Henry Percy, 4. jarl af Northumberland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Henry Percy
Coat of arms of Sir Henry Percy, 4th Earl of Northumberland, KG.png
Våbenskjold
Jarl af Northumberland
Embedsperiode
25. marts 1470 – 28. april 1489
Foregående John Neville
Efterfulgt af Henry Percy, 5. jarl af Northumberland
Personlige detaljer
Født 1449
Leconfield, Yorkshire, England
Død 28. april 1489 (40 år)
South Kilvington,[1] Yorkshire, England
Gravsted Beverley
Ægtefælle(r) Maud Herbert
Børn
Forældre Henry Percy, 3. jarl af Northumberland
Eleanor Poynings
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Henry Percy, 4. jarl af Northumberland KG (ca. 1449 – 28. april 1489) var en engelsk stormand under Rosekrigene. Efter at være blevet frataget sin fars titel, da han blev dræbt i kampen mod Huset York, lykkedes det ham senere at genvinde den. Han ledte bagtroppen for Richard 3.'s hær i Slaget ved Bosworth, men undlod at lade sine tropper kæmpe. Han blev kortvarigt holdt fængslet af Henrik 7., men fik senere sin stilling tilbage. Et par år senere blev han myrdet af borgere i York under et oprør mod Henrik 7.'s skatteopkrævning.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Percy var søn af Henry Percy, 3. jarl af Northumberland og hans hustru Eleanor Poynings, datter af Sir Richard Poynings (d. 10. juni 1429).[2]

Hans far var fætter til (blandt andre) Edvard 4. af England, Anne, hertuginde af Exeter, Edmund, jarl af Rutland, Elizabeth, hertuginde af Suffolk, Margrete af York, Georg, hertug af Clarence og Richard 3. af England. Percy var selv grandfætter til (blandt andre) Elizabeth af York, Edvard 5. af England, Richard, hertug af York, Arthur Plantagenet, 1. viscount Lisle, Margaret Pole, grevinde af Salisbury, Edvard, jarl af Warwick og Edvard af Middleham. Både Perkin Warbeck og Lambert Simnel hævdede at være en af hans grandfætre.

Tab og genoprettelse af titel[redigér | redigér wikikode]

Hans far var loyal over for Huset Lancaster. Hans hustru, Maud Herbert, havde faktisk været forlovet med Henrik af Richmond, som kom til at bestige tronen i 1485 som Henrik 7. Hans far blev dræbt i Slaget ved Towton den 29. marts 1461. Jarldømmet af Northumberland blev overtaget af den sejrende York-fraktion. Den unge Percy blev fængslet i Fleet Prison, London. Han blev senere overført til Tower of London i 1464.

I 1465 blev John Neville udnævnt til jarl af Northumberland i hans sted. Percy svor til sidst Edvard 4. sin troskab og blev løsladt i 1469. Han androg om at hans fædrenes titler og godser blev givet tilbage til ham. Han fik støtte af Edvard 4. selv. John Neville måtte afgive sin titel og blev i stedet udnævnt til markis af Montagu i 1470. Imidlertid blev genoprettelsen af titlen til Percy forsinket af parlamentet i England indtil 1473. Han blev slået til ridder af Hosebåndsordenen i 1474.

I de efterfølgende tolv år holdt Percy mange af de vigtige regeringsstillinger i Norengland, såsom Warden of the east and middle marches, som det havde været tradition i hans familie.

Bosworth-felttoget og eftervirkning[redigér | redigér wikikode]

Han ledte den York-hærens reserve under Slaget ved Bosworth Field den 22. august 1485. Percy sendte aldrig sine styrker i kamp. Hans inaktivitet spillede en vigtig rolle i Richard 3.'s nederlag og død. Historikere mistænker ham for forræderi til fordel for sejrherren Henrik 7. af England, skønt der er en alternativ teori om, at hans styrker, placeret bag kong Richards, slet ikke var i stand til at deltage i slaget, før Richard blev dræbt.

Percy blev arresteret sammen med Ralph Neville, 3. jarl af Westmorland og Thomas Howard, 2. hertug af Norfolk. Han blev formelt holdt fængslet i flere måneder, men svor troskab til den nye konge. Henrik 7. løsladte ham på betingelse af god opførsel. Percy fik lov til at beholde sine titler og landbesiddelser såvel som lov til at vende tilbage til sine gamle stillinger og blev faktisk sendt på diplomatiske missioner for kronen, noget der ikke ville have fundet sted, hvis Henrik 7. ikke havde haft implicit tillid til ham.[3]

Ægteskab og afkom[redigér | redigér wikikode]

På et tidspunkt mellem 1473 og 1476 giftede Percy sig med Maud Herbert (1448 - 27. juli 1485/1495), en datter af William Herbert, 1. jarl af Pembroke (1423–1469) og hans hustru Anne Devereaux. De fik otte børn:

Død[redigér | redigér wikikode]

I april 1489 gjorde Percy midlertidigt ophold på sine godser i Yorkshire. Henrik 7. havde for nylig allieret sig med Anne af Bretagne mod Karl 8. af Frankrig. Skatterne steg for at finansiere den militære handling. Sir John Egremont fra Yorkshire ledte et oprør i protest mod den høje beskatning. Percy blev angrebet af oprørerne, da han nærmede sig byen og dræbt den 28. april. Han blev begravet i Beverley Minster.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Oxford Dictionary of National Biography, accessed 3 Dec 2010.
  2. ^ Richardson III 2011, s. 395-6.
  3. ^ Tait, James. "Henry Percy, Fourth Earl of Northumberland (from the Dictionary of National Biography, 1895)". Luminarium. Macmillan & Co. (original); Luminarium (web). 
  4. ^ Flere tilfælde af den alternative stavning af "Alianore" i stedet for "Eleanor" er blevet registreret for Eleanor Percy gennem tiden. Søg efter Alianore: Burke, John. A General and Heraldic Dictionary of the Peerages of England, Ireland, and Scotland, Extinct, Dormant, and in Abeyance. London: H. Colburn and R. Bentley, 1831. (p. 490) googlebooks.com

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Richardson, Douglas (2011). Everingham, Kimball G., (red.). Magna Carta Ancestry: A Study in Colonial and Medieval Families. III (2. udgave). Salt Lake City. ISBN 144996639X. 

Yderligere læsning[redigér | redigér wikikode]

  • Rose, Alexander Kings in the North - The House of Percy in British History. Phoenix/Orion Books Ltd, 2002, ISBN 1-84212-485-4 (722 sider paperback)