Rosekrigene

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Rosekrigene varede fra 1455-1485. Det var en fejde mellem to grene af det engelske kongehus, der kort efter afslutningen af Hundredeårskrigen i 1455 udviklede sig til regulær krig.

Baggrunden var, at den regerende monark, kong Henrik 6. af slægten Lancaster, var en svag, uduelig, og i perioder sindssyg hersker.

Parlamentet forsøgte at udnytte kongens svaghed og indsatte Richard af York som protektor. Efter flere korte kampagner afbrudt af fredsperioder endte fejden med slaget ved Bosworth i 1485. Krigens navn skyldes, at de to grene af det regerende Plantagenet dynasti brugte henhv. en hvid rose (York) og en rød rose (Lancaster) som emblem. Det var hovedsageligt adelen, der kæmpede. Den almindelige befolkning deltog kun i begrænset omfang.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: