Henry Addington, 1. viscount Sidmouth

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Henry Addington, 1. viscount Sidmouth
John Singleton Copley - Henry Addington, First Viscount Sidmouth.jpg
Personlig information
Fødselsdato 30. maj 1757Rediger på Wikidata
Fødested CamdenRediger på Wikidata
Dødsdato 15. februar 1844 (86 år)Rediger på Wikidata
Dødssted White Lodge, Richmond ParkRediger på Wikidata
Statsborger Kongeriget StorbritannienRediger på Wikidata
Sprog EngelskRediger på Wikidata
Religion Den anglikanske kirkeRediger på Wikidata
Politik ToryRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Winchester College, Brasenose CollegeRediger på Wikidata
Medlem af Storbritanniens 1. parlament, Storbritanniens 2. parlament, Storbritanniens 15. parlamentRediger på Wikidata
Beskæftigelse PolitikerRediger på Wikidata
Arbejdssted LondonRediger på Wikidata
Underskrift Henry Addington, 1st Viscount Sidmouth Signature.svg
Eksterne henvisninger
Beskrevet i Dictionary of National Biography, Den store sovjetiske encyklopædi, Addington, Henry (1757-1844) (DNB00), Nordisk familjebokRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Henry Addington, viscount Sidmouth (30. maj 175715. februar 1844) var en engelsk statsmand.

Formand for Underhuset[redigér | redigér wikikode]

Addington var præstesøn og valgtes 1783 som Mr. Addington til Underhuset, sluttede sig ivrigt til sin barndomsven William Pitt den yngre og blev 1789 Husets formand. Han understøttede vel 1799 loven om Irlands union med Storbritannien, men var en afgjort modstander af katolikkernes ligestilling og blev derfor særlig yndet af Georg III.

Premierminister[redigér | redigér wikikode]

Efter Pitt’s afgang marts 1801 blev S. førsteminister og sluttede n. å. Freden i Amiens; men da krigen med Frankrig udbrød på ny 1803, viste han kun liden kraft i sine rustningsbestræbelser og blev derfor fortrængt i maj 1804.

Finansminister[redigér | redigér wikikode]

Henry Addington var også finansminister fra 1801 til 1804.

Formand for Geheimerådet[redigér | redigér wikikode]

Derimod blev han 1805 ophøjet til peer som viscount S. og var en kort tid Formand for Geheimeraadet under Pitt samt paa ny i Grenville’s ministerium febr. 1806—marts 1807.

Indenrigsminister[redigér | redigér wikikode]

Endelig blev han juni 1812 indenrigsminister, viste stor strenghed i udøvelsen af de politiske tvangslove, men opgav jan. 1821 indenrigsministeriet og trak sig juli 1824 helt tilbage, fordi han misbilligede Cannings godkendelse af de nyspanske staters uafhængighed.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

E. Pellew udgav 1847 hans Liv og Brevveksling (3 bind).


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.