Hjælp:Valg af billedlicens

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Wikipedia-logo-question.pngDenne side er en hjælpeside på den danske Wikipedia.
Siden indeholder basal eller avanceret information om dansk Wikipedia og eventuelt teknisk vejledning. Se oversigten over alle hjælpesider under Hjælp.
Beslutningstræ

Når du uploader et billede, som du selv har taget, til et Wikimedia-projekt (helst Wikimedia Commons) er det vigtigt du tager stilling til hvilken licens du vil udgive under. Som udgangspunkt har du ophavsret - men på Wikipedia må du give nogle af dine rettigheder fra dig til Wikipedias brugere, for at Wikipedia kan vedblive at være et "frit" værk.

Bemærk også et par undtagelser:

  • Hvis billedet viser en levende person, kræver det personens tilladelse at gengive det på Wikipedia.
  • Hvis billedets hovedmotiv er en ting med værkshøjde (malerier, statuer, plakater, film, cd-covers etc.), kræver det dennes ophavsretsejers tilladelse, hvis ophavsretten ikke er udløbet.
  • Billedet må ikke omgå ophavsretsreglerne. F.eks. må man ikke tage et billede af en bygning med et ufrit logo, og så bortskære alt andet end logoet.

Reglerne på Wikipedia er som udgangspunkt: Alt materiale skal kunne bruges og redigeres frit af alle - også til kommercielle og uvedkommende formål, så længe ophavsmanden (dvs. du) krediteres. Der er flere forskellige licenser, med hver deres grader af frihed til brugerne af dit værk.

Hvis ophavsmanden er en anden, skal ophavsretten være udløbet både i oprindelseslandet og i USA, hvor Wikimedia er hjemmehørende. Er ophavsretten stadig gældende, skal der alt efter det relevante tilfælde indhentes tilladelse til fri brug hos enten ophavsmanden, dennes arvinger eller hvem retten måtte være overdraget til. Bemærk desuden at der gælder særlige regler for logoer og varemærker.

Herunder kan du via forskellige spørgsmål afgøre hvilken licens, der vil passe dig og dit materiale bedst:

Licenser[redigér | redigér wikikode]

Hvis du ønsker at lægge et billede eller andet materiale på dansk Wikipedia skal du angive en kilde, en ophavsmand og en licens. "Licens" kan oversættes med en tilladelse. Denne tilladelse skal omfatte uindskrænket kopiering og redigering, samt kommerciel brug.

Nedenfor kan du se de licenstyper, der findes på dansk Wikipedia. En komplet liste over licensskabeloner på dansk Wikipedia findes på skabelonoversigten. Desuden findes der på Commons:Copyright tags en større oversigt over tilladte licenser.

Forklaring til tabellen[redigér | redigér wikikode]
  • Den anden søjle angiver, om kommerciel brug tillades.
  • Den tredje søjle angiver, om rettighedshaveren skal krediteres.
  • Den fjerde søjler angiver, om "afledte værker" (dvs. redigering) tillades.
  • Den femte søjle angiver, om "afledte værker" skal være under samme licens.

Accepterede licenser[redigér | redigér wikikode]

Licensnavn Kommerciel brug? Kreditering? Afledte værker? Samme licens? Bemærkning
{{Cc-by-3.0}} (samt de tidligere {{Cc-by}}, {{Cc-by-2.0}} og {{Cc-by-2.5}}) Ja Ja Ja Nej Læs seneste licensbetingelser
{{Cc-by-sa-3.0}} (samt de tidligere {{Cc-by-sa-2.0}} og {{Cc-by-sa-2.5}}) Ja Ja Ja Ja Læs seneste licensbetingelser - vælg denne hvis du ikke selv har taget billedet men har fået overdraget licensen på anden vis. Husk at dokumentere rettigheden.
{{Cc-by-sa-3.0-self}} (samt de tidligere {{Cc-by-sa-2.0-self}} og {{Cc-by-sa-2.5-self}}) Ja Ja Ja Ja Læs seneste licensbetingelser - vælg denne hvis du selv har taget billedet
{{NoRightsReserved}} Ja Nej Ja Nej
{{Kreditering}} Ja Ja Ja Nej
{{PD-old}} Ja Nej Ja Nej Ophavsmanden døde for over 70 år siden - husk at oplyse ophavsmand og dødsår og så vidt muligt kilde/henvisning
{{PD-Denmark50}} Ja Nej Ja Nej Fotografi uden værkshøjde taget for over 50 år siden
{{Cc-zero}} (erstatter {{PD-self}}) Ja Nej Ja Nej Skaberen giver "værket" fri
{{PD-uegnet}} Ja Nej Ja Nej Uden "værkshøjde"

