Hercegovinaopstanden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Hercegovinere under et baghold, 1875.

Hercegovinaopstanden (serbisk: Херцеговачки устанак) var et oprør blandt den kristne serbiske befolkning mod Det Osmanniske Rige, først og fremmest i Hercegovina, der senere spredte sig til Bosnien og Raška. Opstanden brød ud i sommeren 1875 og fortsatte i nogle regioner frem til begyndelsen af 1878. Oprøret blev efterfulgt at oprør i Bulgarien og faldt sammen med de serbiske-tyrkiske krige i 1876–1878 og var en del af Balkankrisen.[1]

Opstanden var et resultat af bl.a. utilfredshed med pålægglsen af nye skatter på den kristne befolkning, som Det Osmanniske Rige pålagde som følge af Osmannerrigets vanskelige økonomiske situation.[2] De lokale bosniske muslimske guvernører (bey) pålagde de kristne bønder store skatter[2] og da høsten slog fejl i 1874 opstod oprøret bl.a. som følge af den spirende panslavisme.[2]

Oprørerne blev hjulpet med våben og frivillige af Montenegro og Serbien, hvis regeringer senere erklærede krig mod Osmannertiget den 18. juni 1876, hvilket igen ledte til Den russisk-tyrkiske krig (1877-78) og Balkankrisen. Som resultat af opstanden og de følgende krige afholder en kongres mellem stormagterne i Berlin i 1878 (Berlinerkongressen), der gav Montenegro og Serbien uafhængighed og større territorium, mens Østrig-Ungarn okkuperede Bosnien og Hercegovina for en periode på 30 år, selv om området de jure blev anerkendt som osmannisk territorium. Østrig-Ungarn annekterede Bosnien og Hercegovina i 1908.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Ćirković 2004, s. 221-226.
  2. ^ a b c Reid 2000, s. 309.

Litteratur og kilder[redigér | rediger kildetekst]


HistorieSpire
Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.