Hepatitis C
Hepatitis C er en smitsom sygdom forårsaget af hepatitis C-virus (HCV), der primært påvirker leveren.[1][2]
Tidligt i infektionsforløbet har smittede ofte milde, eller ingen symptomer. Lejlighedsvis har de feber, mørk urin, mavesmerter, og gul farvet hud. Virusen lever videre i leveren i omkring 75% til 85% af alle der bliver inficeret. Tidligt i forløbet har kronisk infektion typisk ingen symptomer. Med tiden, over mange år, kan det ofte føre til leversygdom og i nogle tilfælde levercirrose (skrumpelever).[3] Nogle patienter med skrumpelever udvikler komplikationer såsom leversvigt, leverkræft, eller esophageal og gastriske varicer.[4] Da nogle infektioner udvikler sig til leverkræft, benævnes hepatitis C virus også som en oncovirus.
Der er ingen vaccine mod hepatitis C.[3] Forbyggende aktiviteter omfatter skadebegrænsende indsats for mennesker, der bruger intravenøs medicin, og ved at teste donorblod.[5] Kronisk infektion kan helbredes i omkring 90% af tiden så længe patienten bliver behandlet med medicin såsom sofosbuvir og simeprevir.[3][5] Tidligere blev hepatitis C behandlet med en kombination af pegyleret interferon og ribavirin, som virkede i omkring 50%, og havde større bivirkninger. Adgang til de nyere behandlinger kan være dyrt.[5] Dem, der udvikler skrumpelever eller leverkræft kan muligvis få brug for en levertransplantation. Hepatitis C er den hyppigste årsag til levertransplantation, selv om virus normalt opstår igen efter transplantation.[6]
Amerikanerne Harvey J. Alter, Charles M. Rice og briten Michael Houghton fik Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 2020 for opdagelsen af Hepatitis C virus.[7][8]
Forekomst[redigér | rediger kildetekst]
I Danmark regner man med at ca 10.000 lever med hepatitis C (2021), men men næsten halvdelen ved ikke selv, at de er smittet (se dansk selskab for infektionsmedicin). Flere tusinde er blevet helbredt de foregående ca 3 år. Det anslås at omkring 130–200 millioner mennesker på verdensplan er inficeret med hepatitis C.[9][10][5] Virusen forekommer hyppigst i Afrika og Central-og Østasien.[5] Omkring 343.000 dødsfald tilskrives leverkræft og 358.000 dødsfald på grund af skrumpelever forårsaget af hepatitis C blev registeret i 2013 .[11] Eksistensen af hepatitis C – oprindeligt identificerbare kun som en type af non-A, non-B hepatitis – blev foreslået i 1970'erne og dokumenteret i 1989.[12] Hepatitis C kan kun smitte mennesker og chimpanser.[13]
Spredning[redigér | rediger kildetekst]
HCV spredes primært ved blod til blod kontakt, der er forbundet med intravenøs stofbrug, dårligt steriliseret medicinsk udstyr, nålestiksskader i sundhedsvæsenet, og blodtransfusion.[3][14] Screening af blod reducerer risikoen fra en transfusion til mindre end én per to millioner.[3] Virusen kan også sprede sig fra en smittet mor til hendes barn under fødslen.[3] Hepatitis C spredes ikke ved normal kontakt.[5] Det er en af fem kendte hepatitis vira: A, B, C, D, og E.[15] Diagnosen stilles via en blodtest for at konstatere enten antistoffer til virusen eller dets RNA. Testen anbefales for alle mennesker, der er i risikogrupperne.[3]
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Hepatitis C. Statens Seruminstitut
- ^ Forskers fund har bidraget til diagnose og behandling af dødeligt virus. Ugeskrift for Læger 2023
- ^ a b c d e f g "Hepatitis C FAQs for Health Professionals". CDC. 8. januar 2016. Hentet 4. februar 2016.
- ^ Ryan KJ, Ray CG (editors), red. (2004). Sherris Medical Microbiology (4th udgave). McGraw Hill. s. 551-2. ISBN 0838585299.
{{cite book}}:|editor=har et generisk navn (hjælp) - ^ a b c d e f "Hepatitis C Fact sheet N°164". WHO. juli 2015. Hentet 4. februar 2016.
- ^ Rosen, HR (2011-06-23). "Clinical practice. Chronic hepatitis C infection". The New England Journal of Medicine. 364 (25): 2429-38. doi:10.1056/NEJMcp1006613. PMID 21696309.
- ^ Tre forskere opdagede et virus, der kan give skrumpelever og kræft: Nu får de Nobelprisen i Medicin. DR/dk 2020
- ^ The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2020, nobelprize.org, hentet 5. oktober 2020
- ^ Gravitz L. (2011). "A smouldering public-health crisis". Nature. 474 (7350): S2-4. doi:10.1038/474S2a. PMID 21666731.
- ^ Mohd Hanafiah, K; Groeger, J; Flaxman, AD; Wiersma, ST (april 2013). "Global epidemiology of hepatitis C virus infection: new estimates of age-specific antibody to HCV seroprevalence". Hepatology (Baltimore, Md.). 57 (4): 1333-42. doi:10.1002/hep.26141. PMID 23172780.
- ^ GBD 2013 Mortality and Causes of Death, Collaborators (17. december 2014). "Global, regional, and national age-sex specific all-cause and cause-specific mortality for 240 causes of death, 1990–2013: a systematic analysis for the Global Burden of Disease Study 2013". Lancet. 385 (9963): 117-71. doi:10.1016/S0140-6736(14)61682-2. PMC 4340604. PMID 25530442.
{{cite journal}}:|first1=har et generisk navn (hjælp) - ^ Houghton M (november 2009). "The long and winding road leading to the identification of the hepatitis C virus". Journal of Hepatology. 51 (5): 939-48. doi:10.1016/j.jhep.2009.08.004. PMID 19781804.
- ^ Shors, Teri (2011-11-08). Understanding viruses (2nd udgave). Burlington, MA: Jones & Bartlett Learning. s. 535. ISBN 9780763785536.
- ^ Maheshwari, A; Thuluvath, PJ (februar 2010). "Management of acute hepatitis C". Clinics in liver disease. 14 (1): 169-76, x. doi:10.1016/j.cld.2009.11.007. PMID 20123448.
- ^ "Viral Hepatitis: A through E and Beyond". National Institute of Diabetes and Digestive and Kidney Diseases. april 2012. Arkiveret fra originalen 2. februar 2016. Hentet 4. februar 2016.
|