Cebidae

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Cebidae ?
Kapucinerabe (Cebus capucinus)
Kapucinerabe (Cebus capucinus)
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Mammalia (Pattedyr)
Orden: Primates (Primater)
Underorden: Haplorrhini
Aber og spøgelsesaber
Infraorden: Simiiformes
Egentlige aber
Parvorden: Platyrrhini
Vestaber
Familie: Cebidae
Bonaparte, 1831

Cebidae er en af fem familier af vestaber. Den omfatter dødningehovedaber og kapucineraber. Familien omfattede tidligere også sakiaber, uakarier, springaber, edderkopaber, uldaber og brølaber, der til sammen blev kaldt sapajuer eller pelsaber.[1]

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Arterne i familien har en kropslængde på 25 til 55 centimeter med en lige så lang hale. Dødningehovedaber vejer mellem 700 og 1100 gram, mens kapucineraber vejer 2 til 4 kilogram. Pelsen er kort og tæt og oftest sort, brun eller grå, undertiden med kontrasterende farver. Kroppen er langstrakt og halen kan i et vist omfang anvendes som gribehale (hos dødningehovedaber dog kun hos unge dyr). Fingre og tæer er alle forsynet med negle.

Hovedet er rundt, snuden er kort og øjnene sidder tæt sammen. Tandformlen er som hos de fleste vestaber 2.1.3.32.1.3.3, i alt har de altså 36 tænder.

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Udbredelsesområdet strækker sig fra Mellemamerika (Honduras) over amazonbækkenet til det sydøstlige Brasilien. De lever i skove af meget forskellig karakter.

Levevis[redigér | redigér wikikode]

Brunhovedet kapucinerabe (Cebus apella)

Kapucineraber og dødningehovedaber er dagaktive dyr, der opholder sig i træerne. De er dygtige klatrere og bevæger sig mest på alle fire. De træffes af og til på jorden.

De lever i grupper på 8 til 100 dyr, der består af både hunner og hanner og deres fælles unger. Oftest findes et hierarki indenfor begge køn. Grupper af kapucineraber bliver anført af en dominant han, mens grupper af dødningehovedaber oftest domineres af hunner, der presser hannerne i baggrunden. Medlemmerne af en gruppe kommunikerer ved hjælp af talrige lyde.

De er altædende og ernærer sig af frø, blade og knopper, men også af insekter og andre smådyr, undertiden også små hvirveldyr og fugleæg.

Efter en drægtighedsperiode på 150 til 180 dage føder hunnen en enkelt unge. Fædrene deltager stort set ikke i opfostringen, hvad dog hyppigt de andre hunner i gruppen gør.

Klassifikation[redigér | redigér wikikode]

Hvidpandet kapucinerabe (Cebus albifrons)
Dødningehovedabe (Saimiri sciureus)

Tidligere blev vestaber opdelt i Callitrichidae og denne familie, Cebidae. Omkring 2005 blev silkeaber, tamariner og løveaber placeret i en underfamilie af Cebidae, mens de andre slægter fra Cebidae blev flyttet til egne familier: Aotidae, Pitheciidae og Atelidae.[2] Ifølge den nyeste inddeling af vestaberne er silkeaber, tamariner og løveaber igen i deres egen familie Callitrichidae, hvilket kun efterlader dødningehovedaber og kapucineraber i denne familie:[3]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Bengt Holst (2003), Politikens bog om pattedyr, side 107. Politikens Forlag. ISBN 87-567-6830-3.
  2. ^ Groves, C.P. (2005). Wilson, D.E.; Reeder, D.M., eds. Mammal Species of the World: A Taxonomic and Geographic Reference (3rd ed.). Baltimore: Johns Hopkins University Press. pp. 129–139. ISBN 0-8018-8221-4.
  3. ^ "The Diversity of the New World Primates (Platyrrhini)". South American Primates: Comparative Perspectives in the Study of Behavior, Ecology, and Conservation. Springer. 2009. ISBN 978-0-387-78704-6. 

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Thomas Geissmann: Vergleichende Primatologie. Springer-Verlag, Berlin u. a. 2003, ISBN 3-540-43645-6.
  • Ronald M. Nowak: Walker's Mammals of the World. 6th edition. Johns Hopkins University Press, Baltimore MD 1999, ISBN 0-8018-5789-9.