Hepatitis B
| Hepatitis B Klassifikation | |
|---|---|
 Hepatitis B-virus under et mikroskop | |
| Information | |
| Navn | Hepatitis B |
| Medicinsk fagområde |
infektionsmedicin  |
| Genetisk association |
GRIN2A, HLA-DPA1, HLA-DPB1, HLA-DQB2, UBE2L3 |
| SKS | DB15, DB16, DB17, DB18, DB19 |
| ICD-10 | B15, B16, B17, B18, B19 |
| ICD-9 | 573.3 |
| OMIM |
610424 |
| DiseasesDB |
5765 |
| MedlinePlus |
000279 |
| ICD-9-CM |
070.30 |
| Patientplus |
hepatitis-b-pro |
| MeSH |
D006509 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Hepatitis B er en smitsom sygdom forårsaget af hepatitis B-virusen (HBV), som påvirker leveren. Det kan forårsage både akutte og kroniske infektioner. Mange mennesker har ingen symptomer i den første tid efter en infektion. Nogle udvikler en hurtigt udviklende sygdom med opkast, Gulsot, træthed, mørk urin og mavesmerter.[1] Disse symptomer kan ofte vare et par uger, og sjældent har den oprindelige infektion resulteret i dødsfald.[1][2] Det kan tage 30 til 180 dage før symptomerne begynder.[1] I mennesker der bliver smittet i tiden omkring fødslen, udvikler 90% kronisk hepatitis B, mens mindre end 10% af de smittede, efter at de er fyldt fem gør det samme.[3] De fleste med kronisk sygdom har ingen symptomer, men skrumpelever og leverkræft kan udvikle sig over tid.[4] Disse komplikationer, resulterer i døden i 15 til 25% af patienter med kronisk sygdom.[1]
Smitteveje[redigér | rediger kildetekst]
Virusen overføres ved udsættelse for smitsomme blod eller kropsvæsker. Infektion omkring tidspunktet for fødslen eller fra kontakt med andre mennesker i barndommen, er den mest almindelige metode at få hepatitis B i områder, hvor sygdommen er almindelig. I områder, hvor sygdommen er sjælden er intravenøs stofbrug og seksuel samleje de mest hyppige årsager til infektion.[1] Andre risikofaktorer omfatter: arbejde i sundhedssektoren, blodtransfusioner, dialyse, folk der lever med en inficeret person, rejse til lande hvor infektionen er udbredt, og folk der bor på institution.[1][3] Tatovering og akupunktur førte til et betydeligt antal tilfælde i 1980'erne, men det er blevet mindre almindeligt med forbedret sterilitet.[5] Hepatitits B-virusen kan spredes ved at holde hænder, dele bestik, kysse, kramme, hoste, nysen, eller amme.[3] Infektionen kan diagnosticeres fra 30 til 60 dage efter eksponering. Diagnosen er typisk gjort ved at teste blod for virusen og antistoffer mod virus.[1] Det er et af fem kendt hepatitis vira: A, B, C, D, og E.
Bekæmpelse[redigér | rediger kildetekst]
Infektionen har været forebygget ved vaccination siden 1982.[6][1] Vaccination anbefales af verdenssundhedsorganisationen i den første dag af nyfødtes liv, hvis det er muligt. To eller tre doser, er nødvendige på et senere tidspunkt for fuld effekt. Denne vaccine virker i 95% af tilfældene.[1] Cirka 180 lande giver vaccinen som en del af deres nationale vaccinationsprogram i 2006.[7] Det anbefales også, at alt blod bliver testet for hepatitis B før transfusion og kondomer bruges til at forebygge infektion. Under den indledende infektion er plejen baseret på symptomerne. I dem der udvikler kronisk sygdom kan antiviral medicin såsom tenofovir eller interferon være nyttige, men denne medicin kan være dyr. Levertransplantation kan undertiden være nødvendig i tilfælde af skrumpelever.[1]
Omkring en tredjedel af verdens befolkning har været inficeret på et tidspunkt i deres liv, herunder 240 millioner til 350 millioner der har kroniske infektioner.[8][1] Over 750.000 mennesker dør af hepatitis B hvert år.[1] Sygdommen er i dag udbredt i Øst-Asien og Afrika syd for Sahara, hvor mellem 5 og 10% af den voksne befolkning har kronisk Hepatitis B. Antallet af syge i Europa og Nordamerika er mindre end 1%.[1] Hepatitis B var oprindeligt kendt som "serum-hepatitis".[9] Der foregår forsøg der prøver at skabe fødevarer der indeholder HBV-vaccine.[10] Sygdommen kan også påvirke andre store aber på samme måde.[11]
References[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b c d e f g h i j k l m "Hepatitis B Fact sheet N°204". who.int. juli 2014. Hentet 4. november 2014.
- ^ Raphael Rubin; David S. Strayer (2008). Rubin's Pathology : clinicopathologic foundations of medicine ; [includes access to online text, cases, images, and audio review questions!] (5 udgave). Philadelphia [u.a.]: Wolters Kluwer/Lippincott Williams & Wilkins. s. 638. ISBN 9780781795166.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ^ a b c "Hepatitis B FAQs for the Public — Transmission". U.S. Centers for Disease Control and Prevention (CDC). Hentet 2011-11-29.
- ^ Chang MH (juni 2007). "Hepatitis B virus infection". Semin Fetal Neonatal Med. 12 (3): 160-167. doi:10.1016/j.siny.2007.01.013. PMID 17336170.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter (link) - ^ Thomas HC (2013). Viral Hepatitis (4 udgave). Hoboken: Wiley. s. 83. ISBN 9781118637302.
- ^ Pungpapong S, Kim WR, Poterucha JJ (2007). "Natural History of Hepatitis B Virus Infection: an Update for Clinicians". Mayo Clinic Proceedings. 82 (8): 967-975. doi:10.4065/82.8.967. PMID 17673066.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter (link) - ^ Williams R (2006). "Global challenges in liver disease". Hepatology (Baltimore, Md.). 44 (3): 521-526. doi:10.1002/hep.21347. PMID 16941687.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter (link) - ^ Schilsky ML (2013). "Hepatitis B "360"". Transplantation Proceedings. 45 (3): 982-985. doi:10.1016/j.transproceed.2013.02.099. PMID 23622604.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter (link) - ^ Barker LF, Shulman NR, Murray R, Hirschman RJ, Ratner F, Diefenbach WC, Geller HM (1996). "Transmission of serum hepatitis. 1970". Journal of the American Medical Association. 276 (10): 841-844. doi:10.1001/jama.276.10.841. PMID 8769597.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter (link) - ^ Thomas, Bruce (2002). Production of Therapeutic Proteins in Plants. s. 4. ISBN 9781601072542. Hentet 25. november 2014.
- ^ Plotkin, [edited by] Stanley A.; Orenstein,, Walter A.; Offit, Paul A. (2013). Vaccines (6 udgave). [Edinburgh]: Elsevier/Saunders. s. 208. ISBN 9781455700905.
{{cite book}}:|first1=har et generisk navn (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Ekstra punktum (link)