Licenser beregnet for andet end billeder[redigér | redigér wikikode]

Licensnavn Kommerciel brug? Kreditering? Afledte værker? Samme licens? Bemærkning
{{GFDL}} Ja Ja Ja Ja Bruges primært til dokumenter og er besværlig til billeder – vælg denne hvis du ikke selv er ophavsmanden men har fået overdraget licensen på anden vis. Husk at dokumentere rettigheden.
{{GFDL-self}} Ja Ja Ja Ja Bruges primært til dokumenter og er besværlig til billeder - vælg denne hvis du selv er ophavsmanden
{{GPL}} Ja Ja Ja Ja Bruges primært til fri software

Licenser der ikke accepteres[redigér | redigér wikikode]

Licensnavn Kommerciel brug? Kreditering? Afledte værker? Samme licens? Bemærkning
Cc-by-nc Nej Ja Ja Nej Ingen kommerciel brug
Cc-by-nd Ja Ja Nej Nej Må ikke ændres
Cc-by-nc-nd Nej Ja Nej N/A Ingen kommerciel brug og må ikke ændres
Fair use Nej Ja Nej N/A Ingen kommerciel brug og må ikke ændres; juridisk uklar

Andres ophavsret[redigér | redigér wikikode]

Procedure for stillingtagen ved billeder af værker.

Selvom du som fotograf har ophavsret til dine billeder, er det ikke altid ensbetydende med, at du også har det til motivet. Mange ting har nemlig værkshøjde og er dermed ophavsretligt beskyttet, hvilket betyder at afbildninger af sådanne under en vis alder ikke kan gengives frit, også selv om de er masseproducerede, er offentligt opsatte, kan beses på museer eller er din private ejendom. Og kan de ikke gengives frit, kan vi desværre ikke bruge billeder af dem på Wikipedia.

Værkshøjde har ifølge almindelig definition stort set alt, hvad andre ikke umiddelbart ville kunne fremstille tilsvarende. Det omfatter blandt andet men ikke kun: statuer, skulpturer, malerier, tegninger, tegneserier, stillfotos, andre fotos med arrangeret motiv, plakater, cd-, vhs-, dvd- og blu-ray-covers, blade, bøger, aviser, kort, film, fjernsyns- og radioprogrammer, computerprogrammer, manuskripter, musik, nodeark. Dertil kommer alle former for legetøj og merchandise baseret på nogen af fornævnte.

For ting med værkshøjde gælder ifølge den danske ophavsretslov ophavsretten i almindelighed indtil udgangen af 70-året for skaberens død, hvis flere har været involveret dog længstlevendes. Er angivelse af skaber aldrig sket dog kun til udgangen af 70-året for første offentliggørelse (Ophavsretsloven § 63).

Eksempel: Tegneren Robert Storm Petersen, bedre kendt som Storm P, døde 6. marts 1949. Hans tegninger bliver først frie 1. januar 2020 og kan derfor indtil da ikke benyttes på Wikipedia. Maleren Michael Ancher døde derimod 19. september 1927, så hans malerier blev frie 1. januar 1998 og kan derfor godt benyttes.

For almindelige fotografier uden værkshøjde gælder ophavsretten indtil udgangen af 50-året for det år, hvor billedet er taget (Ophavsretsloven § 70). Dog er almindelige fotografier uden værkshøjde frie, hvis de er fremstillet før 1. januar 1970 (Ophavsretsloven § 91).

