Hertug af Kent

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Coat of Arms of Edward, Duke of Kent.svg

Hertug af Kent er en britisk titel, der blev oprettet i 1710. Siden 1799 er titlen blevet tildelt prinser i det britiske kongehus. Titlen er knyttet til grevskabet Kent i det sydøstlige England.

Oprindelse[redigér | redigér wikikode]

I den angelsaksiske tid var Kent et kongedømme. I perioden 1020-1900 tilhørte titlen Jarl af Kent forskellige slægter.

I 1465 blev Edmund Grey den første jarl fra slægten Grey. Henry Grey blev den tolvte og sidste jarl fra denne slægt. Han blev jarl i 1702, markis i 1706 og Hertug af Kent i 1710.

Den sidste jarl var Alfred, titulær Hertug af Edinburgh fra 1866. I 1893-1900 var han regerende hertug af Sachsen-Coburg og Gotha. Han var den næstældste søn af Victoria af Storbritannien og dattersøn af Edward Augustus (hertug af Kent og Strathearn). Han blev Jarl af Kent i 1866.

Hertuger af Kent[redigér | redigér wikikode]