Hercegovina

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Tilnærmede grænser mellem Bosnien (i lyse farver) og Hercegovina (i mørke farver)

Hercegovina (kyrillisk Херцеговина) er en historisk og geografisk region i De dinariske Alper og den sydlige del af landet Bosnien-Hercegovina. Hercegovinas areal er ca. 10.000 km² og udgør omkring 20% af hele landet. Der er ingen klare grænser mellem Hercegovina og Bosnien.

Navnet Hercegovina betyder "Herzogs ejendom" og refererer til en hersker fra middelalderen, Stefan Vukčić Kosača, Herzog af Skt. Sava, den første serbiske ærkebiskop. Som et led i forberedelsene til at indlemme Bosnien i Østrig-Ungarn blev der udført en "del og hersk"-politik overfor det stærkt svækkede osmanniske styre. Navnet Hercegovina, den sydlige region i Bosnien, blev en del af landets navn ved skiftet fra "Bosnien" til "Bosnien-Hercegovina" i 1853. Østrig-Ungarn lod serbiske og kroatiske missionærer komme ind i Bosnien for at vække indbyggernes nationalfølelse. Som følge af disse hegemonistiske handlinger, der var styret fra Wien og støttet af europæiske magter, blev de fleste ortodokse og katolske bosniakker systematisk omvendt til "bosniske serbere" og "bosniske kroater". Dette var en del af Storbritanniens taktik for at tvinge muslimerne i Bosnien til at blive kristne og for at homogenisere Balkan som led i forsvaret mod et mægtigt Rusland.

En folketælling fra 1991 registrerede 437.095 indbyggere i Hercegovina. Den etniske sammensætning var 47,2% kroater 25,8% bosniakker, 21,3% serbere, 4,2% jugoslavere og 1,4% andre.

Terrænet i Hercegovina er i høj grad kuperet og karstpræget, bortset fra den centrale dal, som floden Neretva løber gennem. Den største by er Mostar midt i regionen. Andre store byer er Stolac, Trebinje, Siroki Brijeg, Konjic og Čapljina.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Tidligt i middelalderen blev det, der i dag er Bosnien-Hercegovina, inddelt i små, mere eller mindre, uafhængige områder. Hercegovina var delt i Zahumlje og Travunija. De vestligste dele af Hercegovina hørte til kongeriget Kroatien.

Efter 1320'erne blev alle disse områder en del af kongeriget Bosnien. I et dokument sendt til Frederik 3. af Sachsen den 20. januar 1448 kalder den bosniske hertug Stefan Vukčić Kosača sig selv for hertug af St. Sava, herre over Hum og Primorje, storhertug i det bosniske kongerige, og landet han kontrollerede, blev derfor kaldt "Herzogs land" eller "Hercegovina".

I 1482 blev Herzog overmandet af osmanniske styrker anført af hans egen søn Ahmed Hercegović, som var muslim. I Det Osmanniske Rige blev Hercegovina en provins (sanjak) i staten (pashaluk) Bosnien. Navnet på landet blev ændret til Bosnien-Hercegovina i 1853 som et led i landets indlemmelse i Østrig-Ungarn. I 1878 blev Hercegovina okkuperet af Østrig-Ungarn. Både bosniaker og serbere følte sig stærkt krænket og stod sammen mod indtrængerne i mindre kampe, som sluttede i 1882.

Hercegovina i dag[redigér | redigér wikikode]

Forår i Hercegovina

De vestlige dele af regionen er stort set beboet af kroater, mens serberne mest holder til i øst. I den centrale Neretvadal er der mange bosniaker, der bor i byerne Mostar, Konjic og Stolac. Indbyggerne i Hercegovina var etnisk opblandede før Jugoslavien-krigene og Anden verdenskrig. Begge disse krige medførte etnisk udrensning i stor skala.

Floden Neretva dominerer i Hercegovina og løber blandt andet gennem byen Mostar og deler byen i to. Den kendte bro Stari Most krydser floden i byen. Floden løber også gennem byen Capljina og ind i Kroatien, før den munder ud i Adriaterhavet. Mostar er den eneste by i regionen med mere end 100.000 indbyggere. Der er ingen storbyer i Hercegovina, som man har det i Bosnien, men de er alligevel historiske og kendte.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]