Hjælp:Arkivering

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hjælp:ForsideHjælp:Forside
Hjælp:Forside
Hjælp:Forside
Arkivering

Det er god skik periodisk at arkivere gamle diskussioner på en diskussionsside når siden bliver for lang. Store diskussionssider kan være svære at navigere på, indeholde forældede diskussioner eller blive en belastning for brugere med langsomme internetforbindelser eller langsomme computere. På den anden side kan der være omstændigheder, der gør, at det er brugbart at holde gamle indlæg synlige på diskussionssiderne, så nytilkomne brugere kan se hvilke ting, der allerede har været diskuteret og undgå gentagelser.

Normale artikler arkiveres ikke, da tidligere versioner kan ses i historik-tabben; traditionen med arkivering er speciel for diskussionssider og opslagstavler, der ofte vokser sig store. Arkivering af ens egen brugerdiskussionsside er valgfri, men egentlig sletning er ikke tilladt, da tidligere diskussioner skal kunne ses.

Det er normalt ikke nødvendigt at diskutere hvornår der skal arkiveres. På normale diskussionssider kan en hvilken som helst bruger derfor arkivere, når vedkommende skønner at siden er ved at blive for lang, idet den optimale længde dog kan variere fra side til side. Er den tilhørende emneside semi- eller skrivebeskyttet er det dog kun administratorerne, der må arkivere, da diskussionerne kan være følelsesladede, og diskussionsdeltagerne derfor næppe de rette til at vurdere behovet. På brugerdiskussionssider er det de pågældende brugeres eget ansvar at arkivere. I alle tilfælde gælder dog, at det forventes, at arkivering tidligst sker en uge efter seneste indlæg i en given diskussion, på Wikipedia:Sletningsforslag dog tre dage. Dette er for at andre kan nå at se og eventuelt deltage i diskussionen samt for at sikre, at enkelte brugere ikke gemmer indlæg væk, som de ikke bryder sig om. Diskussioner skal desuden arkiveres samlet for at bevare kontekst og undgå forvirring ved overklippede diskussioner.

Der er to metoder, hvormed man kan arkivere en diskussionsside: kopiere og sætte ind, eller at flytte siden. At kopiere og sætte ind, hvilket beholder historikken et enkelt sted, er generelt foretrukket. Uanset metoden bør man efterlade igangværende diskussioner på den eksisterende side. Det er god skik at sætte datoer og et kort sammendrag af diskussionerne på et arkiv.

Arkivering med undersider[redigér | rediger kildetekst]

At bruge en underside til arkivering er den mest populære måde at arkivere på. Der er to alternative metoder der kan bruges til at lave en underside: at kopiere og sætte ind eller at flytte. Uanset hvilken metode, du bruger, bør du generelt holde dig til én af dem, da en blanding kan føre til forvirring.

Arkivsider bør navngives som følger: Tag navnet på diskussionssiden og tilføj "/Arkiv #", hvor # er arkivets nummer. Læg mærke til at ordet Arkiv er med stort A, at der er mellemrum før numrene, og at der ikke sættes 0 foran enkeltcifrede tal.

For eksempel:

Husk at bruge det rigtige navnerum – den del før kolonnet (:) – når du arkiverer din egen brugerdiskussion. Den skal her starte med "Brugerdiskussion:, ikke "Diskussion:".

To måder at arkivere på[redigér | rediger kildetekst]

En sådan arkivering kan foregå på to måder:

  1. Manuel arkivering
  2. Automatisk arkivering

Manuel arkivering[redigér | rediger kildetekst]

Man indleder med at oprette en ny side til arkivet:

  • På denne side anbringer man en skabelon ved at skrive således: {{arkiv}}
Skabelonen kan ses her Skabelon:Arkiv og vil altså befinde sig øverst på denne arkivside som et skilt der fortæller hvad det drejer sig om.
  • Der indsættes nu et link på den almindelige side for brugerdiskussion, så det er muligt at klikke sig hen til arkivet. For eksempel således eller lignende:
[[Brugerdiskussion:Bruger_xyz/Arkiv|Link til mit arkiv]]
Det skulle gerne se sådan ud:
Link til mit arkiv
  • Til sidst bruger man kopier og indsæt (copy&paste) til at flytte tekst over i arkivet.

Eksempel på brugere der har manuel arkivering[redigér | rediger kildetekst]

Automatisk arkivering[redigér | rediger kildetekst]

  • Pr. 4. maj 2007: Se Bruger:Kaare for genoptagelsen af den automatiske arkivering efter en lille pause:
Min robot KaareBot har pr. 4. maj 2007 overtaget den automatiske diskussionsarkivering fra den ophørte WeggeBot

Brug af Skabelon:Autoarkiv på brugerdiskussionssiden med {{Autoarkiv}} kunne gøres efter dette forlæg:

 {{Autoarkiv
 | archiveage = 3: weeks 
 | archivesize = bysize: 32 
 | archiveprefix = Arkiv 
 | lastarchive = 23. Feb 2007 11:06 }}

og se således ud:

Denne diskussionsside bliver automatisk arkiveret af Dawikibot. Se mere på Skabelon:Autoarkiv.
Seneste opdatering: 23. Feb 2007 11:06

Se udførligere vejledning på Skabelon:Autoarkiv

Eksempel på brugere der har automatisk arkivering[redigér | rediger kildetekst]