For visse ting gælder særlige forhold. Det omfatter blandt andet lyd- og billedoptagelser, hvor ophavsretten gælder til og med 50-året for optagelsen (Ophavsretsloven § 66-67). Det omfatter bestilte portrætfotos hvor ophavsmanden ikke kan udøve sin ophavsret uden bestillerens samtykke (Ophavsretsloven § 60). Og det omfatter værker der ikke har været offentliggjort før (Ophavsretsloven § 63-64) samt kataloger og databaser (Ophavsretsloven § 71).

Til gengæld må bygninger frit afbildes (Ophavsretsloven § 24).

Det skal i øvrigt understreges, at ophavsretten altid gælder automatisk, uanset om ophavsretshaveren har påberåbt den eller ej.

Hvor længe gælder ophavsretten?[redigér | redigér wikikode]

For at et billede skal kunne uploades til dansk Wikipedia eller (helst) Wikimedia Commons, skal både det og motivet være frit i både ophavslandet og USA, hvor Wikimedia er hjemmehørende. I de følgende tabeller er taget udgangspunkt i Danmark. Ved andre lande tilrådes undersøgelse af den lokale lovgivning, da den kan være anderledes.

Værker med kendt ophavsmand[redigér | redigér wikikode]

Tidspunkt for offentliggørelse Danmark USA
Før 1923 Til og med 70-året for ophavsmandens død, ved flere ophavsmænd for længstlevendes dødsår Frit
1923 - 1977 Til og med 70-året for ophavsmandens død, ved flere ophavsmænd for længstlevendes dødsår Frit hvis frit i hjemlandet pr. 1. januar 1996, ellers 95 år fra offentliggørelsen
1978 - Til og med 70-året for ophavsmandens død, ved flere ophavsmænd for længstlevendes dødsår 70 år efter ophavsmandens død, dog 95 år efter offentliggørelsen ved flere ophavsmænd

Værker uden kendt ophavsmand[redigér | redigér wikikode]

Tidspunkt for offentliggørelse Danmark USA
Før 1923 Frit da mere end 70 år siden offentliggørelsen Frit
1923 - 1977 Til og med 70-året for offentliggørelsen Frit hvis frit i hjemlandet pr. 1. januar 1996, ellers 95 år fra offentliggørelsen
1978 - Til og med 70-året for offentliggørelsen Ikke oplyst, men antagelig beskyttet

Fotografier uden værkshøjde[redigér | redigér wikikode]

Tidspunkt for optagelse Danmark USA
Før 1970 Frit Frit da frit i hjemlandet
1970 - Til og med 50-året for optagelsen Ikke oplyst, men antagelig beskyttet

Varemærker og logoer[redigér | redigér wikikode]

Ligesom værker og fotografier ikke uden videre kan gengives frit, kan registrerede varemærker som f.eks. logoer og skrifttyper det heller ikke. For disse gælder beskyttelsen i 10 år fra seneste registrering, hvorefter der er en frist på 6 måneder til fornyelse. Først hvis der ikke er sket en fornyelse, eller registreringen af andre årsager er ophævet, er varemærket frit og kan gengives på Wikipedia. [1]

Der er dog visse ting, der, selv om registreringen er udløbet, aldrig har været registrerede eller hvis registrering ikke er fuldt internationalt anerkendte og derfor godt kan bruges på Wikipedia, ikke er helt frie alligevel.

  • Kendetegn for myndigheder, militærpersoner og mellemstatslige organisationer (flag, våben, segl, logoer etc.), må ifølge Straffelovens § 132 ikke bruges på retsstridig vis. De skal på Wikimedia Commons forsynes med commons:Template:Insignia.
  • Tilsvarende gælder for kendetegn for humanitær indsats under krig. De skal på Wikimedia Commons forsynes med commons:Template:IHL Symbol.
  • Symboler, der er forbundet med nazismen og Nazityskland, er forbudt i en del lande udenfor streng historisk sammenhæng. De skal på Wikimedia Commons forsynes med commons:Template:Nazi symbol.
  • Logoer bestående af ren tekst er frie i nogle lande, men beskyttede i andre herunder Danmark. På Wikimedia Commons er de tilladt uanset oprindelsesland, men skal forsynes med commons:Template:Trademarked, da man her skelner mellem varemærkeret og ophavsret.

