rhinarium og er ikke direkte forbundet med næsen eller gummen, hvilket gør en stor mængde forskellige ansigtsudtryk mulige. Størrelsen af hjernen er større i forhold til kroppen end hos halvaberne, og den vigtigste sans er synssansen. De fleste arter er dagaktive, undtagelsen er spøgelsesaber og nataber.
Klassifikation[redigér | rediger kildetekst]
En oversigt over familierne for de nulevende arter og deres placering i ordenen primater:[3][4]
- ORDEN PRIMATES
- Underorden Strepsirrhini: halvaber
- Underorden Haplorhini: spøgelsesaber og aber
- Infraorden Tarsiiformes
- Familie Tarsiidae: spøgelsesaber
- Infraorden Simiiformes
- Parvorden Platyrrhini: vestaber
- Familie Callitrichidae: egernaber
- Familie Cebidae: kapucineraber og dødningehovedaber
- Familie Aotidae: nataber
- Familie Pitheciidae: springaber, sakiaber og uakarier
- Familie Atelidae: brølaber, edderkopaber og uldaber
- Parvorden Catarrhini: østaber
- Overfamilie Cercopithecoidea: hundeaber
- Familie Cercopithecidae
- Overfamilie Hominoidea: menneskeaber
- Familie Hylobatidae: gibboner
- Familie Hominidae: store menneskeaber
- Overfamilie Cercopithecoidea: hundeaber
- Parvorden Platyrrhini: vestaber
- Infraorden Tarsiiformes
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Ankel-Simons 2007, s. 394–395.
- ^ Pollock, J. I.; Mullin, R. J. (1987). "Vitamin C biosynthesis in prosimians: Evidence for the anthropoid affinity of Tarsius". American Journal of Physical Anthropology. 73 (1): 65-70. doi:10.1002/ajpa.1330730106. PMID 3113259.
- ^ Groves, C.P. (2005). Wilson, D.E.; Reeder, D.M., eds. Mammal Species of the World: A Taxonomic and Geographic Reference (3rd ed.). Baltimore: Johns Hopkins University Press. pp. 127–184. ISBN 0-801-88221-4.
- ^ Rylands AB and Mittermeier RA (2009). "The Diversity of the New World Primates (Platyrrhini)". I Garber PA, Estrada A, Bicca-Marques JC, Heymann EW, Strier KB (red.). South American Primates: Comparative Perspectives in the Study of Behavior, Ecology, and Conservation. Springer. ISBN 978-0-387-78704-6.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link)
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Ankel-Simons, F. (2007). Primate Anatomy (3rd udgave). Academic Press. ISBN 978-0-12-372576-9.
