Hiroshi Teshigahara
| Hiroshi Teshigahara | |
|---|---|
 Hiroshi Teshigahara (til venstre) sammen med skuespilleren Toshiko Kobayashi, 1956. | |
| Personlig information | |
| Født |
28. januar 1927  Tokyo, Japan |
| Død |
14. april 2001 (74 år) Tokyo, Japan |
| Dødsårsag |
Leukæmi |
| Nationalitet |
Japan |
| Uddannelsessted |
Kunstakademiet i Tokyo |
| Beskæftigelse |
Kunstmaler, billedhugger, filminstruktør, manuskriptforfatter, pottemager, instruktør, forfatter, arkitekt |
| Nomineringer og priser | |
| Nomineringer |
Oscar for bedste instruktør (1966) |
| Udmærkelser |
Medalje med lilla bånd (1992) Kommandør for Kunst- og Litteratur (15. februar 1996) Juryens prisen (1964) Blå sløjfe prisen for bedste instruktør (1965) Mainichi Filmprisen for bedste instruktør |
| Eksterne henvisninger | |
|
Hiroshi Teshigaharas hjemmeside | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. | |
Hiroshi Teshigahara (勅使河原 宏, født 28. januar 1927 i Tokyo, død 14. april 2001 smst.) var en japan filminstruktør, der er bedst kendt for Kvinden i sandet fra 1964. Han er blevet betegnet som "en af de mest roste japanske filminstruktører gennem tiden",[1] og han var den første asiatiske instruktør, der blev nomineret til en Oscar for bedste instruktør (1964 for Kvinden i sandet).[2]
Ud over at være filminstruktør praktiserede han også andre kunstformer, heriblandt kalligrafi, malerkunst, operadirektion og ikebana.[3]
Karriere[redigér | rediger kildetekst]
Teshigahara var søn af Sōfū Teshigahara, grundlægger af en skole inden for ikebana. Efter at have taget sin eksamen fra det nationale universitet for kunst i 1950 begyndte han at arbejde med dokumentarfilm. Hans første spillefilm, Pitfall, havde premiere i 1962 og blev lavet i samarbejde med forfatteren Kōbō Abe og musikeren Toru Takemitsu, som blev faste samarbejdspartnere op gennem 1960'erne.[4] Samtidig med filmkarrieren dyrkede han også ikebana og pottemagerkunst på professionelt niveau.
I 1965 blev Kvinden i sandet nomineret til en Oscar for bedste fremmedsprogede film og vandt specialprisen ved filmfestivalen i Cannes. I 1972 lavede han filmen Summer Soldiers om en amerikansk soldat, der var udstationeret i Japan, men deserterede for at undgå at blive sendt til Vietnam, og derved satte han spørgsmålstegn ved USA's involvering i krigen i dette land. Filmen blev ikke nogen succes, og Teshigahara koncentrerede sig derpå om sine andre kunstneriske former. I 1980 overtog han efter sin fars død ledelsen af den ikebana-skole, hans far havde oprettet, men han slap ikke helt filmmediet og lavede blandt andet en dokumentarfilm om den catalanske arkitekt, Antoni Gaudí. Han instruerede yderligere et par film.[3]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Three Films by Hiroshi Teshigahara, criterion.com, hentet 15. maj 2024
- ^ Hiroshi Teshigahara - Trivia, imdb.com, hentet 15. maj 2024
- ^ a b Bergan, Ronald (26. april 2001), "Obituary - Hiroshi Teshigahara", The Guardian, hentet 15. maj 2024
- ^ Lie, Lena Pek Hung (19. februar 2019), How Tōru Takemitsu and Hiroshi Teshigahara Explored Japan’s Postwar Psyche, redbullmusicacademy.com, hentet 15. maj 2024
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Hiroshi Teshigahara på Internet Movie Database (engelsk)
- Hiroshi Teshigahara på Filmdatabasen
- Hiroshi Teshigahara på Scope
- Hiroshi Teshigahara på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Hiroshi Teshigahara på AlloCiné (fransk)
- Hiroshi Teshigahara på AllMovie (engelsk)
- Hiroshi Teshigahara på The Movie Database (engelsk)