Skærmbilleder[redigér | redigér wikikode]

Hvis man tager et skærmbillede (screenshot) af et program eller spil, så skal man være opmærksom på, hvilken licens det er udgivet under. For man må ikke gengive skærmbilleder af ophavsretsligt beskyttede programmer, hvis man ikke på forhånd har fået tilladelse til det. Og da langt de fleste programmer (herunder også Windows) er beskyttede, bør man helt lade være med at lægge skærmbilleder op på Wikipedia - medmindre man er helt sikker på, at man må.

Nogle programmer (f.eks. Firefox) er dog fri software og tillader, at man tager skærmbilleder af disse. Men i disse tilfælde kræver licensen næsten altid, at afledte værker (dvs. skærmbilledet) også skal udgives under samme licens. Så hvis man tager et skærmbillede af et program udgivet under GPL, så skal skærmbilledet også udgives under GPL.

Bemærk dog at blot fordi et program er frit, er det, det bruges til, det ikke nødvendigvis. For eksempel ændrer det ikke på en hjemmesides licens, at man tager et skærmbillede af den i Firefox. Og da hjemmesiden alt andet lige udgør skærmbilledets hovedmotiv, vil det også være dennes som oftest ufrie licens, der tæller.

Billeder fra andre Wikipedia-sprogudgaver[redigér | redigér wikikode]

Hvis dette eller lignende mærke er gengivet ved et billede, må det ikke bruges på dansk Wikipedia eller Wikimedia Commons!

Rundt om på de enkelte sprogvarianter af Wikipedia kan man finde mange gode billeder, som også kan have interesse for andre sprogvarianter, hvorfor det kan være fristende at lægge dem op på Wikimedia Commons. Et værktøj, der kan lette processen og sikre at alle relevante oplysninger kommer med, kan findes her.

Det er dog en betingelse, at de pågældende billeder er under en fri licens. Det er her vigtigt at være opmærksom på, at enkelte sprogvarianter opererer med særlige licenstyper, der ikke tillades på dansk Wikipedia og Wikimedia Commons. En hyppigt tilbagevendende problemstilling i denne forbindelse er engelsk Wikipedia, der tillader brug af ufrie billeder (typisk stillfotos, screenshots, forsider, indscanninger, reklamebilleder og logoer) med henvisning til begrebet fair use. Dansk Wikipedia tillader derimod ikke fair use på grund af uklar lovgivning. En liste over alle sprogvarianter med særlige licenser kan findes på meta:Non-free content, og den omfatter bl.a. italiensk, russisk og fransk. Det vil fremgå på disse, ligesom på engelsk Wikipedia, hvis et givet billede ikke er frit og derfor ikke må benyttes af andre sprogvarianter, men kun af dem.

Må disse billeder bruges?[redigér | redigér wikikode]

(Obs! Disse regler tager udgangspunkt i de tilfælde hvor ophavsretten stadig er gældende og kan påberåbes. Det er er f.eks. for værker indtil udgangen af 70-året for kunstnerens død og for simple fotografier indtil udgangen af 50-året for optagelsen.)

  • Screenshots (skærmbilleder) fra computerprogrammer?
Nej - De fleste computerprogrammer inkl. Windows og Internet Explorer er underlagt streng ophavsret. Der er dog undtagelser. Se også kapitlet ovenfor.
  • Screenshots (skærmbilleder) fra film, tv-programmer etc.?
Nej - Medmindre hvis de er over en vis alder, og ophavsretten ikke er fornyet. Det skal desuden bemærkes at de danske forhold på området er juridisk uklare.[2]
  • Indscanning af billede i en bog, katalog, tegneserie etc.?
Præcis som ovenfor
  • Indscanning af forside, omslag, cover fra bog, dvd, cd etc.?
Præcis som ovenfor
  • Billede af en række af bogrygge?
Ja - så længe der er tale om simple sådanne. Derimod ikke hvis der i betydelig grad er gengivet logoer, tegninger, billeder eller andet ophavsretligt beskyttet.
  • Indscanning af danske pengesedler og mønter?
Nej - da ophavsretshaveren, Danmarks Nationalbank, kun tillader gengivelse og redigering med visse begrænsninger.[3] For udenlandske pengesedler og mønter tilrådes grundig undersøgelse.
  • Hjemmelavede tegninger af figurer og scener i bøger, film, teater etc.?
Nej - Da disse er beskyttede af ophavsret.
  • Billede af actionfigur, Barbiedukke etc.?
Nej - Da disse, trods at de til dels kan betragtes som legetøj, er omfattet af ophavsret, da de er baserede på unikke design.
  • Billeder af vækkeure, spiseborde og andre almindelige brugsgenstande?
Ja - Da sådanne ikke kan beskyttes, med mindre designet er helt eller delvist unikt.
  • Billede af borgmester der taler ved indvielse?
Ja - da vedkommende er en offentlig person ved en offentlig begivenhed.
  • Billede af naboen der tager solbad?
Nej - med mindre vedkommende udtrykkeligt har givet sin tilladelse. Overvej også om billedet i det hele taget har relevans.
  • Billede hvor der tilfældigvis optræder nogle mennesker i baggrunden?
Ja - så længe det står klart, at det ikke var dem, der var i fokus men noget andet frit, f.eks. en bygning.
  • Billede af holdende eller kørende bil?
Ja - så længe det står klart, at det var selve bilen, der var i fokus, og ikke føreren, eventuelle passagerer eller påsatte logoer.
  • Billede af forbikørende bus, tog etc.?
Ja - så længe det står klart, at det var bussen, toget etc., der var i fokus, og ikke buschaufføren, lokomotivføreren etc.
  • Billede af hus eller andet bygningsværk?
Ja - da ophavsretsloven tillader fri afbildning af bygninger. Det skal dog stå klart, at det var bygningen, der var i fokus, og ikke eventuelle beboere, opsatte logoer eller lignende.
  • Billede af statue eller andet offentligt opsat kunst?
Nej - da ophavsretsloven ikke tillader, at billeder af disse udnyttes erhvervsmæssigt.
  • Billede af skilt eller andet gadeinventar?
Ja - da sådanne ikke kan beskyttes. Undtagen er dog, hvis det primære i motivet er omfattet af varemærkeret (se kapitlet ovenfor) eller ophavsret. Et logo gengivet på et skilt er for eksempel stadig omfattet af varemærkeretten.
  • Billede/tegning fundet på en hjemmeside?
Nej - med mindre fotografen/tegneren udtrykkeligt har givet sin tilladelse.
  • Billede/tegning købt af anden person?
Nej - med mindre fotografen/tegneren udtrykkeligt har givet sin tilladelse.
  • Billede uploadet lokalt på anden Wikipedia?
Ja - men kun hvis det er under en fri licens. Lokal billedupload søges begrænset. Bemærk at reglerne ikke er de samme på alle sprogudgaver. Undersøg det derfor grundigt. Se også kapitlet ovenfor.
  • Pressebilleder fra officielle hjemmesider?
Nej - disse må oftest kun benyttes af pressen (Wikipedia er ikke en del af pressen) og må oftest heller ikke ændres.
  • Logoer eller billeder af logoer?
Nej - disse er ofte underlagt meget strenge regler. Derimod må de godt optræde som del af større sammenhænge, f.eks. bygninger. Bemærk at der for visse logoer gælder særlige forhold. Se afsnittet Varemærker og logoer ovenfor.
  • Almindeligt benyttede symboler, figurer, tegn og bogstaver?
Ja - sådanne kan ikke beskyttes med mindre de er lavet specifikt for en virksomhed og derfor kan varemærkebeskyttes.
  • Billeder af nøgne personer og kropsdele?
Ja - forudsat den afbillede person er indforstået. Wikipedia er ikke censureret. Overvej dog alvorligt om der er behov for et givent billede. Penisbilleder er der f.eks. absolut ikke behov for flere af.

Andre spørgsmål og svar[redigér | redigér wikikode]

  • Hvordan kan Wikipedia vide, at jeg har taget et givent billede?
Det kan vi heller ikke, men vi vælger som udgangspunkt at tro dig på dit ord, hvis der ikke er umiddelbar grund til tvivl. Det er dog en forudsætning, at du angiver dig selv som skaberen af dine egne billeder og kun dem. Du må ikke tage æren for andres billeder.
  • Jeg har fået lov at bruge et billede på Wikipedia, men det må ikke bruges kommercielt. Må jeg lægge det op alligevel?
Nej - billeder der lægges op på Wikipedia skal kunne kopieres og ændres frit i enhver sammenhæng herunder også kommercielt og uvedkommende.
  • Jeg har fået lov at bruge et billede på Wikipedia, men det må ikke ændres. Må jeg lægge det op alligevel?
Præcis som ovenfor
  • Wikipedia er amerikansk. Gælder så lokal eller eller amerikansk lovgivning?
Begge dele. Både den lokale og den amerikanske ophavsretslovgivning skal overholdes. Billeder omfattet af fair use tillades dog ikke uanset oprindelse. For varemærker og logoer se kapitler herom længere oppe på siden.
  • Engelsk Wikipedia tillader fair use. Hvorfor gør dansk Wikipedia og Wikimedia Commons så ikke?
På dansk Wikipedia er det ved afstemning besluttet ikke at tillade fair use, dels fordi dansk lovgivning ikke opererer med det, og dels fordi Wikimedia Commons ikke tillader det. Sidstnævnte er et internationalt projekt, der skal tage hensyn til lovgivning overalt i verden og derfor ikke kan tillade ting, der ikke med sikkerhed er frie eller tilladt på anden vis.
  • Hvorfor er reglerne så omfattende og komplicerede?
Meget af det er følger af de relevante love. Love som Wikimedia ikke ønsker at komme i konflikt med, da overtrædelser kan medføre retssager og erstatningsansvar.

Hvorfor man bør vælge Creative Commons-licens til billeder[redigér | redigér wikikode]

Det er en god ide at anvende en Creative Commons-licens ved upload af billeder

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Varemærkeloven tillader ganske vist gengivelse af registrerede varemærker i leksika til hvilke Wikipedia til en vis grad kan regnes. Imidlertid er det et krav på dansk Wikipedia, at det gengivne materiale kan gengives og ændres noget nær ubegrænset jvf. licensteksterne, hvilket loven ikke tillader for varemærker.
  2. ^ Den danske ophavsretslov omtaler ikke screenshots, og der foreligger ingen domsafgørelser på området. Flere paragraffer i ophavsretsloven kan dog være aktuelle. § 22 siger imidlertid om citater: "Af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet." Da billeder på dansk Wikipedia kan bruges i enhver sammenhæng uanset relevans, kan denne paragraf ikke påberåbes. Desuden er det uvist, om film kan citeres.
    Alternativt kan §§ 65, 67 og 69 om udøvende kunstnere, billedeoptagelser og radio- eller fjernsynsudsendelser komme på tale. De siger med lidt forskellig ordlyd, at de "...må ikke uden fremstillerens samtykke eftergøres eller gøres tilgængelige for almenheden, før 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da optagelsen fandt sted." Imidlertid siger § 63: "For filmværker varer ophavsretten dog, indtil 70 år er forløbet efter dødsåret for den længstlevende af følgende personer: 1) Den ledende instruktør, 2) drejebogsforfatteren, 3) dialogforfatteren og 4) komponisten til musik, som er specielt frembragt til brug i filmværket."
  3. ^ Nationalbanken - Brug af pengesedler og mønter som illustration

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]